Ingeniøruddannelsen i Kalundborg bliver i regerings udspil ‘Tættere på – flere uddannelser og stærke lokalsamfund’ fremhævet som et eksempel på en uddannelse, der har løftet en landsdel.
Men de studerende er ikke kommet af sig selv, lyder det fra professionshøjskoledirektør, Kristian Ørnsholdt.
– Især med nye uddannelser spiller markedsføring en rolle, siger professionshøjskoledirektør for Professionshøjskolen Absalon, Kristian Ørnsholt.
Uddannelserne skal spare 100 millioner kroner på markedsføring, fremgår det af et bilag til et regeringens udspil. Udspillet er i øjeblikket genstand for forhandlinger blandt de politiske partier på Christiansborg.
Læs også: Her er regeringens uddannelsesudspil
Hos Professionshøjskolen Absalon, der har 13 uddannelser fordelt ud over Region Sjælland, afventer man resultatet af de politiske forhandlinger.
– Det er helt naturligt at have en diskussion af, hvordan vi bruger vores ressourcer, men vi kommer ikke uden om at oplyse og fortælle om vores tilbud, så flest muligt får en uddannelse, siger Kristian Ørnsholt.
Mere end glitrende brochurer
De videregående uddannelser havde i 2019 samlet udgifter for 128,2 millioner kroner til markedsføring, viser et folketingssvar, som uddannelserne har indrapporteret til.
Den besparelse, der er blevet meldt ud fra regeringen vil ramme uddannelserne, for pengene kan ikke findes i professionshøjskolernes markedsføringsbudgetter, lyder det fra rektor ved Københavns Professionshøjskole, Stefan Hermann.
– Vi er nødt til at have en hjemmeside, hvor de studerende kan søge information. Vi er også nødt til at holde åbent hus og fortælle om uddannelserne, siger Stefan Hermann.
Læs også: Rektorer ser med alvor på regeringsudspil
Han anfægter, at uddannelserne skulle være indhyllet i kommunikation.
– Der er tegnet et billede af, at uddannelserne bruger en masse penge på glitrende brochurer, som ingenting er værd. Men brochurer og biografreklamer fylder ingenting i professionshøjskolerne budgetter, siger Stefan Hermann, der er rektor ved Københavns Professionshøjskole og tilføjer:
– Der er en ide om, at der er enormt meget krølfedt . Det er der ikke, siger han.
36,1 millioner kroner på markedsføring
I et svar til Folketinget i 2020 opgjorde professionshøjskolerne, at de brugte 12,1 millioner kroner på annoncering og rekruttering på deres ordinære uddannelse. Af samme opgørelse fremgår det, at universiteterne brugte 36,1 millioner kroner på samme område.
Læs også: Regeringen vil tvangsflytte uddannelser
Københavns Professionshøjskole, hvor Stefan Hermann er rektor, brugte i 2019 i alt 1.163.067 kroner på annoncering og opsøgende rekruttering. Beløbet dækker blandt andet over annoncering til trafik til Københavns Professionshøjskoles hjemmeside.
– Når vi markedsfører, så er fokus på at gøre unge opmærksomme på mulighederne i deres studievalg og vejlede dem. Vi synliggør os derfor overfor dem, der er i tvivl, som kan besøge vores hjemmeside og få nærmere information og derfra kontakte en vejleder, siger Stefan Hermann.
Stefan Hermann mener ikke, at uddannelserne kan skære i kommunikationen i det omfang, som regeringen forestiller sig.
– Manglende markedsføring betyder, at vi ender med at får færre studerende og mindre afklarede studerende, det vil også få betydning for frafaldet, siger han.
Uddannelserne må gøre det, der er mest nødvendigt
Der er stadig plads til markedsføring, hvis man skærer 100 millioner, mener forskningsordfører for Socialdemokratiet, Bjørn Brandenborg.
– Jeg kan næsten ikke forestille mig noget dummere, end at uddannelsessteder bruger millioner af skattekroner på at konkurrere om de samme studerende, siger Bjørn Brandenborg.
Læs også: Uddannelsesudspil mødt med skepsis
Der skal stadig være råd til, at man kan lave åbent hus eller man kan give vejledning, og det mener Bjørn Brandenborg, at der er plads til indenfor den ramme, som regeringen har meldt ud.
– Jeg synes, at man skal bruge et så minimalt beløb på det som man kan, siger Bjørn Brandenborg og tilføjer:
– Man må fokusere på at gøre det, som er allermest nødvendigt.
Til det angiver Kristian Ørnsholt, at professionshøjskolerne er regionale aktører, der først og fremmest henvender sig til hvert deres regionale område.
– For os handler det om, at oplyse så godt, som muligt, om de regionale uddannelsestilbud vi har. Derved sikrer vi, at flest mulige unge får en uddannelse og at flest mulige vælger den rigtige uddannelse fra starten, siger Kristian Ørnsholt.
