I lidt over en uge har politikere, klimaaktivister, NGO’er, forskere og virksomheder fra hele verden været samlet til COP26 i Glasgow for at debattere de store udfordringer, vores planet står overfor i disse år.
Men det er ikke nok at tale om problemerne, lyder det fra professor i Economics of Innovation and Public Value ved University College London, Mariana Mazzucato.
– Hvis vi skal lykkes med at løse de store globale problemer, er vi nødt til at adressere de presserende problemer i et højere tempo, sagde hun en videoforbindelse fra COP26 i Glasgow til årets STEM-topmøde på Aalborg Universitets københavnske campus.
Og for at kunne gøre dét, skal de offentlige institutioner – herunder universiteterne – tænke missionsorienteret, slog hun fast.
Houston, we have a solution
I sin nyeste bog, ‘Mission Economy: A moonshot guide to changing capitalism’, er Mariana Mazzucato taget 61 år tilbage i tiden for at se på, hvordan det dengang lykkedes at få succes med en af menneskehedens sværeste missioner nogensinde: at rejse til månen og tilbage igen.
– Det var en kæmpe succes, hvor man samarbejdede på tværs af mange forskellige sektorer og fagligheder, sagde Mariana Mazzucato.
Læs også: VIVE’s nye forskningsprojekt skal afdække unges “science kapital”
En af årsagerne til succesen dengang var altså – ifølge hende – at amerikanerne formåede at samarbejde på tværs af politiske institutioner, virksomheder og fagligheder. Noget, som også bliver betonet i dag, når snakken falder på, hvordan vi løser store globale udfordringer som for eksempel klimakrisen.
Vi kan ikke facilitere os op til månen
Ser man på den måde, der blev talt om månemissionen, er der ifølge Mariana Mazzucato også meget at lære.
– Hvis vi ser på de ord, Kennedy brugte, så var han meget ærlig omkring, at det her var svært. Men han sagde også, at de gjorde det, netop fordi det var svært – ikke fordi, det var nemt. Det var svært, usikkert, og der ville blive begået fejl. Det blev sagt højt, sagde hun.
Læs også: 30 anbefalinger skal gøre Danmark til en af verdens fem førende tech-regioner
Det er meget forskelligt fra den måde, vi i dag bruger begreber som at “facilitere” og “muliggøre”, når vi taler om innovation på universiteterne, påpeger Mariana Mazzucato.
– Det var nogle helt andre ord, vi brugte for at komme til månen. Hvis vi skal løse de store samfundsudfordringer, er vi også nødt til at finde et andet sprog til at tale om missionsdreven videnskab, siger hun.
Symbiotiske samarbejder
Den måde, man taler på, hænger i høj grad sammen med den rolle, universiteter og andre offentlige institutioner ifølge innovationsøkonomen ser sig selv spille i forhold til markedet. Som en facilitator, der muliggør innovation og værdiskabelse ude i virksomhederne.
Men det er vi nødt til at gøre op med, lyder det fra Mariana Mazzucuti.
– I dag ser mange universiteter sig som nogle, der gør innovation mulig via forskning, og så skaber virksomhederne værdien ude i samfundet. Men værdien er jo skabt i fællesskab mellem forskerne og virksomhederne, siger hun.
Derfor argumenterede hun for, at universiteterne bliver meget mere modige og selvsikre, når de indgår partnerskaber med virksomheder.
– Vi skal skabe mere symbiotiske partnerskaber, hvor det er det fælles bedste, der er i fokus.
Hun tilføjede:
– Hvis man ser på coronavaccinerne, så har firmaerne bag tjent milliarder på baggrund af offentlig finansiering – der er bestemt ikke et symbiotisk partnerskab.
Den store STEM-misforståelse
En af de vigtigste pointer i Mariana Mazzucutis oplæg var, at tværfaglighed og anti-silotænkning er afgørende, når man arbejder missionsorienteret. Og her spiller universiteterne ifølge hende en stor rolle.
– Det er en misforståelse, hvis man tror, at missionsorientering er et STEM-projekt. Vi har også brug for poeterne til at hjælpe os med, hvordan vi kan forestille os at leve sammen i fremtidens samfund, sagde hun.
Hun mener, at universiteterne skal gentænke deres rolle og bryde med vanetænkningen.
– Der er jo ikke mangel på missionsorienterede partnerskaber på universiteterne. Det, vi ikke har, er den nødvendige radikale gentænkning af universiteternes struktur, siger hun.
I forlængelse heraf forklarede Mariana Mazzucuti videre, at universitetsmiljøet er nødt til at gøre op med den måde, man evaluerer videnskab på.
– Det her ”publish or perish”-system skaber uheldigvis silotænkning. Det åbner ikke tænkningen op i forhold til at være mere kritisk, kreativ og slet ikke tværfaglig, siger hun.
Der er ifølge Mariana Mazzucuti intet incitament for unge forskere til at gå den tværfaglige vej med nuværende struktur, hvor vi alle sammen i høj grad lever i hver vores silo.
– Universiteterne skal hjælpe os med at bryde ud af siloerne ved at være dér, hvor kritisk og kreativ tænkning trives, hvor man trygt kan være uenig – og hvor der er plads til at fejle, sagde hun og tilføjede:
– Månelandingen var aldrig sket, hvis man havde sat sig ned og lavet en cost-benefit-analyse på det.
Datalogen skal også lære filosofi
Når Aalborg Universitets nye strategi træder i kraft efter årsskiftet, vil det blandt andet ske med en strategisk satsning på tværfaglighed og en missionsdrevet tilgang til både forskning, uddannelse og innovation.
Som et led i den nye strategi vil universitetet integrere STEM i alle sine uddannelsestilbud. Omvendt vil universitetet også integrere SSH (Social Science and Humanities) i alle uddannelser.
– Det er ikke kun filosoffen, der skal lære at kode – datalogen skal også kunne filosofi, sagde rektor Per Michael Johansen til STEM-topmødet, som AAU afholdt i samarbejde med Teknologipagten.
Læs også: Store ændringer skal give Aalborg Universitet en unik profil
Som en del af den nye strategi lægger universitetet blandt andet samfundsvidenskab og humaniora sammen til ét SSH-fakultet. Det skal ifølge rektoren styrke området og arbejdet med at løse de problemer, samfundet står overfor.
