– Kvinder i Danmark bliver både kandidater og ph.d.er, men kommer ikke videre op ad karrierestigen til forskerstillingerne. Det er et problem, for det betyder, at vi går glip af kvindelige forskertalenter. Derudover gavner en mangfoldig arbejdsplads både forskningen og forskningsmiljøet.
Sådan lyder det fra Thomas Bjørnholm, forskningsdirektør i Villum Fonden.
Jo længere frem i det typiske akademiske karriereforløb man kommer, desto færre kvinder er der. Samlet set udgør kvinder på professor-, lektor- eller adjunktniveau blot 26 %, imens én ud af syv professorer indenfor natur og teknisk videnskab er kvinde.
Nu vil Villum Fonden forsøge at vende udviklingen og lancerer et nyt program, der over en 5-årig periode øremærker bevillinger til kvindelige forskere.
Det oplyser fonden via en pressemeddelelse.
Villum International Postdoc Programme, som programmet hedder, er målrettet netop det tidspunkt i karrieren efter ph.d.-graden, hvor det store frafald af kvinder starter indenfor de tekniske og naturvidenskabelige områder.
Øremærkning: ét af flere initiativer
Forskere fra Aalborg Universitet har kortlagt andelen af kvinder i teknisk- og naturvidenskabelig forskning. Undersøgelsen peger på, at der er mange forskellige årsager til skæv kønsbalance, som er både komplekse og ofte indbyrdes forbundne, ifølge Villum Fonden.
– Der er mange steder at sætte ind, men ligegyldigt hvad, så er der ikke noget, der ændrer sig, før flere kvinder bliver i forskningen og opnår stillinger som professorer, lektorer og adjunkter, siger Thomas Bjørnholm og uddyber;
– Derfor sætter vi nu ind med øremærkede midler over de næste fem år. Forhåbentlig kan vi om fem år se, at flere kvinder er godt i gang med deres karriere og samtidig er stærke rollemodeller for andre kvindelige forskere.
VI KAN SAGTENS FÅ MERE LIGESTILLING I FORSKNING – HVIS VI VIL
Thomas Bjørnholm fremhæver i den forlængelse, at Villum International Postdoc Programme er ét ud af en række af fondens initiativer på området.
– Vi gør allerede i dag en indsats. Vi har et fx et program, hvor ansøger er anonym, vi holder øje med, om der er en ubevidst slagside i vurderinger af ansøgninger, vi sikrer kønsneutralt sprogbrug i vores kald, og vi er fleksible omkring barsel. Alligevel er kønsfordelingen blandt de etablerede forskere, vi støtter, meget skæv. Derfor vil vi gerne sikre diversitet i fødekæden, siger forskningsdirektøren.
VILLUM FONDEN LANCERER NYT TVÆRFAGLIGT FORSKNINGSPROGRAM
Anja Boisen, professor og bestyrelsesmedlem i VILLUM FONDEN, glæder sig over det nye initiativ.
– Vi har længe diskuteret, hvordan vi får alle de bedste kvindelige talenter i spil, for vi ved, at talentet er der. Intet tyder på at potentialet afhænger af køn. Hvis vi skal accelerere udviklingen, er der behov for at tage nye metoder i brug, siger hun.
Udlandsophold er et krav
Udover fokus på kvindelige forskere har programmet fokus på internationalisering. Forskerne skal planlægge et forskerophold i udlandet på 1-2 år for derefter vende tilbage til et dansk universitet.
– For unge forskere er det afgørende, at de kommer godt fra start med internationalt udsyn og netværk tidligt. Det gavner både karrieren og forskningen, siger Thomas Bjørnholm.

Thomas Bjørnholm, forskningsdirektør i Villum Fonden. Foto: THE VELUX FOUNDATIONS
Udover bevillingen på mellem 1 og 2,5 mio. kroner, som primært dækker løn for ansøgeren, tilbyder fonden ”finansiering af øgede leveomkostninger efter behov”. Det kan for eksempel være støtte til en medfølgende partner og børn i forbindelse med opholdet.
Villum Fonden har afsat 15 mio. kr. årligt til programmet de næste fem år.
PROFESSOR: DANSK FORSKNING ER STADIG ALT FOR LANGT FRA LIGESTILLING
Programmet kan kun søges ved invitation og anbefaling fra ansøgers fakultet og institut.
Alle ansøgninger bliver vurderet på baggrund af excellence. Fondens komité for teknisk og naturvidenskabelig forskning indstiller til bestyrelsen, hvem der skal modtage en Villum International Postdoc-bevilling.
Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.