Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Politik

Tidligere V-minister vil lægge en plan for markant forøgelse af forskningsbudgettet

Ulla Tørnæs er “meget parat til at drøfte”, hvordan vi kommer op på 1,5 pct. af BNP

Uddannelses- og Forskningspolitisk Topmøde på DTU 2019. Foto: Mikal Schlosser.

For femte år i træk sætter Danmarks Tekniske Universitet uddannelse og forskning på dagsordenen ved at samle politiske ordfører og nøgleaktører fra videnskabssektoren til det årlige Uddannelses- og Forskningspolitiske Topmøde på DTU. 

Siden sidste topmøde er der både kommet en ny regering og dermed en ny Uddannelses- og Forskningsminister – omend udskiftninger på netop dén ministerpost også har det med at finde sted i andre sammenhænge. 

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) var ikke den eneste nye i klassen; også blandt de politiske ordførere er der kommet flere nye ansigter til.

Selvom grøn forskning fyldte mest under den forskningspolitiske debat, ikke mindst på grund af regeringens ambitiøse målsætning om at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 pct. i 2030, blev størrelse på det offentlige forskningsbudget også diskuteret.

I den forbindelse kom Ulla Tørnæs, tidligere uddannelses- og forskningsminister fra Venstre, med en særlig besked til sine kollegaer på Christiansborg: 

 – Jeg er meget parat til at drøfte, hvordan vi i fællesskab kan lave en god og fornuftig strategi for, hvordan vi kan komme op på 1,5 procent af BNP, lød det fra V-ordføreren. 

I de seneste år har skiftende regeringer haft en målsætning om, at det offentlige forskningsbudgettet skal udgøre mindst 1 pct. af BNP.  Selvom målsætningen altså adresserer et minimumsniveau, har de offentlige investeringer i forskning ligget stabilt på omkring 1 pct. siden 2010. Det gælder også de seneste fire år, hvor Venstre har haft regeringsmagten – og hvor blandt andet Ulla Tørnæs har siddet i Uddannelses- og Forskningsministeriet. 

En flyttekasse med 11 milliarder
Med andre ord er der ikke nogen regering, der har været i nærheden af bruge 1,5 pct. af Danmarks bruttonationalprodukt på forskning og udvikling. Men spørgsmålet er, om det vil ændre sig i den kommende tid. 

Fra den socialdemokratiske ordfører, Kasper Sand Kjær, lød der nemlig opbakning til Ulla Tørnæs forslag om at lægge en strategi, der kan øge de offentlige investeringer markant: 

– Jeg, Socialdemokratiet og regeringen har også en ambition, sammen med de andre røde partier, om, at det skal hedde mindst 1 procent. At det er en bund, hvor det før var et loft, man aldrig kunne komme over. Vi har sådan set en ambition om gerne at ville bruge flere penge på forskning, siger han og fortsætter; 

– Vi kan ikke gøre det hele i år ét efter tre måneder (som regering, red.), men vi vil gerne være med til at drøfte, om vi på sigt skal have en målsætning om 1,5 procent. 

Fakta: Tidligere Uddannelses- og Forskningsministre
Tommy Ahlers (V): maj 2018 – juni 2019
Søren Pind (V): november 2016 – maj 2018
Ulla Tørnæs (V): februar 2016 – november 2016
Esben Lunde Larsen (V): juni 2015 – februar 2016
Sofie Carsten-Nielsen (RV): februar 2014 – juni 2015
Morten Østergaard (RV): oktober 2011 – februar 2014
Charlotte Sahl-Madsen (K): februar 2010 – oktober 2011
Helge Sander (V): november 2001 – februar 2010

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

Selvom der i øvrigt var bred enighed om, at forskning er “nøglen til fremtidens dør”, som De Konservatives Katarina Ammitzbøll formulerede det, var der ellers ingen, der tog Ulla Tørnæs på ordet. Tværtimod lød det fra Liberal Alliances Henrik Dahl: 

– Det lyder spændende med 1,5 procent. Men 0,5 procent svarer til 11 milliarder, som vi skal finde, og jeg har ikke set en flyttekasse med 11 milliarder. 

Katarina Ammitzbøll, ny uddannelses- og forskningsordfører fra De Konservative, fremhævede at hendes parti arbejder for at nå halvdelen af vejen, alså 1,25 pct. af BNP, senest i 2034.

Det har hendes forgænger tidligere fortalt om i et stort interview i Science Report. 

Også den nye Radikale forskningsordfører Stinus Lindgreen mener, at der skal investeres flere penge i forskning fra det offentlige, dog uden at sætte et procenttalt på: 

– Jeg vil gerne have forskningspolitikken på dagsorden. 1 procent af BNP er et minimum. Det er dét, vi selvfølgelig skal have, men det er ikke dét, vi skal stræbe efter, sagde han.

FORSKER I FOLKETINGET VIL HAVE MERE FRI FORSKNING

Kan forskningen redde klimaet?
Det var dog ikke kun spørgsmålet om, hvor meget, eller hvor lidt, det offentlige skal bruge på forskning, der var til debat. 

Dét forskningspolitiske spørgsmål, der – i hvert fald på papiret – dannede ramme om forskningsdelen af DTU-topmødet var; kan forskningen redde klimaet?

Jeg tror ikke, at forskning kan redde klimaet. Jeg tror, hvis forskning kunne have reddet klimaet, så var vi nået meget, meget længere allerde

I 2030 skal vi i Danmark have reduceret udledningen af CO2 og andre drivhusgasser med 70 procent. Det er regeringens meget ambitiøse mål, og forskning kommer til at spille en afgørende rolle for, at det kan lykkes, forklarede uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen i sin tale på topmødet: 

– Det er en ambition, selv Uffe Elbæk ville kalde ‘crazy’. Og sandheden er, at vi ved faktisk ikke, hvordan vi når derhen. Derfor har vi så afgørende brug for jer. Det er i forskningen, at de her løsninger skal findes, sagde ministeren. 

NY FORSKNINGSMINISTER: MINISTERIET BLIVER AFGØRENDE FOR REGERINGENS KLIMAMÅL

Opfattelsen af, at forskning kan klimaet, var alle dog ikke enige i: 

– Jeg tror ikke, at forskning kan redde klimaet. Jeg tror, hvis forskning kunne have reddet klimaet, så var vi nået meget, meget længere allerde. Forskning kan gøre, at vi som nation har flere fordele end ulemper af den omstilling, der skal ske, forbi vi kommer til at levere nogle af de løsninger, de andre så kan købe af os, siger adm. direktør i NIRAS Carsten Toft Boesen, og formand for Dansk Industris udvalg for forskning og uddannelse. 

– Det, tror jeg, er en rigtig vigtig pointe, lyder det fra Kasper Sand Kjær fra Socialdemokratiet:  

– Det kræver politiske beslutninger at redde klimaet. Men det forskningen skal er at vise vejen, og i særdeleshed den sidste del af vejen mod de 70 procent, og derfor har vi brug for at investere mere i den grønne forskning, konstaterede ordføreren. 

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.