politik

Rektorer overvejer næste skridt i reguleringssag

– Der vil ikke blive indført nye kontrolmekanismer på universiteterne, lyder det.

Af - 14. juni 2021

Rektor på Roskilde Universitet, Hanne Leth Andersen. Foto: Uffe Weng

Få Science Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

De danske universiteter har allerede lavet skærpelser af kvaliteten de sidste 20 år, så der vil ikke blive sat nye tiltag i værk, som følge Folketingets vedtagelse fra 1. juni, lyder det fra rektor ved Roskilde Universitet, Hanne Leth Andersen.

– Der er ikke noget nyt i vedtagelsen. Den er meget selvindlysende, så vi planlægger ikke nogen tiltag i den retning, siger rektoren.

Anders Bjarklev rektor ved DTU og formand for rektorkollegiet lægger vægt på, hvordan vedtagelsesteksten italesætter netop den akademiske selvregulering som et grundprincip i, hvordan forskningen fungerer.

– Derfor kommer vi naturligvis til at fortsætte med at støtte op om selvregulering på samme måde, som vi gør i dag. Vedtagelsen i sig selv giver derfor ikke anledning til at indføre nye kontrolmekanismer, skriver han til Science Report.

Læs også: Molboagtig forskningspolitik

Folketinget landede for nyligt en vedtagelse. Den betyder, at universiteternes ledelser skal sikre, “at selvreguleringen af den videnskabelige praksis fungerer. Det vil sige, at der ikke forekommer ensretning, at politik ikke forklædes som videnskab, og at det ikke er muligt systematisk at unddrage sig berettiget faglig kritik.

Forskningsordfører fra Liberal Alliance, Henrik Dahl gav i forbindelse med vedtagelsen udtryk for sine forventninger til universiteternes ledelser i et interview med Science Report. 

– Jeg forventer, at rektorerne gør det til en del af deres arbejdsrutine og en del af deres arbejdsbeskrivelse at holde øje med de her ting. Ellers må ministeren gribe ind, sagde han.

Ingen ny kontrol

Blandt landets rektorer finder man ikke, at vedtagelsen giver anledning til i højere grad at holde øje med selvreguleringen af, hvordan den videnskabelige praksis fungerer, end man allerede gør i dag.

På Aarhus Universitet har man heller ikke planer om at ændre på den eksisterende kvalitetspraksis på forskningsområdet. Her hæfter man sig ved, hvad den sidste tids debat betyder for dansk forsknings internationale omdømme.

– Vi er bekymrede for vore internationale samarbejder og for, at debatten kan gøre det sværere for os at rekruttere. Vi frygter, at der kan være forskere som ikke ønsker at arbejde i et land, hvor debatklimaet er på denne måde, siger dekan på Arts ved Aarhus Universitet, Johnny Laursen der udtaler sig på vegne af Aarhus Universitets ledelse.  

Læs også: Henrik Dahl beder forskere om at “grow a pair of balls”

Teksten i vedtagelsen er faldet et stort antal forskere for brystet. De mener, at det er en direkte trussel mod selve forskningsfriheden. Også hundredevis af forskere fra resten af verden har skrevet under på det åbne brev, som bringer en kritik af Folketinget og af regeringen. En del af dem er undenlandske og ansat på universiteter rundt om i verden.  

På Roskilde Universitet overvejer man også, hvad den seneste tids debat og vedtagelse betyder i udlandet. Her hæfter man sig ved, at dansk forskning og danske universiteter har en høj status i udlandet, og derfor kan tiltrække dygtige udenlandske forskere.

– Det håber jeg fortsat vi vil kunne – men at tiltrække højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft afhænger ikke mindst af, hvordan resten af samfundet fungerer og hvilket renommé Danmark samlet set har, siger Hanne Leth Andersen. 

En unødvendig mistænkliggørelse

Rektoren ved Roskilde Universitet fortæller, at selvom vedtagelsen fra Folketinget er “selvindlysende”, så kan hun ikke undgå at blive påvirket af den. 

– At et flertal i Folketinget føler det nødvendigt at indskærpe, at vi som ledelser passer vores arbejde. Det kan ikke undgå at virke mistænkeliggørende overfor både forskere ledelse og derfor potentielt skadeligt, siger rektor Hanne Leth Andersen.

Læs også: Han kickstartede debat om aktivisme: Dele af forskningen er født politisk

Fagorganisationen DM har lavet en undersøgelse blandt 1.287 forskere eller undervisere. En ud af seks forskere, der har udtalt sig offentligt, har ifølge undersøgelsen haft en dårlig oplevelse i form af for eksempel trusler eller klager på private sociale medier.

Ifølge formand i DM, Camilla Gregersen, går der en lige linje fra vedtagelsen i Folketinget til forskere, som pålægger sig selv censur.

– Vi har lavet en undersøgelse, som viser, at den hårde tone sætter sig i forskningen i form af selvcensur. Det er kæmpe problem, har Camilla Gregersen for nyligt sagt i et interview med Science Report. 

På både Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Roskilde Universitet er ledelserne optagede af den chikane, som de i stigende grad oplever, at forsker er udsat for. Universiteterne overvejer, hvad næste skridt skal være for at give forskerne bedre betingelser for at medvirke i den offentlige debat.

Læs også: Folketinget vil sende mistillidserklæring til Danmarks forskere

– Det er selvfølgelig helt uacceptabelt, hvis forskere intimideres eller chikaneres til tavshed, og der er uanset, om det skyldes den hårde tone på de sociale medier eller udtalelser fra Folketingets talerstol, siger Per Michael Johansen i en pressemeddelelse og tilføjer:

– Jeg vil kraftigt opfordre de forskere, som oplever dette, til at henvende sig til deres leder. Og de kan være fuldt betrygget i, at ledelsen på AAU vil tage chikane og intimidering meget alvorligt.

Han tilføjer, at det er ledelsens opgave at sørge for, at forskerne kan bidrage til den offentlige debat uden at frygte for konsekvenserne.

Få et tilbud på Science Report til dig eller din organisation

Udfyld formularen og få et skriftligt tilbud

Modtag et tilbud Læs om abonnementspriser og muligheder

Allerede bruger - log ind

Science Report