Forskere har i mange år haft svært ved at afkode, hvorfor hudsygdomme som psoriasis og eksem rammer nogle personer hårdere end andre. Det skal et nyt forskningsprogram – herunder en såkaldt biobank – lave om på, skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
Målet er at indsamle data fra 3.000 patienter med hudsygdomme, og på sigt stille data og viden til rådighed for forskere fra hele verden til gavn for patienter med hudsygdomme.
– Vi etablerer et nyt forskningsprogram med klinisk data, blod- og hudprøver fra 3.000 patienter, som skal hjælpe os med at forstå de meget udbredte sygdomme psoriasis og eksem. Vi følger patienterne løbende over tid, hvilket kommer til at give os helt unikke data og et nyt indblik. Sådan en biobank findes simpelthen ingen andre steder, siger Charlotte Bonefeld, konstitueret direktør og professor i LEO Foundation Skin Immunology Research Center på Københavns Universitet.
Tæt samarbejde mellem forskere
Kernen i forskningsprogrammet bliver et tæt samarbejde mellem klinikere og forskere på tværs af hospital og universitet. Ved også at have tæt kontakt til patienter med hudsygdomme, skal det tværfaglige samarbejde sikre forskningens relevans og gennemslagskraft hos patienterne, lyder det i pressemeddelelsen.
– Vores tætte samarbejde mellem basalforskere og kliniske forskere giver en unik mulighed for at samle patientinformationer, hud- og blodprøver fra samme patient over flere år og vil gøre det muligt at udføre ny forskning, der vil føre til mere effektive behandlinger, forklarer Lone Skov, klinisk professor og overlæge på Herlev og Gentofte Hospital.
– Biobanken bliver en værdifuld ressource i fremtiden, hvor centeret og samarbejdspartnere fra hele verden kan få adgang til et omfattende arkiv af prøver og data af højeste kvalitet. Det vil få stor betydning for, hvor hurtigt vi kan omsætte idéer til konkrete resultater, tilføjer Lone Skov.
Forskere og faciliteter i verdensklasse
Siden LEO Foundation Skin Immunology Research Center slog dørene op for to år siden, har det været ambitionen at gøre det til et hudforskningscenter i verdensklasse. Centeret skal både være base for de fremmeste forskere i hudsygdomme og kunne understøtte samarbejdet mellem grundforskningen og de kliniske miljøer på hospitalerne.
Det er blandt andet lykkedes at hente den internationale forsker Mads Gyrd-Hansen fra Oxford Universitetet til centeret, hvor han skal en forskningsgruppe, på baggrund af en syv-årig bevilling fra Novo Nordisk Fonden.
LÆS OGSÅ: Nyt forskningscenter trækker Oxford-forsker hjem til Danmark.
For at kunne nå det ambitiøse mål, er det vigtigt, at forskningsfaciliteterne og infrastrukturen er i top. Og det er netop, hvad det nye forskningsprogram bidrager til, mener Jesper Mailind, direktør i LEO Fondet, der har doneret 400 millioner kroner til etableringen af centeret.
Han glæder sig til at følge det nye forskningsprogram.
– Hudsygdomme udgør et stort problem for mange mennesker i hverdagen. Det er derfor vigtigt at øge vores samlede viden om hudsygdomme. Med den nye biobank har LEO Foundation Skin Immunology Research Center en helt unik mulighed for at styrke samarbejdet mellem den kliniske og basale forskning indenfor immunologi, hud og hudsygdomme – og for at samle ny viden, som kan bane vejen for bedre forståelse og behandling af eksempelvis psoriasis og eksemsygdomme, siger Jesper Mailind.
LÆS OGSÅ: Leo Fondet giver 400 mio. til nyt forskningscenter.
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.