– Kvinder i Danmark bliver både kandidater og ph.d.er, men kommer ikke videre op ad karrierestigen til forskerstillingerne. Det er et problem, for det betyder, at vi går glip af kvindelige forskertalenter. Derudover gavner en mangfoldig arbejdsplads både forskningen og forskningsmiljøet.
Sådan lyder det fra Thomas Bjørnholm, forskningsdirektør i Villum Fonden.
Jo længere frem i det typiske akademiske karriereforløb man kommer, desto færre kvinder er der. Samlet set udgør kvinder på professor-, lektor- eller adjunktniveau blot 26 %, imens én ud af syv professorer indenfor natur og teknisk videnskab er kvinde.
Nu vil Villum Fonden forsøge at vende udviklingen og lancerer et nyt program, der over en 5-årig periode øremærker bevillinger til kvindelige forskere.
Det oplyser fonden via en pressemeddelelse.
Villum International Postdoc Programme, som programmet hedder, er målrettet netop det tidspunkt i karrieren efter ph.d.-graden, hvor det store frafald af kvinder starter indenfor de tekniske og naturvidenskabelige områder.
Øremærkning: ét af flere initiativer
Forskere fra Aalborg Universitet har kortlagt andelen af kvinder i teknisk- og naturvidenskabelig forskning. Undersøgelsen peger på, at der er mange forskellige årsager til skæv kønsbalance, som er både komplekse og ofte indbyrdes forbundne, ifølge Villum Fonden.
– Der er mange steder at sætte ind, men ligegyldigt hvad, så er der ikke noget, der ændrer sig, før flere kvinder bliver i forskningen og opnår stillinger som professorer, lektorer og adjunkter, siger Thomas Bjørnholm og uddyber;
– Derfor sætter vi nu ind med øremærkede midler over de næste fem år. Forhåbentlig kan vi om fem år se, at flere kvinder er godt i gang med deres karriere og samtidig er stærke rollemodeller for andre kvindelige forskere.
VI KAN SAGTENS FÅ MERE LIGESTILLING I FORSKNING – HVIS VI VIL
Thomas Bjørnholm fremhæver i den forlængelse, at Villum International Postdoc Programme er ét ud af en række af fondens initiativer på området.
– Vi gør allerede i dag en indsats. Vi har et fx et program, hvor ansøger er anonym, vi holder øje med, om der er en ubevidst slagside i vurderinger af ansøgninger, vi sikrer kønsneutralt sprogbrug i vores kald, og vi er fleksible omkring barsel. Alligevel er kønsfordelingen blandt de etablerede forskere, vi støtter, meget skæv. Derfor vil vi gerne sikre diversitet i fødekæden, siger forskningsdirektøren.
VILLUM FONDEN LANCERER NYT TVÆRFAGLIGT FORSKNINGSPROGRAM
Anja Boisen, professor og bestyrelsesmedlem i VILLUM FONDEN, glæder sig over det nye initiativ.
– Vi har længe diskuteret, hvordan vi får alle de bedste kvindelige talenter i spil, for vi ved, at talentet er der. Intet tyder på at potentialet afhænger af køn. Hvis vi skal accelerere udviklingen, er der behov for at tage nye metoder i brug, siger hun.
Udlandsophold er et krav
Udover fokus på kvindelige forskere har programmet fokus på internationalisering. Forskerne skal planlægge et forskerophold i udlandet på 1-2 år for derefter vende tilbage til et dansk universitet.
– For unge forskere er det afgørende, at de kommer godt fra start med internationalt udsyn og netværk tidligt. Det gavner både karrieren og forskningen, siger Thomas Bjørnholm.

Thomas Bjørnholm, forskningsdirektør i Villum Fonden. Foto: THE VELUX FOUNDATIONS
Udover bevillingen på mellem 1 og 2,5 mio. kroner, som primært dækker løn for ansøgeren, tilbyder fonden ”finansiering af øgede leveomkostninger efter behov”. Det kan for eksempel være støtte til en medfølgende partner og børn i forbindelse med opholdet.
Villum Fonden har afsat 15 mio. kr. årligt til programmet de næste fem år.
PROFESSOR: DANSK FORSKNING ER STADIG ALT FOR LANGT FRA LIGESTILLING
Programmet kan kun søges ved invitation og anbefaling fra ansøgers fakultet og institut.
Alle ansøgninger bliver vurderet på baggrund af excellence. Fondens komité for teknisk og naturvidenskabelig forskning indstiller til bestyrelsen, hvem der skal modtage en Villum International Postdoc-bevilling.
Forsiden lige nu:
Prisvinder bruger mange timer på SoMe: -Jeg tror stadig, at jeg bruger for meget tid på at forske
FORSKNINGSFORMIDLING. Årets vinder af Forskningskommunikationsprisen, Anton Pottegård, mener ikke af formidling er noget, der kommer efter forskningen. Tværtimod gør mødet med patienter, pårørende og offentligheden gøre forskningen både bedre, mere relevant og med større gennemslagskraft.
Løbet er kørt for de danske universiteter. To garvede forskere vil redde dansk forskning med et nyt
DEBAT. De danske universiteter i dag er kommet så langt væk fra deres oprindelige formål, at løsningen ikke nødvendigvis er endnu en reform. Danmark bør i stedet oprette et helt nyt universitet med forskningsfrihed som eneste styrende princip, lyder det.
Forskerbevægelsens årsmøde bød på tårnhøje ambitioner, poetiske utopier og en enkelt insinuerende stikpille
KULTUR. Forskerbevægelsen arbejder videre for den frie forskning med deres nye kampagne Universiteter Til Nutiden, der blev præsenteret på deres årsmøde.
Seneste artikler:
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
IEA-chef: Oliekrisen har ændret energimarkedet for altid
ENERGIKRISE. Den aktuelle oliekrise får permanente konsekvenser for de globale energimarkeder, vurderer direktør for Det Internationale Energiagentur. Hos Green Power Denmark peger man på elektrificering som vejen ud af den fossile afhængighed.
Stjerneforsker: Myten om det frie marked har bremset klimahandling
MARKEDSIDEOLOGI. Harvard-professor Naomi Oreskes er aktuel med en ny bog om, hvordan fortællingen om det frie marked som vejen til frihed og velstand har været med til at bremse klimahandling.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




























