Forskningsvirksomheden Frugal Technologies fra Aalborg kan stå foran et større kommercielt gennembrud.
– Hvis det viser, at det også virker, så kommer vi til at gå all in, siger teknisk direktør i Uni-Tankers, Peter Stokbro til Science Report.
Frugal Technologies har de seneste fire år udviklet et system, Frugal Propulsion, som kan bidrage til at sænke brændstofforbruget for motordrevne skibe. Og for nylig har en testsejlads med et af Uni-Tankers skibe vist, at systemet fra Aalborg kan sænke brændstofforbruget med 12,15 procent.
– Det er en brændstofbesparelse, der batter, siger Henrik Sornn-Friese, lektor ved CBS Maritime og Institut for Strategi og Innovation.
Alternative brændstoffer er et af de helt store fokusområder inden for skibsfarten. forklarer Henrik Sornn-Friese.
– Men vi skal nok kigge ti-tyve år ude i fremtiden før, vi kommer dertil. I mellemtiden har vi brug for alle de effektivitetsforbedringer, som vi kan få, siger Henrik Sornn-Friese.
Han påpeger at selv i en tid med alternative brændstoffer, vil et system som Frugal Propulsion stadigt være aktuelt, fordi alternative brændstoffer også vil skulle bruges på en så effektiv måde som muligt.
Det har fået Uni-Tankers til at gå i gang med at installere systemet på en række skibe. Ligesom systemet også i øjeblikket bliver testet på et af Uni-Tankers større tankskibe.
Læs også: Universitets-institutterne vil have mere diversitet
Peter Stokbro beskriver investeringen i Frugal Propulsion som en “lavthængende frugt”.
– Det er en investering, som vi kan lave relativt nemt uden at bruge en masse penge på det. Det betyder at investeringen får en rimelig tilbagebetalingstid, siger han.
Big data optimerer forbrug
Inden for den maritime branche er det normalt at bruge digital overvågning og big data til at overvåge skibsfarten. I modsætning til den gængse digitale overvågning på skibe bliver dataene i Frugal Propulsion automatisk omsat til optimering på motorens omdrejninger. På den måde er Frugal Propulsion et overvågningssystem, der automatisk optimerer brændstofforbruget på motordrevne skibe.
– Vores system bliver klogere og klogere, desto flere data vi samler op. Systemet samler blandt andet data ind om dybdegang, trim, skibets hastighed og om vind og vejr og bølger. Vi bruger vores algoritme til at beregne alle de data, vi får til at optimere omdrejningerne på motoren, siger direktør i Frugal Technologies, Peter Hauschildt.
Han beskriver Frugal Propulsion som et koncept, hvor en algoritme er kernen. Algoritmen virker ved at sensorer bliver placeret på skibet. Derudover skal skibet have installeret en flowmåler for at måle, hvor mange joule motoren bruger. Ligesom et topmeter skal installeres, så det kan afgøres, hvor meget kraft der bliver sendt ud til propellen. Endeligt skal alle skibes konditioner kendes, altså for eksempel hvor dybt skibet ligger, og om det er lastet.
Læs også: Videnskabernes Selskab advarer mod politisk styring af dansk forskning
En tålmodighedsproces
I arbejdet med skabe forbindelse mellem en ung forskningsvirksomhed og erhvervslivet oplevede Peter Hauschildt, at det var svært at få nogen i erhvervslivet til at rykke først.
– Da vi fik det her oppe at køre, så troede jeg, at jeg nærmest ville blive omfavnet i døren af skibsbranchen. Det er slet ikke gået sådan. Det har virkelig været frustrerende arbejde at få branchen til at få øjnene op for dette koncept. Det har været en tålmodighedsproces udover det almindelige, siger Peter Hauschildt.
Læs også: Staten har svigtet sin opgave som finansierende myndighed
Netop langsommeligheden har været overraskende for Peter Hauschildt.
– Det er min klare oplevelse, at firstmoverne ikke vil være firstmovere. De vil have andre til at gøre tingene først, før der er nogen, der vil hoppe med på vognen.
Det er helt centralt at have et eksempel, når man vil udfordre det eksisterende og skabe betingelser til forandringer. Det har professor ved CBS, Eva Boxenbaum, tidligere sagt i et interview med Science Report.
– I bund og grund handler forandring om at gøre det mulige synligt, så andre mennesker såvel som lovgivning kan lade sig inspirere, lød det fra Eva Boxenbaum.
Ekstra profit for Uni-Tankers
Skibene, som har fået installeret systemet fra Frugal Technologies, bruger 10 tons brændstof om dagen, når de sejler til havs. Med en brændstofpris på 500-550 dollar pr. ton brændstof, betyder installationen af systemet, at Uni-Tankers vil få ekstra profit.
Samtidig vil Frugal-systemet hjælpe Uni-Tankers til at leve op til en række miljømæssige krav. Hvor stor indflydelse Frugal-systemet får for Uni-Tankers bundlinje er endnu for tidligt at sige, vurderer teknisk direktør Peter Stokbro.
Med samarbejdet med Uni-Tankers håber Peter Hauschildt nu på, at Frugal Technologies har fået sit eksempel på, at Frugal Propulsion kan gøre en forskel for skibsfarten.
– Jeg kan jo se på hele bæredygtighedsdagsordenen, at det er et godt tidspunkt, at vi kommer ud på, men det er stadig svært for os, siger Peter Hauschildt.
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
