Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Samfund

Universitets-institutterne vil have mere diversitet

På DTU Compute arbejder de med at rekruttere kvindelige hjælpelærere, fortæller institutleder.

Institutdirektør på DTU Compute, Per Brockhoff, har oplevet at #metoo har reaktualiseret diversitetsdiskussionen,

Manglende diversitet og skævvridning i kønsfordelingen blandt forskerne på de danske universiteter skal og bør være en saga blot.

– Der er både for få kvindelige forskere og for få kvindelige studerende på it-området. Vi har cirka 20 procent kvindelige studerende på bachelorniveau, men vi har også det klassiske problem med, at andelen af kvinder falder jo længere op, man ser af den akademiske karrierestige. Vi følger på nedslående vis de tal, man kender andre steder fra, siger institutdirektør på DTU Compute, Per Brockhoff, til Science Report.

Både på DTU Compute og landets andre universiteter og institutter er spørgsmålet om diversitet genstand for diskussion, og flere steder bliver der taget nye initiativer for at arbejde målrettet mod at gøre både universitets- og forskningsverdenen mere mangfoldig.   

Rapport: Diversitet gavner kvaliteten

Diversitet i den danske universitetsverden har gennem længere tid været et tema. I den forbindelse har Danmarks Frie Forskningsfond og DEA for nylig båret ved til debatten med udgivelsen rapporten ‘Diversitet i forskning og forskningsfinansiering’.  

Her var konklusionen, at diversitet kan gavne kvaliteten og værdien af den forskning, der bliver udført, men samtidig at der ikke findes nogen quickfixes.

– Der er brug for en bred og mangfoldig indsats, som designes med udgangspunkt i lokale behov og mål. Og der er ingen simple greb, der kan løse alle de udfordringer vi ser. Det, der virker på et institut eller indenfor en disciplin, virker ikke nødvendigvis et andet sted, sagde analysechef i DEA, Maria Theresa Norn i forbindelse med lanceringen af rapporten til Science Report.

Læs også: Dansk forskning har gavn af diversitet, konkluderer DEA-rapport

DTU Compute tæt ved målsætning

DTU Compute er landets største universitetsmiljø for matematik, computer science og computerteknologi. Her arbejder de målrettet på at imødekomme den udfordring med køn, som man ikke overraskende finder på stedet. Det fortæller Per Brockhoff.  

– Vi modtager jo på instituttet den studenterpopulation, som vi nu engang modtager. En ting, vi er begyndt at kigge på, er rekrutteringen af hjælpelærere. Det er vores ønske at fastholde og rekruttere videre i systemet, siger Per Brockhoff.

Læs også: Eliteforsker vil bruge pris på at oprette “ligeværdig” forskergruppe

DTU Compute er ved at være i mål med at have 20 procent kvindelige hjælpelærere, hvilket svarer til andelen af kvindelige studerende på bachelorniveauet af DTU Computes uddannelser. Studenterrekrutteringen i forhold til diversitetsspørgsmålet bliver der arbejdet med centralt på DTU.

Skæv indgang til instruktorjob

At have øje for at rekruttere flere kvindelige instruktorer er et værktøj, som institutleder ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet Peter Munk Christiansen også har taget i brug. 

– Vi har en seriøs udfordring med diversitet angående køn på mit institut, og derfor er det, der fylder. Det er også køn, der fylder, når vi taler diversitet på Aarhus Universitet, og det er det, som bliver rapporteret op ad i systemet. 

Læs også: Der mangler kvinder i toppen af dansk forskning

På Institut for Statskundskab er fordelingen blandt studerende mænd og kvinder “så tæt på 50/50 som den kan blive,” som institutleder Peter Munk Christiansen udtrykker det. Alligevel oplever institutlederen en skæv tilgang til både ph.d.-stillinger og instruktorjob. 

– Kvinderne er jo lige så dygtige som mændene, så vi prikker simpelthen de kvinder på skuldrene, som vi mener har talent til at blive ph.d.er. Vi rekrutterer ganske mange ph.d.er internt, og der savner vi simpelthen ansøgninger fra kvinderne, siger Peter Munk Christiansen. 

Køn er det eneste område af diversitetsspørgsmålet, som Aarhus Universitet har sat mål for.

– Vi abonnerer på det synspunkt, at der bør være mindst 40 procent af hvert køn på alle niveauer, og der er vi langt fra, når vi kommer op på lektor og professorniveau. Uanset, hvad vi gør, vil vi stadig være langt fra om ti år, fordi vi ikke kommer til at ansætte særligt mange lektorer, siger Peter Munk Christiansen. 

