De danske universiteter har allerede lavet skærpelser af kvaliteten de sidste 20 år, så der vil ikke blive sat nye tiltag i værk, som følge Folketingets vedtagelse fra 1. juni, lyder det fra rektor ved Roskilde Universitet, Hanne Leth Andersen.
– Der er ikke noget nyt i vedtagelsen. Den er meget selvindlysende, så vi planlægger ikke nogen tiltag i den retning, siger rektoren.
Anders Bjarklev rektor ved DTU og formand for rektorkollegiet lægger vægt på, hvordan vedtagelsesteksten italesætter netop den akademiske selvregulering som et grundprincip i, hvordan forskningen fungerer.
– Derfor kommer vi naturligvis til at fortsætte med at støtte op om selvregulering på samme måde, som vi gør i dag. Vedtagelsen i sig selv giver derfor ikke anledning til at indføre nye kontrolmekanismer, skriver han til Science Report.
Læs også: Molboagtig forskningspolitik
Folketinget landede for nyligt en vedtagelse. Den betyder, at universiteternes ledelser skal sikre, “at selvreguleringen af den videnskabelige praksis fungerer. Det vil sige, at der ikke forekommer ensretning, at politik ikke forklædes som videnskab, og at det ikke er muligt systematisk at unddrage sig berettiget faglig kritik.”
Forskningsordfører fra Liberal Alliance, Henrik Dahl gav i forbindelse med vedtagelsen udtryk for sine forventninger til universiteternes ledelser i et interview med Science Report.
– Jeg forventer, at rektorerne gør det til en del af deres arbejdsrutine og en del af deres arbejdsbeskrivelse at holde øje med de her ting. Ellers må ministeren gribe ind, sagde han.
Ingen ny kontrol
Blandt landets rektorer finder man ikke, at vedtagelsen giver anledning til i højere grad at holde øje med selvreguleringen af, hvordan den videnskabelige praksis fungerer, end man allerede gør i dag.
På Aarhus Universitet har man heller ikke planer om at ændre på den eksisterende kvalitetspraksis på forskningsområdet. Her hæfter man sig ved, hvad den sidste tids debat betyder for dansk forsknings internationale omdømme.
– Vi er bekymrede for vore internationale samarbejder og for, at debatten kan gøre det sværere for os at rekruttere. Vi frygter, at der kan være forskere som ikke ønsker at arbejde i et land, hvor debatklimaet er på denne måde, siger dekan på Arts ved Aarhus Universitet, Johnny Laursen der udtaler sig på vegne af Aarhus Universitets ledelse.
Læs også: Henrik Dahl beder forskere om at “grow a pair of balls”
Teksten i vedtagelsen er faldet et stort antal forskere for brystet. De mener, at det er en direkte trussel mod selve forskningsfriheden. Også hundredevis af forskere fra resten af verden har skrevet under på det åbne brev, som bringer en kritik af Folketinget og af regeringen. En del af dem er undenlandske og ansat på universiteter rundt om i verden.
På Roskilde Universitet overvejer man også, hvad den seneste tids debat og vedtagelse betyder i udlandet. Her hæfter man sig ved, at dansk forskning og danske universiteter har en høj status i udlandet, og derfor kan tiltrække dygtige udenlandske forskere.
– Det håber jeg fortsat vi vil kunne – men at tiltrække højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft afhænger ikke mindst af, hvordan resten af samfundet fungerer og hvilket renommé Danmark samlet set har, siger Hanne Leth Andersen.
En unødvendig mistænkliggørelse
Rektoren ved Roskilde Universitet fortæller, at selvom vedtagelsen fra Folketinget er “selvindlysende”, så kan hun ikke undgå at blive påvirket af den.
– At et flertal i Folketinget føler det nødvendigt at indskærpe, at vi som ledelser passer vores arbejde. Det kan ikke undgå at virke mistænkeliggørende overfor både forskere ledelse og derfor potentielt skadeligt, siger rektor Hanne Leth Andersen.
