Frem mod 2030 vil Københavns Universitet fjerne 1.590 studiepladser.
Det svarer til ti procent af det årlige optag og sker som konsekvens af den politiske aftale om at flytte studiepladser ud af de større byer, ’Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark’.
Det skriver universitetet i en pressemeddelelse.
KU planlægger at flytte omtrent 200 pladser til en medicinuddannelse i Køge, men udflytningsplanen kommer ifølge rektor Henrik C. Wegener med al sandsynlighed til at betyde, at nogle uddannelser må afvikles.
Med så stor en reduktion kommer KU nok ikke uden om at lukke uddannelser. Udflytning er i fleste tilfælde ikke en reel mulighed. Men vi arbejder for en national handlingsplan, hvor vi bytter uddannelser med øvrige #DKuni, så udbuddet bliver koordineret #uddpol #forskpol #dkpol https://t.co/Zs4VmKtiI5
— Henrik C. Wegener (@HenWeg) October 14, 2021
– Det er dyrt og vanskeligt at flytte universitetsuddannelser til provinsen og at få forskerne til at flytte med. Vi undgår nok ikke at lukke nogle uddannelser. Det vil desværre også betyde, at nogle af de tilhørende forskningsmiljøer, vil blive afviklet, siger han i pressemeddelelsen.
Hårdt slag for humaniora
40 procent af de 1.590 pladser, der skal skæres væk, kommer til at blive taget fra de humanistiske fag. Det skyldes, at de nyuddannede kandidater herfra i gennemsnit har den højeste ledighed, oplyser KU.
Derudover vil også teologi og naturvidenskab også komme til at miste studiepladser grundet den “relativt høje ledighed inden for disse fag”.
– Vi pejler efter det politiske ønske om, at universiteterne skal blive bedre til at matche aftagernes umiddelbare behov for arbejdskraft, siger rektor Henrik C. Wegener i pressemeddelelsen.
Politisk overgreb
Til Forskningspolitisk Årsmøde i Videnskabernes Selskab onsdag eftermiddag blev udflytningsplanen også diskuteret.
Her repræsenterede Henrik C. Wegener Danske Universiteter under paneldebatten, hvor han udtrykte et ønske om mere dialog i forhold til den politiske styring af universiteterne.
Læs også: Pres på regeringen for at evaluere universitetsloven
– Vi er jo også imod topledelse – især når det kommer fra Folketinget. Vi synes, der kommer rigtig mange signaler, men også mange instrukser fra politikerne. Vi får lidt for hyppigt både opgaven og opskriften, og der synes jeg, vi går alt for langt ind i dét, der er universitets metier, sagde han og tilføjede, at det føltes som et decideret overgreb.
‘Et blodbad’
Også formand for dansk Magisterforening, Camilla Gregersen, efterlyser mere dialog.
– Det, vi oplever, er, at eksempelvis den her famøse udflytningsplan kommer uden den mindste form for dialog omkring det. Det er dømt til at gå galt. Rigtig mange steder bliver det her et blodbad, for man kan ikke bare flytte en masse uddannelser ud. Ergo er det bare en massiv nedskæring, sagde hun.
Læs også: Regeringen afviser at stoppe modregning af EU-midler
Uddannelses- og forskningsordfører for Socialdemokratiet, Ida Auken, afviste dog blankt kritikken.
– Hvis man ser på, hvordan det er gået i USA, hvor de højtuddannede bor i de store byer, og middle america bare er noget, man flyver over, når man skal fra den ene kyst til den anden – det tror jeg ikke, er noget der gavner nogen. Vi kan godt finde ud af at have højtuddannede i hele landet. Den opgave er ikke til diskussion, slog hun fast.
Den endelige plan for udflytningen og hvilke studiepladser, der skal nedlægges, skal vedtages til december. Omlægningerne vil ske løbende frem mod 2030.
Forsiden lige nu:
Man styrker ikke forskning om forskning ved at kalde det hele metascience
DEBAT. På Center for Forskningsanalyse på AU genkender man langt fra postulatet om, at vi i Danmark langt fra står uden viden om forskningssystemet. De hilser debatten om, hvordan vi sikrer et effektivt forskningssystem, men mener vi bør tage udgangspunkt stærke miljøer og mange års erfaring med forskning om forskning.
Forskere har overladt klimafortællingen til filminstruktør: -Vi er ikke selv i stand til, at det føles nært for folk
FORMIDLING. En forskningsgruppe nåede frem til den erkendelse, at fakta og klassisk forskningsformidling ikke flytter nok. Filmen ‘Ilden, vandet, jorden, luften’ er er resultat af et samarbejde med filminstruktør Phie Ambo og et ønske om at gøre klimaforandring mere nærværende og håndgribelige.
Ønskes: En forskningsminister med ambitioner for den private forskning
DEBAT. Der er brug for større ambitioner på forskningsområdet og ikke mindst for at styrke vilkårene for de iværksættere og virksomheder, som bringer nye innovative løsninger til markedet. Inden for life science haster det i særlig grad, for vi sakker lige så langsomt bagud i Danmark, lyder det.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

























