Frem mod 2030 vil Københavns Universitet fjerne 1.590 studiepladser.
Det svarer til ti procent af det årlige optag og sker som konsekvens af den politiske aftale om at flytte studiepladser ud af de større byer, ’Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark’.
Det skriver universitetet i en pressemeddelelse.
KU planlægger at flytte omtrent 200 pladser til en medicinuddannelse i Køge, men udflytningsplanen kommer ifølge rektor Henrik C. Wegener med al sandsynlighed til at betyde, at nogle uddannelser må afvikles.
Med så stor en reduktion kommer KU nok ikke uden om at lukke uddannelser. Udflytning er i fleste tilfælde ikke en reel mulighed. Men vi arbejder for en national handlingsplan, hvor vi bytter uddannelser med øvrige #DKuni, så udbuddet bliver koordineret #uddpol #forskpol #dkpol https://t.co/Zs4VmKtiI5
— Henrik C. Wegener (@HenWeg) October 14, 2021
– Det er dyrt og vanskeligt at flytte universitetsuddannelser til provinsen og at få forskerne til at flytte med. Vi undgår nok ikke at lukke nogle uddannelser. Det vil desværre også betyde, at nogle af de tilhørende forskningsmiljøer, vil blive afviklet, siger han i pressemeddelelsen.
Hårdt slag for humaniora
40 procent af de 1.590 pladser, der skal skæres væk, kommer til at blive taget fra de humanistiske fag. Det skyldes, at de nyuddannede kandidater herfra i gennemsnit har den højeste ledighed, oplyser KU.
Derudover vil også teologi og naturvidenskab også komme til at miste studiepladser grundet den “relativt høje ledighed inden for disse fag”.
– Vi pejler efter det politiske ønske om, at universiteterne skal blive bedre til at matche aftagernes umiddelbare behov for arbejdskraft, siger rektor Henrik C. Wegener i pressemeddelelsen.
Politisk overgreb
Til Forskningspolitisk Årsmøde i Videnskabernes Selskab onsdag eftermiddag blev udflytningsplanen også diskuteret.
Her repræsenterede Henrik C. Wegener Danske Universiteter under paneldebatten, hvor han udtrykte et ønske om mere dialog i forhold til den politiske styring af universiteterne.
Læs også: Pres på regeringen for at evaluere universitetsloven
– Vi er jo også imod topledelse – især når det kommer fra Folketinget. Vi synes, der kommer rigtig mange signaler, men også mange instrukser fra politikerne. Vi får lidt for hyppigt både opgaven og opskriften, og der synes jeg, vi går alt for langt ind i dét, der er universitets metier, sagde han og tilføjede, at det føltes som et decideret overgreb.
‘Et blodbad’
Også formand for dansk Magisterforening, Camilla Gregersen, efterlyser mere dialog.
– Det, vi oplever, er, at eksempelvis den her famøse udflytningsplan kommer uden den mindste form for dialog omkring det. Det er dømt til at gå galt. Rigtig mange steder bliver det her et blodbad, for man kan ikke bare flytte en masse uddannelser ud. Ergo er det bare en massiv nedskæring, sagde hun.
Læs også: Regeringen afviser at stoppe modregning af EU-midler
Uddannelses- og forskningsordfører for Socialdemokratiet, Ida Auken, afviste dog blankt kritikken.
– Hvis man ser på, hvordan det er gået i USA, hvor de højtuddannede bor i de store byer, og middle america bare er noget, man flyver over, når man skal fra den ene kyst til den anden – det tror jeg ikke, er noget der gavner nogen. Vi kan godt finde ud af at have højtuddannede i hele landet. Den opgave er ikke til diskussion, slog hun fast.
Den endelige plan for udflytningen og hvilke studiepladser, der skal nedlægges, skal vedtages til december. Omlægningerne vil ske løbende frem mod 2030.
Forsiden lige nu:

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Ny formand for ph.d.-råd skal kombinere forskning og folkeskole
Professor Nikolaj Elf træder til som ny formand for Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning, som årligt uddeler 30 millioner kroner til ph.d.’er.

Nye bevillinger skal finde konkrete løsninger på aktuelle samfundsudfordringer
Fra konstruktiv klimajournalistik til indsats for hjemløse. Fem nye forskningsprojekter har modtaget bevillinger fra Velux Fondens HUMpraxis-program.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
