Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Penge & navne

DFF udpeger 35 nye Sapere Aude Forskningsledere

DFF har udpeget 35 nye Sapere Aude Forskningsledere, som modtager i alt 208 mio. kroner

DFF har udpeget 35 nye Sapere Aude Forskningsledere. På billedet ses fire af de nye forskningsledere: Andreas Bankdal, Trine Kellberg Nielsen, Ane Bærent Fisker & Kasper Green Larsen. Foto: Danmarks Frie Forskningsfond.

Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) har fundet en nye generation Sape Aude Forskningsledere. 

35 talentfulde yngre forskere har modtaget i alt 208 mio. kr. fra fonden til at stå i spidsen for egen forskningsgruppe og lave forskning på et højt internationalt niveau. 

– Dansk forskning styrkes bredt fra humaniora til teknisk videnskab. Med Sapere Aude bevillingerne har Danmarks Frie Forskningsfond sikret de allerdygtigste talenter en ny bane at spille på med risikovillige penge i ryggen, som er med til at forny dansk forskning og skabe fundamentet for fremtidige excellencecentre og strategiske satsninger på basis af nye forskningsledere og idéer, som føjer vigtig viden til presserende samfundsproblemer, siger bestyrelsesformand David Dreyer Lassen.   

DFF: Sapere Aude Forskningsledere er blandt de mest eftertragtede bevillinger i forskningslandskabet, da de giver de unge forskere mulighed for at indlede en karriere som forskningsleder. 

Programmet har eksisteret siden 2010, og DFF har finansieret 258 yngre forskningsledere til dato. 

Fra kollektiv erindring om Syrien til datastrukturer i kryptografi
Blandt de 35 nye forskningslederes fagfelter, finder man både humanistiske forskning i befolkningserindringer om det krigshærgerede Syrien og udviklingen af datastrukturer til kryptografi og machine learning.

Fakta:
Sapere Aude betyder Vov at vide. Sapere Aude: DFF-Forskningsleder giver excellente, yngre forskere, dvs. forskere, der har præsteret forskning i toppen inden for deres felt, mulighed for at udvikle og styrke egne forskningsidéer. Virkemidlet skal desuden fremme mobilitet internationalt og nationalt mellem forskningsmiljøer og styrke karriere, herunder giver virkemidlet de dygtigste talenter mulighed for at sætte et team af forskere og gennemføre forskning på højt internationalt niveau.

Danmarks Frie Forskningsfond består af 84 anerkendte forskere fordelt på fem forskningsfaglige råd. Samlet vurderer rådene cirka 3000 ansøgninger og uddeler cirka 1,5 milliarder kroner til 400-500 forskerinitierede projekter årligt. En tværfaglig formandsgruppe har foretaget den endelige bedømmelse af de 35 modtagere.

Kilde: Danmarks Frie Forskningsfond 

Andreas Bandak fra Københavns Universitet undersøger i sit projekt billeder af Syrien og deres betydning for en fremtid for det krigshærgerede land.

Andreas Bandak fra Københavns Universitet. Foto: Danmarks Frie Forskningsfond

Den enorme visuelle dokumentation af den syriske krig til trods, så er de aktuelle processer, hvor billeder indfanger, hvad Syrien er for syrere, kraftigt understuderet. Det kommer den nye forskning i møde, oplyser fonden.

Ane Bærent Fisker fra Syddansk Universitet zoomer ind på forbedring af vaccinationsprogrammer i Guinea-Bissau og Burkina Faso. For vacciner antages det, at hvis målsygdommen forhindres, så er vaccinernes effekt på den generelle sundhed proportional. Men vacciner kan udnyttes optimalt, hvis fokusset ændres fra vacciners effekter mod sygdom til vacciners samspillende effekter for sundhed. 

Ane Bærent Fisker fra Syddansk Universitet. Foto: Danmarks Frie Forskningsfond

Forskningen kan bidrage til bedre børnevaccinationsprogrammer i et omfang, som kan sænke børns syge- og dødelighed i lavindkomstlande, ifølge DFF.

Kasper Green Larsen fra Aarhus Universitet skal undersøge datastrukturers nedre grænse for, hvor effektivt der kan søges i data. Blandt andet ved at forske i deres anvendelse og overførsel til andre felter af datalogien, herunder machine learning og kryptografi. 

Projekt skal bygge videre på helt nye resultater med det formål at bruge datastrukturteknikker til at udvikle optimale algoritmer til fundamentale problemer i machine learning og kryptografi.

