– Kvinder i Danmark bliver både kandidater og ph.d.er, men kommer ikke videre op ad karrierestigen til forskerstillingerne. Det er et problem, for det betyder, at vi går glip af kvindelige forskertalenter. Derudover gavner en mangfoldig arbejdsplads både forskningen og forskningsmiljøet.
Sådan lyder det fra Thomas Bjørnholm, forskningsdirektør i Villum Fonden.
Jo længere frem i det typiske akademiske karriereforløb man kommer, desto færre kvinder er der. Samlet set udgør kvinder på professor-, lektor- eller adjunktniveau blot 26 %, imens én ud af syv professorer indenfor natur og teknisk videnskab er kvinde.
Nu vil Villum Fonden forsøge at vende udviklingen og lancerer et nyt program, der over en 5-årig periode øremærker bevillinger til kvindelige forskere.
Det oplyser fonden via en pressemeddelelse.
Villum International Postdoc Programme, som programmet hedder, er målrettet netop det tidspunkt i karrieren efter ph.d.-graden, hvor det store frafald af kvinder starter indenfor de tekniske og naturvidenskabelige områder.
Øremærkning: ét af flere initiativer
Forskere fra Aalborg Universitet har kortlagt andelen af kvinder i teknisk- og naturvidenskabelig forskning. Undersøgelsen peger på, at der er mange forskellige årsager til skæv kønsbalance, som er både komplekse og ofte indbyrdes forbundne, ifølge Villum Fonden.
– Der er mange steder at sætte ind, men ligegyldigt hvad, så er der ikke noget, der ændrer sig, før flere kvinder bliver i forskningen og opnår stillinger som professorer, lektorer og adjunkter, siger Thomas Bjørnholm og uddyber;
– Derfor sætter vi nu ind med øremærkede midler over de næste fem år. Forhåbentlig kan vi om fem år se, at flere kvinder er godt i gang med deres karriere og samtidig er stærke rollemodeller for andre kvindelige forskere.
VI KAN SAGTENS FÅ MERE LIGESTILLING I FORSKNING – HVIS VI VIL
Thomas Bjørnholm fremhæver i den forlængelse, at Villum International Postdoc Programme er ét ud af en række af fondens initiativer på området.
– Vi gør allerede i dag en indsats. Vi har et fx et program, hvor ansøger er anonym, vi holder øje med, om der er en ubevidst slagside i vurderinger af ansøgninger, vi sikrer kønsneutralt sprogbrug i vores kald, og vi er fleksible omkring barsel. Alligevel er kønsfordelingen blandt de etablerede forskere, vi støtter, meget skæv. Derfor vil vi gerne sikre diversitet i fødekæden, siger forskningsdirektøren.
VILLUM FONDEN LANCERER NYT TVÆRFAGLIGT FORSKNINGSPROGRAM
Anja Boisen, professor og bestyrelsesmedlem i VILLUM FONDEN, glæder sig over det nye initiativ.
– Vi har længe diskuteret, hvordan vi får alle de bedste kvindelige talenter i spil, for vi ved, at talentet er der. Intet tyder på at potentialet afhænger af køn. Hvis vi skal accelerere udviklingen, er der behov for at tage nye metoder i brug, siger hun.
Udlandsophold er et krav
Udover fokus på kvindelige forskere har programmet fokus på internationalisering. Forskerne skal planlægge et forskerophold i udlandet på 1-2 år for derefter vende tilbage til et dansk universitet.
– For unge forskere er det afgørende, at de kommer godt fra start med internationalt udsyn og netværk tidligt. Det gavner både karrieren og forskningen, siger Thomas Bjørnholm.

Thomas Bjørnholm, forskningsdirektør i Villum Fonden. Foto: THE VELUX FOUNDATIONS
Udover bevillingen på mellem 1 og 2,5 mio. kroner, som primært dækker løn for ansøgeren, tilbyder fonden ”finansiering af øgede leveomkostninger efter behov”. Det kan for eksempel være støtte til en medfølgende partner og børn i forbindelse med opholdet.
Villum Fonden har afsat 15 mio. kr. årligt til programmet de næste fem år.
PROFESSOR: DANSK FORSKNING ER STADIG ALT FOR LANGT FRA LIGESTILLING
Programmet kan kun søges ved invitation og anbefaling fra ansøgers fakultet og institut.
Alle ansøgninger bliver vurderet på baggrund af excellence. Fondens komité for teknisk og naturvidenskabelig forskning indstiller til bestyrelsen, hvem der skal modtage en Villum International Postdoc-bevilling.
Forsiden lige nu:

TikTok-videnskab baner vej til den første SoMe Science Award
Lasse Winther har indtaget DR og diverse sociale mediers kanaler med digital formidling af videnskab. Nu belønnes han med natur- og videnskabsfestivalen Blooms SoMe Science Award.

Forskere og industri hungrer efter hinanden i jagten på grøn omstilling
Ledere fra industri, forskning og lovgivning mødtes til dialogmaraton om fælles front til grøn omstilling i Videnskabernes Selskab. Hastighed, skalering, talent og cirkularitet var omdrejningspunkt.

Ny rapport vender vrangen ud på universitetsloven
En ny rapport viser store udfordringer med forskningsfriheden og arbejdsvilkår på de danske universiteter. Men det er lykkedes at modernisere universiteterne og få mere forskning ud i samfundet.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.