Pres på regeringen for at evaluere universitetsloven

Til næste år er det 20 år siden, at et flertal i Folketinget vedtog en ny universitetslov, der blandt andet afskaffede det interne selvstyre.

I en ny hvidbog foreslår Videnskabernes Selskab, at politikerne tager 2003-loven op til revision. Netop dét blev diskuteret, da Videnskabernes Selskab onsdag eftermiddag afholdt Forskningspolitisk Årsmøde, hvor temaet var ledelse og styring af danske universiteter i international sammenligning.

– Vi skal evaluere 2003-lovændringen. Ikke for vores skyld, men fordi samfundet ikke får ordentlig value for money, hvis man leder universiteterne forkert, sagde Ole Wæver, professor og formand for forskningspolitisk udvalg i Videnskabernes Selskab, da han præsenterede hvidbogen.

Han kaldte lovændringen i 2003 for en “dramatisk omlægning” af vilkårene for, hvordan universiteter ledes og styres, hvor man gik “fra en af verdens mest decentrale, medarbejderstyrede universitetsstrukturer til det modsatte med en envejs, enstrenget oppefra-ned-ledelse”.

– Vi oplever, at flere og flere ude i systemet er frustrerede, bekymrede og decideret bange. Det er ikke optimalt i forhold til at rekruttere og fastholde, men det kommer også til at betyde, at man ofte træffer forkerte beslutninger. Vi tror, det kan gøres bedre, lød det fra Ole Wæver.

Politikere erkender problemer

Det vakte genklang blandt størstedelen af deltagerne i den efterfølgende paneldebat.

– Det er vanvittig svært at få en fastansættelse som forsker i dag. Jeg er selv et eksempel på én der ikke gad den evige jagt efter bevillinger og i stedet gik ud i det private erhvervsliv, sagde Stinus Lindgreen, forskningsordfører for Radikale Venstre.

Læs også: Lange udsigter til højere offentligt bidrag til forskning

– Det var det rigtige at lave ændringen af uniloven tilbage i 2003, men det vil være klogt at se på, om det stadig er det rigtige. Selvfølgelig skal vi have en evaluering og se på, om vi kan sikre en bedre styreform på universiteterne, lød det også fra den radikale ordfører.

Henrik Dahl, uddannelses- og forskningsordfører for Liberal Alliance, stillede sig også kritisk over for den nuværende ledelsesform.

– I et enstrenget oppefra og ned-styresystem er der ingen checks and balances. Hvis noget går skævt, er der ingen til at stoppe det. Det bør der være. Når man er magthaver, skal der altid være nogle, man er bange for, sagde han.  

– Reformen blev dengang i 2003 pakket ind i en masse sportsmetaforer om universiteter i verdensklasse, men man har i stedet fået en masseuddannelse og en helt overdreven instrumentering af universiteterne, fortsatte han.

Ingen reformplaner, men …

Uddannelses- og forskningsordfører for Socialdemokratiet, Ida Auken, kom med egne ord ikke med et mandat fra regeringen om at tage universitetsloven op til revision. Men hun gav udtryk for, at hun var åben for dialog.

– Regeringen har ikke på programmet at lave en ny reform af universiteterne, men jeg synes, at hvidbogen er både interessant og afbalanceret, sagde hun til paneldebatten.

Læs også: Regeringen afviser at stoppe modregning af EU-midler

I 2003 studerede hun teologi, og hun var selv en af dem, der dengang ”kæmpede imod loven med næb og klør”, fortalte hun. Et standpunkt, hun siden har flyttet sig på.

– Når jeg ser tilbage på det i dag, synes jeg, det var en god reform. Men det kan godt være, at det er svinget for meget over til den ene side, så medarbejderne ikke bliver hørt nok. Forsknings- og Innovationspolitisk Råd mener, at man godt kan kigge på i hvert fald to elementer af universitetsloven: det enstrengede ledelsessystem og opgaveporteføljen.

Handler om forskningsfrihed

Også hos fagforeningen DM ser de med meget kritiske øjne på den måde, universiteterne styres og ledes på i dag i kraft af lovændringen i 2003.

– En evaluering fra 2009 af lovændringen kom med en helt utvetydig melding om, at vi ikke har de rigtige rammer til at sikre medbestemmelse og forskningsfrihed på de danske universiteter – og det er jo forskningsfriheden, der i sidste nede er på spil. Det er dén, det her i virkeligheden handler, sagde Camilla Gregersen, formand for DM, til paneldebatten.

– Derfor støtter jeg en evaluering af af universitetsloven af 2003, slog hun fast.

Læs også: Store omkostninger ved at være forkæmper for den demokratiske samtale

Hos Danske Universiteter kan man også godt genkende nogle af de problematikker, der bliver peget på i hvidbogen.

– Jeg kan godt genkende de problemer, der bliver fremlagt – både kritikken af ledelsen og af en ledelse, der fra tid til anden træffer beslutninger for at komme videre, sagde Henrik C. Wegener, repræsentant for Danske Universiteter og rektor for Københavns Universitet.

Dansk Industri glade for loven

Dansk Industri er dog mindre skeptisk over for 2003-lovændringen. Faktisk lød det fra Mette Fjord Sørensen, underdirektør og chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed, at de var glade for lovændringen dengang, og stadig er det.

– Jeg blev egentlig lidt provokeret, da jeg læste hvidbogen, fordi I synes, det er træls, at politikerne gerne vil bestemme noget, sagde hun og fortsatte:

– Men folkens, I får 18 milliarder kroner hvert år til uddannelse og forskning. Det betyder ikke, at man skal sætte den frie forskning over styr, men når man er finansieret af det offentlige, er der nogle ting, man må leve op til.

Det fik professor emeritus på Københavns Universitet og forfatter til bogen ‘Ledelse på afveje’, Peter Harder, til at gribe mikrofonen under spørgerunden:

– At du siger, at vi ikke står til ansvar for de 18 milliarder kroner er forkert på en måde, der faktisk er værd at udskamme dig lidt for at sige. Forskerne vil gerne og leverer faktisk det bedste, de kan for de penge – men det er ærgerligt, at ledelsen med uhensigtsmæssige beslutninger står i vejen for, at de kan levere det bedste muligt for de penge, sagde han.

Hvidbogen indeholder udover forslaget om en “grundig, officiel, international evaluering af 2003-loven og dens effekter” følgende fem anbefalinger:

• at institutlederne også gøres ansvarlige over for forskerkollektivet på eget institut.
• at akademiske ansattes indflydelse – og i varierende grad også de teknisk-administrative medarbejderes og de studerendes – bør styrkes.
• at universitetsansatte forskere bør gives bedre sikkerhed i ansættelsen svarende til tjenestemandslignende vilkår.
• at universiteternes selvstyre bør realiseres i større udstrækning.
• at bestyrelserne bør professionaliseres.

Hele hvidbogen kan læses på Videnskabernes Selskabs hjemmeside.