Professor (mso) Ole Helby Petersen fra Roskilde Universitet modtager en bevilling på 6,2 mio. kroner til at forske i, hvilke kompetencer den offentlige sektor skal bruge for at lave vellykkede kontrakter med den private sektor

– Projektet er det første forskningsprojekt både i Danmark og internationalt, som målrettet sætter fokus på sammenhængen mellem kompetencer og effekter i kontrakter mellem den offentlige og private sektor, siger Ole Helby Petersen.

Her er de nye Sapere Aude Forskningsledere:
Sebastian Risi, IT-Universitetet
Andreas Bandak, Københavns Universitet
Kaare Hartvig Jensen, Danmarks Tekniske Universitet
Ole Helby Petersen, Roskilde Universitet
Ane Bærent Fisker, Syddansk Universitet
Edmund John Railton Kelleher, Danmarks Tekniske Universitet
Jonas Elm, Aarhus Universitet
Anne Mette Nyvad, Aarhus Universitet
Changzhu Wu, Syddansk Universitet
Kathrin Weyer, Aarhus Universitet
Ole Schmeltz Søgaard, Aarhus Universitet
Kasper Green Larsen, Aarhus Universitet
Peter Refsing Andersen, Aarhus Universitet
Artan Sheshmani, Aarhus Universitet
Johan Rønby Pedersen, Aalborg Universitet
Selin Kara, Aarhus Universitet
Ulrik Pram Gad Dragsted, Aalborg Universitet
Søren Egedal Degn, Aarhus Universitet
Eline Deirdre Lorenzen, Københavns Universitet
Torben Heien Nielsen, Københavns Universitet
Kenneth Agerlin Halberg, Københavns Universitet
Christian Ammitzbøll Thomsen, Københavns Universitet
Astrid Eichhorn, Syddansk Universitet
Sandra Breum Andersen, Københavns Universitet
Marion Kathe Godman, Københavns Universitet
Barbara Plank, IT-Universitetet
Andreas Tue Ingemann Jensen, Danmarks Tekniske Universitet
Sofia Isabel dos Santos Ribeiro, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Søren Ulstrup, Aarhus Universitet
Julien Philippe Carlos Duxin, Københavns Universitet
Martin Stefan Brandt, Københavns Universitet
Gang Liu, Syddansk Universitet
Ana Alacovska, Copenhagen Business School
Trine Kellberg Nielsen, Aarhus Universitet
Stefan Stender, Rigshospitalet

1 ud af 10 kom igennem nåleøjet
I vurderingen af bevillingsmodtagerne lægger DFF afgørende vægt på, at forskerne har originale ideer og stærke lederevner. 

Forud for en Sapere Aude Forskningslederbevilling har kandidaterne været igennem to bedømmelsesrunder i fondens faglige forskningsråd og individuelt peer review hos internationale eksperter, før de blev udvalgt til et tværrådsligt interview.

Hele 346 forskere havde søgt fonden om en Sapere Aude Forskningslederbevilling, men blot 35 forskningsledere kom igennem nåleøjet. Det giver en succesrate på blot 10 procent.

Blandt modtagerne er der 23 mandlige forskere og 12 kvindelige.

Læs også: Succesraten for eftertragtede Sapere Aude bevillinger stiger.

Blandt de 35 modtagere, er der en “stor, faglig spændvidde”, fortæller Dorthe Gert Simonsen, formand for formandsgruppen i Danmarks Frie Forskningsfond, der har foretaget interviews og endelig bedømmelse:

– Der var ikke ét bestemt fagfelt i front, vi er tværtimod blevet præsenteret for mange originale idéer på tværs af videnskaberne. Jeg er slet ikke bekymret for, at Danmark vil opretholde sin flotte, videnskabelige topplacering internationalt, siger hun.

Da folketinget tidligere på måneden skulle fordele forskningsreserven for 2020, valgte et bredt flertal at afsætte yderligere 46 mio. kr. på næste års finanslov til Sapere Aude-programmet. 

Læs også: Enigt Folketing øremærker 1,5 mia. til grøn forskning.

Aftalen sikrede et samlet løft på 282 mio. kr. til Danmarks Frie Forskningsfond, som i 2020 skal finansiere forskning for i alt 1,522 milliarder kroner. Til sammenligning blev fonden tildelt 1,240 milliarder kroner i 2019.

Sidste år udpegede fonden 34 nye forskningsledere for i alt 192 mio. kroner.

Forsiden lige nu:

Norden har brug for en fond til beredskabsforskning

De sidste års mange kriser viser med al tydelighed, hvor stort behovet er for en nordisk fond til beredskabsforskning. Det vil også være et naturligt skridt i udviklingen af det samarbejde, som allerede foregår i Norden inden for samfundssikkerhed og beredskab, fremhæver Arne Flåøyen, direktør i Nordforsk, i dette debatindlæg.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.