Læs også: Han kickstartede debat om aktivisme: Dele af forskningen er født politisk
Fagorganisationen DM har lavet en undersøgelse blandt 1.287 forskere eller undervisere. En ud af seks forskere, der har udtalt sig offentligt, har ifølge undersøgelsen haft en dårlig oplevelse i form af for eksempel trusler eller klager på private sociale medier.
Ifølge formand i DM, Camilla Gregersen, går der en lige linje fra vedtagelsen i Folketinget til forskere, som pålægger sig selv censur.
– Vi har lavet en undersøgelse, som viser, at den hårde tone sætter sig i forskningen i form af selvcensur. Det er kæmpe problem, har Camilla Gregersen for nyligt sagt i et interview med Science Report.
På både Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Roskilde Universitet er ledelserne optagede af den chikane, som de i stigende grad oplever, at forsker er udsat for. Universiteterne overvejer, hvad næste skridt skal være for at give forskerne bedre betingelser for at medvirke i den offentlige debat.
Læs også: Folketinget vil sende mistillidserklæring til Danmarks forskere
– Det er selvfølgelig helt uacceptabelt, hvis forskere intimideres eller chikaneres til tavshed, og der er uanset, om det skyldes den hårde tone på de sociale medier eller udtalelser fra Folketingets talerstol, siger Per Michael Johansen i en pressemeddelelse og tilføjer:
– Jeg vil kraftigt opfordre de forskere, som oplever dette, til at henvende sig til deres leder. Og de kan være fuldt betrygget i, at ledelsen på AAU vil tage chikane og intimidering meget alvorligt.
Han tilføjer, at det er ledelsens opgave at sørge for, at forskerne kan bidrage til den offentlige debat uden at frygte for konsekvenserne.
Forsiden lige nu:
Dansk forskning er dybt afhængige af EU – men vi skal af med omstridt princip
REPORTAGE. På Christiansborg var dansk forskning, erhvervsliv og politikere samlet til en diskussion af, hvordan vi bidrager til stærk prioritering af forskning i EU, så unionen både kan konkurrere med Kina og USA og komme dansk forskning til gode. Når det kommer til sidstnævnte kalder tiden på et opgør med et “fornuftsstridigt” regnestykke, lød det.
Ditlev Tamm: – Uden den tyske professor, havde jeg nok lavet noget helt andet med mit liv
MIT STØRSTE FORSKERMØDE. Ditlev Tamm havde egentlig aldrig tænkt, at han skulle have anden end en beskæftigelse med jura i praksis. Men et møde med den tyske professor i romerret, Joseph Georg Wolf, var indgangen til et år på Freiburg Universitet, der gav juraprofessoren mod på at skrive og tænke videnskabeligt.
Det er forskningens nye ven – men klimahensyn og datasikkerhed kalder på et “Ansvarlig AI”-mærke
AI. Behov for ansvarlig brug af kunstig intelligens med blik for klima og datasikkerhed starter debat om mærke for “Ansvarlig AI”. Forbrugerrådet Tænk, EU og eksperter melder ind.
Seneste artikler:
Prisvindende forsker drømmer om stjerne-eksplosioner og større inklusion i akademia
I mandags modtog professor Irene Tamborra fra Niels Bohr Institutet den prestigefyldte Eliteforsk-pris for sin forskning i gigantiske eksplosioner fra døende stjerner. Hun drømmer om at opleve en supernova tæt på Jorden, så hun kan udtrække data fra den, og en forskningsverden, der er mere inkluderende.
Dansk professor bliver præsident for international organisation
Hun er en af de førende i Danmark, når det kommer til miljøvurderinger. Nu tager Lone Kørnøv springet internationalt, når hun som præsident for IAIA skal styrke miljøvurderingspraksis på verdensplan.
Veldokumenteret information om varernes klima og miljø kan blive konkurrenceparameter
Selvom inflationen har sat en bremse på salget af økologi, er den langsigtede trend at flere og flere forbrugere efterspørger grønne produkter. Men de er skeptiske over for virksomhedernes anprisninger.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.