DF: Vi mangler en retning og en strategi for dansk forskning

Tidligere på ugen trykkede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på den famøse valgknap, da han fra Folketingets talerstol meddelte, at danskerne skal til valg på Grundlovsdag, den 5. juni.

Nogle vil nok mene, at selve valgkampen for længst var skudt i gang, og på Science Report har vi også taget forskud på glæderne ved at spørge partierne på Christiansborg, hvad de vil med dansk forskning på den anden side af valget.

I Dansk Folkeparti, regeringens nuværende støtteparti, lyder meldingen klart og tydeligt fra forskningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl:

– Min vigtigste dagsorden er, at vi mangler en retning og en strategi for dansk forskning. Vi laver ufattelig meget god forskning i Danmark, på alle mulige områder, men vi har ikke nogen markant retning på, hvor vi vil hen.

Jens Henrik Thulesen Dahl pointerer i samme åndedrag, at han ikke har svaret på, hvilken retning, dansk forskning skal bevæge sig i. Men han ser et stort behov for en samlet, national strategi, der kan sætte en retning – for ellers kan vi risikere, at vi ”spilder vores ressourcer og bogstavelig talt ikke har noget at leve af om 20 eller 50 år”:

– Det går enormt stærkt ude i verden, hvor man ser lande, der satser benhårdt på forskning. Så vi kan ikke sige, at det kommer nok at sig selv. Danmark har bestemt nogle ting at byde ind med, og vi har en super god position i dag, men hvis vi ikke gør noget aktivt for at holde fast i den, risikerer vi at sagte agter ud, forklarer ordføreren.

Hans parti er ikke ene om at efterspørge en langsigtet forskningsstrategi. Også forskningsordføreren fra det største parti i oppositionen, Socialdemokratiet, mener, at der er brug for ”en national forsknings- og eksportstrategi”, siger Mette Reissmann i et interview til Science Report.

Hvad holder så jer politikere tilbage fra at lave en national strategi for dansk forskning, når I, også på tværs af partier, gerne vil have sådan én?

– Det spørger jeg også mig selv om sommetider, svarer Jens Henrik Thulesen Dahl og forklarer så, at;

– Hvis det skal være en national strategi, skal den have rod i en minister og en regering. Globaliseringsaftalen er et meget godt eksempel på, hvad vi kan, hvis vi sætter os et mål og finder nogle midler. På den led har vi brug for en Globaliseringsstrategi 2.0.

Mere overblik og mindre konkurrence

– Når man gør forskningen ude på hospitalerne op, bliver der brugt 4 mia. om året, uden at vi måske helt ved, hvad vi får for dem. Og det er da mange penge

Hans bekymringer gælder ikke kun fremtiden. I dag er det en udfordring, at der ikke er nogen, der har det store, forkromede overblik over, hvordan vi bruger penge på forskning, mener Jens Henrik Thulesen Dahl:

– Når man gør forskningen ude på hospitalerne op, bliver der brugt 4 mia. om året, uden at vi måske helt ved, hvad vi får for dem. Og det er da mange penge. Der er ikke nogen, der har overblikket. Det ligger i regionerne, på hospitalerne og hos den enkelte professor, siger han.

Derfor, mener han, er en ny, national strategi også “en forudsætning for”, at der på et tidspunkt kan komme flere penge til forskning:

– Vi er nødt til at have en plan først, og så må den plan give et billede af, hvad vi har brug for, siger ordføreren.

Manglen på overblik og retning er også en udfordring på landets universiteter, da de i lidt for høj grad ”konkurrere med hinanden og kører hver sin dagsorden”, mener Thulesen Dahl:

– Ikke fordi, de ikke skal have en dagsorden, men i vores lille land, kunne jeg godt tænke mig, at vi satte os sammen og sagde; hvor skal vi egentlig hen. Hvordan er det, vi prioriterer vores midler? Hvor er det, vi er supergode? Og hvad tror vi, at vi kan blive gode til om 20 år?

Robotter og droner på Fyn

Det er sundt med intern konkurrence på institut- eller professorniveau på ét universitet, mener Thulesen Dahl, men det er uhensigtsmæssigt at to eller flere danske universiteter konkurrerer om den samme styrkeposition.

Derfor bør universiteterne blive bedre til at supplere hinanden, og hinandens forskningsmæssige styrkepositioner, ifølge DF-politikeren.

– Et godt eksempel er robotter og droner. Syddansk Universitet trækker et rigtig stort læs inden for det område, imens de andre universiteter byder ind der, hvor de er supergode. Tilsammen er vi, om ikke verdens bedste, så nok absolut i front, siger Jens Henrik Thulesen Dahl, der er valgt i Fyns Storkreds, og konstaterer at;

– Jeg tror, det har været båret af, at vi har haft en national strategi for droner.

Private midler besværliggør strategi

Vi er udfordret på, at de enorme ressourcer, der ligger i de private fonde, efterhånden fylder så meget, at de kan blive styrende

I dag har private fonde stor og stigende indflydelse på, hvilken forskning, der bliver til på landets universiteter. Og selvom det er positivt, at private aktører støtter dansk forskning, er det samtidig en udfordring for universiteterne, at fondenes penge har så indflydelse, at de kan trække universiteternes egne basismidler over på et bestemt område, mener Jens Henrik Thulesen Dahl:

– Vi er udfordret på, at de enorme ressourcer, der ligger i de private fonde, efterhånden fylder så meget, at de kan blive styrende. Det gør det endnu sværere for et universitet at have en plan eller lægge en strategi. Midlerne bliver simpelthen brugt på dét, man nu kan søge penge til. Er det, dét vi vil?

Er det, dét du vil?

– Jamen der er et problem med det. Men jeg oplever også, at fondene egentlig er åbne overfor, at hvis vi kom fra politisk hånd og sagde; nu vil vi gerne have lavet en strategi og lægge en plan for, hvordan vi samlet set får mest muligt ud af investeringer, så er de også interesseret i at være med.

Mener du, at man fra politisk hånd kan lægge en strategi for, hvordan private fonde skal uddele deres penge?

– Jeg oplever faktisk, at hvis man tog dem ind i processen, vil de også have en åben indstilling. Vi kan jo ikke tvinge dem, men jeg tror faktisk godt, at man kan lave en aftale om, hvordan man gør det her, så man får mere ud af ressourcerne, lyder det fra Jens Henrik Thulesen Dahl.