Fokus på forskere med familier

De generelle problemer angående særligt køn inden for diversitetsområdet kender dekan Julie Sommerlund. Hun leder Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet, og her er kønsspørgsmålet ved at tippe i en ny retning:

– Vi er der, hvor vi er ved at have overvægt af kvinder blandt vores ph.d.-studerende og skal til at være opmærksomme på det, siger Julie Sommerlund, inden hun tilføjer:

– Men vi ved endnu ikke, om den overvægt vil følge med igennem karrierer og generationer. Sådan har det jo ikke været indtil nu.

Læs også: Kun få kvinder får chancen i international forskning, siger fondsdirektør

En aktuel udfordring, som Julie Sommerlund ser i forhold til diversitetsområdet, er forskere med familier.

– Her under coronakrisen kan vi se, at unge forskere med familier er hårdt ramt, og det gælder ikke kun hos os. Internationale undersøgelser viser, at publikationsraten falder særligt for yngre kvinder. Det er noget, vi skal holde øje med. Mænd er generelt ikke ramt i lige så høj grad, siger Julie Sommerlund.

Hun fortæller videre, at hun har forsøgt at hjælpe i den udstrækning, instituttets forskere har haft akutte problemer, men at problemet er strukturelt.

Læs også: AAU-ledelse vil fokusere på ligestilling og diversitet

– Hvis nogle af mine forskere kunne tænke sig at søge job et andet sted, skal de stadig konkurrere, så det kalder på national, men også international opmærksomhed, siger Julie Sommerlund og tilføjer:

– Vi ved jo, at der er bestemte år i den tidlige karriere, der er meget afgørende. Vi kan se i diverse undersøgelser, der relaterer sig til universitetsverdenen, at det er unge mennesker mere end ældre mennesker, der er ramt. Og unge kvinder i højere grad end unge mænd. Det håber jeg, og tror på, at vi skal have en generel samtale om, siger hun.  

Forskningspåviste redskaber

Rapporten om diversitet i forskning, som DEA og DFF for nyligt udgav, finder også, at der i forskningslitteraturen er belæg for, at mentorordninger, familiepolitikker og klare og gennemsigtige kriterier for forfremmelse gavner diversitet  

På Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet arbejder de allerede med alle tre redskaber, og særligt mentorordninger anser institutleder Peter Munk Christiansen for at være et godt redskab til faglig udvikling og sparring.

– Jeg oplever, at kvinder langt fremme i karrieren er rigtigt gode til at vejlede og hjælpe yngre kollegaer, siger Peter Munk Christiansen. 

På Roskilde Universitet har man ikke formelle mentorordninger. Her fungerer universitetets forskningsgrupper som kollektive mentorordninger. Dekan Julie Sommerlund er til gengæld opmærksom på, hvordan de familievenlige politikker kan blive bedre. 

Læs også: Redaktør: Kære oldboy, tiden er løbet fra dig!   

– Forventning om internationalisering er stigende igennem hele karrieren. Hos os har vi fleksible modeller for miljøskifte for ph.d.-studerende, og vi kunne godt systematisere lignende modeller for forskere, som er længere oppe på karrierestigen. Folk har jo familier længere tid end to til tre år, siger Julie Sommerlund. 

#metoo har gjort diskussionen aktuel igen

På DTU Compute har institutdirektør Per Brockhoff oplevet, at #metoo-bølgen har gjort diskussionen om diversitets aktuel igen og både mentorordninger, klare og gennemsigtige kriterier for forfremmelse og diversitet i bedømmelsesudvalg er blevet en integreret del af arbejdet med at fremme diversitet. Derudover arbejder universitet med bias-træning.

På trods af, at Per Brockhoff anser DTU Compute for at arbejde med diversitet på mange parametre, peger han på et område, hvor han gerne vil sætte ind:

– Vi skal blive bedre til at italesætte, at man kan være en succes som forsker på mange dimensioner. Vi har en plan om lokalt at blive bedre til at være konkrete på, hvad man skal arbejde hen imod inden for forskning, undervisning, innovation og rådgivning. Og så er der jo en femte dimension, som er alt det, der får tingene til at fungere – processerne og samarbejdet, siger Per Brockhoff. 

Forsiden lige nu:

Københavns Universitet brillierer i Champions League

Forskere fra Københavns Universitet modtog otte ud af 14 danske Starting Grants, da European Research Council (ERC) uddelte bevillinger tidligere på ugen. Prorektor David Dreyer Lassen kalder ERC for forskningsfinansieringens Champions League, og glæder sig over, at flere af forskerne kommer udefra.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.