– Helt generelt ønsker vi en liberalisering af hele universitetsområdet, så det ikke bliver styret så stramt af Forskningsministeriet, og så du ikke har alt det her forskningsbureaukrati.
Sådan lyder udmeldingen fra Liberal Alliances forskningsordfører, Henrik Dahl, da Science Report møder ham til en snak om hans syn på det danske forskningssystem.
Da der ikke, i hvert fald for nuværende, er opbakning fra de øvrige partier på Christiansborg til at sætte universiteterne fri af staten, er det i første omgang ”forskningsbureaukratiet” på universiteterne, Henrik Dahl gerne vil af med.
– Jeg så gerne, at der var færre penge til bureaukrater, fordi jeg synes, der er blevet kigget for lidt på, hvor mange administratorer, der sidder rundt omkring på universiteterne. Det er aldrig nogensinde gået op for mig, hvad universiteterne skal med alle de administratorer, siger han og uddyber;
– Alle de styringskrav, og den måde, man har ændret universiteterne på de sidste 15 år, har ført til, at der er kommet for mange bureaukrater. Det stjæler ressourcer fra forskning og undervisning. Jeg kan ikke forstå, det er nødvendigt. Hvad ville der ske, hvis det samlede antal ved naturlig afgang blev mindre?
800 mio. til fri forskning
Den frie forskning er curiosity-driven (nysgerrighedsdrevet, red.) og det er i sig selv enormt vigtigt, men det er også der, du finder talenterne
Med ønsket om en generel liberalisering af universitetsområdet, og dermed mindre politisk styring af universiteterne og deres forskning, er det også den frie forskning, LA støtter og vil prioritere offentlige penge til.
Helt konkret har partiet foreslået en øget årlig bevilling på 800 mio. kroner til fri forskning.
– Den frie forskning er curiosity-driven (nysgerrighedsdrevet, red.) og det er i sig selv enormt vigtigt, men det er også der, du finder talenterne. Hvis du tager fødekæden fra studerende til adjunkt til professor, skal du også have nogen ind i starten, som har en god idé.
Liberal Alliance har ikke ”en detaljeret plan for, hvordan pengene skal udmøntes”, siger ordføreren, men tanken er, at det først og fremmest skal være via Danmarks Frie Forskningsfond (DFF):
– Jeg synes, de er gode til at få pengene ud til dem, der har fortjent at modtage dem, siger Henrik Dahl.
DFF’s kerneopgave er at støtte og fremme de mest originale ideer og initiativer i dansk forskning, og fonden arbejder for at sikre de bedste vilkår for den frie, nysgerrighedsdrevne forskning i Danmark.
– Der skal være plads til de fremragende forskere, der får en virkelig god idé. Den gode idé, som ikke er forankret i et institut, hvor der ligger et professorat eller en strategi for, at vi skal den vej, skal kunne vokse og blive til et eller andet. Så skal man skubbes fremad i karrieren, mener Henrik Dahl.
Imens partiet gerne vil investere mere i den frie forskning, mener Henrik Dahl ikke, at den nuværende målsætning om, at de offentlige investeringer i forskning skal udgøre 1 pct. af BNP, skal løftes til for eksempel 1,25 pct., som De Konservative har foreslået.
I stedet fremhæver han, at Danmarks tilslutning til Barcelona-målsætningen om, at et EU-lands samlede investeringer i forskning skal udgøre mindst 3 pct. af BNP, automatisk øger også de offentlige investeringer i forskning:
– Det, der er godt ved Barcelona-målsætningen er, at den er knyttet til BNP, og BNP har udviklet sig rigtig flot i de senere år. Så i og med, at BNP vokser ca. to procent om året, kommer der også mere, fordi det ikke er et fast beløb men en procentsats, siger han, og tilføjer at;
– Vi bruger rigtig mange penge på forskning. Og det synes jeg også, vi skal.
Fri forskning fremfor innovation
Du kan som regel låne pengene på kommercielle vilkår til at lave innovationsprojekter. Det, staten har, er tålmodige penge eller risikovillig kapital
Imens det ligger flere af de andre partier på sinde at få mere ud af innovationsmiljøerne i Danmark, og for eksempel gerne ser, at universiteterne udklækker flere spinouts, mener Henrik Dahl ikke, at ”det er en kerneopgave for et universitet at lave innovation”;
– Det er at lave forskning. Du kan som regel låne pengene på kommercielle vilkår til at lave innovationsprojekter. Det, staten har, er tålmodige penge eller risikovillig kapital. Derfor skal vi jo navnlig gøre os gældende der, hvor du ikke lige så godt kunne låne pengene i banken, mener ordføreren.
Derfor accepterer det liberale parti også, at der findes offentlige tilskudsordninger i form af udviklings- og demonstrationsprogrammer, hvor særligt små- og mellemstore virksomheder kan teste nye løsninger – selvom det egentlig ikke burde være en statslig opgave.
– Det er jo i erkendelse af, at det er svært for små virksomheder at låne penge selv til virkelig gode ideer. Derfor accepterer vi, at det er på den måde. Det skal bare ikke brede sig på bekostning af forskning, siger han og pointerer i den sammenhæng, at;
– Hvis du ser på mange af de forslag, der kommer ind, når vi skal fordele forskningsreserven, er der alle mulige fantasifulde forslag fra virksomheder og interesseorganisationer, som bare vil have fingre i de penge.
3,7 mia. om året til klimaforskning
Den grønne dagsorden er på det seneste også kommet på de liberale læber. LA har for nylig lanceret en klimaplan, hvor Danmark skal afsætte 0,2 pct. af BNP til en klimaforskningsfond. Det svarer til 3,7 milliarder hvert pr.
– Hvis Danmark og verden skal nå i mål med at blive CO2-neutrale i 2050, er det nødvendigt med nye, teknologiske løsninger. Nogle af dem er vi tæt på, andre er vi langt fra. Derfor kræves der mere forskning, skriver partiet.
Hvad vil partierne med dansk forskning?
Det har Science Report spurgt de ni partier på Christiansborg om. Her kan du læse, hvad
Socialdemokratiet,
Alternativet,
De Konservative,
Dansk Folkeparti og
SF mener om dansk forskning.
Venstres forskningsordfører, Marcus Knuth, har ikke ønsket at give interview til Science Report.
Frem mod 2030 vil LA således bruge i alt 37 milliarder på klimaforskning.
Læs også: LA VIL BRUGE 3,7 MIA. OM ÅRET PÅ KLIMAFORSKNING
”Det er jo planøkonomi”
Grundlæggende har vi en ”god og fornuftigt” forskningsstruktur i Danmark, hvis man ser på det som ét samlet økosystem, mener Henrik Dahl.
I den senere tid har flere aktører på den danske forskningsscene efterspurgt en langsigtet strategi for de samlede danske forskningsinvesteringer – ofte beskrevet som en ny Globaliseringsaftale.
Det er Henrik Dahl til dels enig i – så længe det drejer sig om at kortlægge investeringerne, og ikke om at planlægge dem:
– Jeg synes, at man skulle se på den langsigtede holdbarhed i finansieringen og på forskning som et økosystem, og hvordan det fungerer. Og se lidt mere principielt på rollefordelingen mellem de store fonde og rollefordelingen mellem forskning og innovation, siger han.
Så med strategi mener du; tegne linjerne op, og ikke målrette dansk forskning i forhold til nogle definerede styrkepositioner, som vi vil satse på?
– Sådan noget, det er helt forfærdeligt. Det er jo planøkonomi. Det skal vi ikke have, lyder svaret.
