Den unge forsker Clara Marika Velte fra DTU Mekanik kan se frem til, at hendes forskning får god luft under vingerne.
Hun har nemlig modtaget en bevilling på 12,9 mio. kr. fra Poul Due Jensens Fond, og den skal bruges til at bygges et nyt laboratorium til avancerede eksperimenter.
Det kortsigtede mål med bevillingen er at udvikle en ny teori om turbulens, mens det langsigtede mål er at skabe et forskningsmiljø om turbulens på DTU, der bliver internationalt førende.
Hos Poul Due Jensens Fonden er de derfor glade for, at pengene går til Clara Maria Velte.
– Vi er stolte over at kunne støtte forskningen i turbulens på DTU. Ny viden på dette område vil få stor betydning for de mange virksomheder, der arbejder med turbulens i enten luft eller væske til optimering af deres produkter. En del af bevillingen er derfor også øremærket international formidling af resultaterne fra forskningen, siger Kim Nøhr Skibsted, direktør for Poul Due Jensen Fonden, ejerfonden bag pumpegiganten Grundfos.
GRUNDFOS-FONDEN-DIR.: FONDE MÅ IKKE BRUGES TIL AT LAPPE HULLER I FORSKNINGSBUDGETTET
Selv er Clara Maria Velte taknemmelig for bevillingen.
– Med den nye bevilling vil jeg kunne gå skridtet videre og begynde udviklingen af en ny teori om turbulens, der forhåbentlig vil gøre det lettere både for forskere og virksomheder at arbejde med turbulens fremover. Jeg har allerede en formodning om, at det er de såkaldte skærelag i turbulens, vi skal kigge på, siger Clara Marika Velte.
Det er ikke første gang, at Clara Marika Velte modtager en bevilling til hendes forskning. Sidste år modtog hun en af de prestigefyldte ERC Starting Grant-bevillinger, som blev brugt til at teste og dokumentere begrænsningerne i den gamle model.
Turbulens skal forstås bedre
I modsætning til de grundlæggende strømninger af vasker og gasser, der har været kendt i et par hundrede år, og som i dag er nemme at beskrive, er der stadig meget lidt viden om turbulens.
Det betyder, at virksomheders arbejde med turbulens, når det kommer til eksempelvis vindmøller og pumper, sker ud fra antagelser og skøn.
Ud fra tidligere forskning udført af Clara Marika Velte, viser det dog, at baggrunden for den slags antagelser ikke er korrekte.
Det er altså nu hendes opgave at finde nye metoder, der giver bedre værktøjer til måling af turbulens.
I samarbejde med udvalgte universiteter støtter fonden discipliner indenfor de naturvidenskabelige og tekniske forsknings- og læringsmiljøer.
Derudover støtter fonden primært grundforskning og nytteinspireret grundforskning.
Forsiden lige nu:
Prekariatet i forskningsverden vokser, og det skaber mentale problemer og svækker forskningskvaliteten
ARBEJDSMILJØ. En ny analyse fra Tænketanken DEA peger på usikre ansættelsesforhold for unge forskere og vedvarende kønsforskelle. Universiteternes basisbevillinger bør øges og gøres permanente, påpeger forperson i DM Universitet, Brian Arly Jacobsen.
Avanceret teknologi skaber ikke nødvendigvis menneskelig velfærd, advarer AI-forsker
FREMTIDENS FORSKERE. I krydsfeltet mellem teknologi og adfærd ligger kampen for en mere menneskecentreret udvikling af AI-teknologierne. CBS-forsker Siv Pedersen fortæller om sit forskningsfelts muligheder og dilemmaer i Science Reports serie om de forskere, der former fremtidens samfund.
Danmark investerer milliarder i life science – men overser kompetenceflaskehalsen
DEBAT. Når kravene ændrer sig i life science, skal medarbejdere kunne handle hurtigt, men efteruddannelsessystemet er indrettet til lange forløb frem for den opkvalificering, virksomhederne har brug for. Det er en flaskehals, som risikerer at spilde de store investeringer i forskning og innovation, lyder det.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

























