At Jesper Petersen mandag er blevet forfremmet fra socialdemokraternes politiske ordfører til uddannelses- og forskningsminister er en naturlig udvikling.
– Det var forventeligt, at han på et tidspunkt ville blive udnævnt til minister, siger politisk kommentator Lars Trier Mogensen til Science Report.
Læs også: Mette Frederiksen udnævner ny forskningsminister
Jesper Petersen har været politisk ordfører for Socialdemokratiet siden 2019. En periode, hvor han ifølge Lars Trier Mogensen ”først og fremmest har været den loyale partisoldat”. Samtidig med, at han har stået på spring til at træde op i hierarkiet.
– Den eneste grund til, at han ikke tidligere er blevet udnævnt til minister, har været den interne magtbalance i partiet, siger Lars Trier Mogensen.
Stod i baggrunden af Tesfaye og Krag
Jesper Petersen har været medlem af Folketinget siden 2007. I første omgang blev han valgt ind for Socialistisk Folkeparti, men efter en magtkamp i partiet skiftede han pr. 19. marts 2013 til Socialdemokratiet.
Læs også: Her er (nogle) af reaktionerne på ny minister
At Jesper Petersen tidligere har været medlem af SF har påvirket hans avancement i regeringspartiet, da Mette Frederiksen med integrationsminister Mattias Tesfaye og social- og ældreminister Astrid Krag har opfyldt kvoten for tidligere SF’ere, der var plads til i toppen af Socialdemokratiet.
– Mette Frederiksen har skullet forholde sig til partiets hierarki og de folk, der mener, at de har gjort sig fortjent til en ministerpost. Så når der kommer unge talenter som Jesper Petersen, Mattias Tesfaye og Astrids Krag ind ude fra, har hun kun kunnet tage et par stykker, siger Lars Trier Mogensen.
Hvilken type politiker er Jesper Petersen?
– Han repræsenterer en linje, der er meget loyal over for Mette Frederiksens politiske projekt. Netop fordi han kom fra SF, og skulle gøre sig fortjent til at blive en del af inderkredsen, har han været endnu mere loyal og rettroende i forhold til Mette Frederiksens linje, siger Lars Trier Mogensen.
Vil følge den lagte linje
Den politiske kommentator mener derfor, at Jesper Petersen som minister på forskningsområdet vil være meget fokuseret på at videreføre den regionale politik, som regeringen har slået an.
– På samme måde som Ane Halsboe-Jørgensen kommer fra Nordjylland, kommer Jesper Petersen fra Sønderjylland, hvilket han kommer til at bruge på samme måde i forhold til at presse på for udflytning af studiepladser til de mindre byer, siger Lars Trier Mogensen.
– Fra Mette Frederiksens side vil man gerne have en minister, der loyalt fører den nuværende linje videre. Så der kommer ikke et kursskifte på uddannelses- og forskningsområdet. Snarere tværtimod, tilføjer Lars Trier Mogensen.
Politik som kald i livet
Lars Trier Mogensen ser Jesper Petersen som en del af den nye generation af professionelle politikere, der har set den politiske karriere som deres kald i livet.
– Det er en generation, som man har svært ved at mærke på, hvilke ideologiske sager, der har drevet dem ind i politik. På den måde minder han om Ane Halsboe-Jørgensen. Man har ikke rigtigt en insisterende fornemmelse af, hvad de er indignerede og begejstrede for. Det er mere teknokratisk attitude, tilføjer Lars Trier Mogensen.
Læs også: Regeringen præsenterer ny uddannelsesaftale
Han peger på, at Jesper Petersen ikke har egentlig erhvervserfaring og levet liv fra andre steder end de politiske partier.
– Sat på spidsen har han forlænget elevrådslivet til en egentlig karriere, siger Lars Trier Mogensen.
I stedet mener Lars Trier Mogensen, at Jesper Petersen er formet af kulturen i ungdomspartierne.
– For nogle vil det virke som en tidslomme, der er ude af trit med mangt og meget – for eksempel strømninger blandt jævnaldrende og yngre mennesker. Ungdomspartierne er en verden, hvor man fra meget ung alder lærer, at rækkespil og komplot er omdrejningspunkt for det sociale liv, siger Lars Trier Mogensen og fortsætter:
– Ungdomspartierne skaber magtpolitiske operatører. Sådan en type er Jesper Petersen. Han ville ikke have været nået så langt, hvis han ikke var det.
Ministerium med lav prestige
Jesper Petersen bliver den ottende forskningsminister på ti år. Det peger ifølge Lars Trier Mogensen i retning af et ressortområde, der prestigemæssigt rangerer i den lavere del af ministerierne.
– Ministeriet er ikke en uriaspost, men den har ikke høj prestige i regering, og netop derfor tænker jeg, at positionen har haft en meget høj rotation af ministre, siger Lars Trier Mogensen.
Læs også: Minister bandlyser forskere bag omstridt RUC-rapport
Samtidig er rollen som uddannelses- og forskningsminister en hård post. Blandt andet fordi det er svært at føre politik på området, da for eksempel universiteterne er selvejende institutioner.
– Derfor kan området minde om kulturområdet, fordi politikerne som lovgivere har begrænsede muligheder for at ændre området fra måned til måned, siger Lars Trier Mogensen.
Han peger videre på, at forskningsområdet som kulturområdet består af ressourcestærke aktører.
– Så Jesper Petersen skal regne med at skulle forholde sig folk med stor faglig autoritet, pondus og ikke mindst bevidsthed om eget værd. Derfor skal Jesper Petersen regne med, at han fra tid til anden vil møde meget stor og voldsom modstand på den førte politik, siger Lars Trier Mogensen.
Han tilføjer:
– Lige gyldigt, hvad Jesper Petersen har tænkt sig at gøre, vil han med 100 procents sikkerhed på et tidspunkt opleve en shitstorm fra forskere og universiteterne.
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
