Direktør: Innovation kræver, at vi sætter tankerne fri

Det er nemmere at tæmme en vild idé end at få liv i en kedelig idé.

Det er mottoet hos den sjællandske virksomhed Odin Engineering, der udvikler og producerer specialmaskiner til industrien.

– Hvis vi har et projekt, hvor vi skal bygge en maskine, der skal flytte paller i en produktionshal, så er det for eksempel helt ok at foreslå raketmotorer i de indledende faser, siger direktør Mads S. Rasmussen, der er tredje generation i firmaet.

Affaldsopløser og IQ-spray

Da virksomheden for nylig skulle fejre sit 60 års jubilæum, tog de deres normale brainstormproces et skridt længere ud i de vilde ideers univers og udviklede skitser til 12 opfindelser, der ikke er mulige. Ikke endnu i hvert fald.

– I stedet for at dvæle ved historien, så ville vi se fremad og prøve at forestille os: Hvad mon der sker de næste 60 år? Så vi satte os ned og sagde: Hvad er det mest sindssyge, vi kan finde på?, fortæller Mads S. Rasmussen.

De fandt blandt andet på en maskine, der kan opløse affald på atomniveau, en plastdetektor, der støvsuger havene for plastik, en automatisk vaccinegenerator og en DNA-programmeret spray, der kan booste ens IQ.

Jubilæumsopfindelserne var en ekstrem udgave af deres normale proces i firmaet, men den grundlæggende idé var den samme: At fjerne begrænsningerne. For hvis man virkelig skal flytte noget, skal det være ”vildt”, mener Mads S. Rasmussen.

– Jeg plejer at sige, at mennesker begynder at gå i stykker som fireårige, for der begynder de at blive begrænset af erfaringer. De kravler ikke så højt op i træerne, de stikker ikke fingere hen på kogepladen. Det er de begrænsninger, jeg prøver at fjerne og sige: Nu sidder du der med spanden med Lego, og du kan bygge lige, hvad du vil.

Han fortsætter:

– Jeg tror, den kombination af at sætte tankerne fri og ikke være berøringsangst, men gå efter løsningen kan være afgørende, hvis vi skal løse de store udfordringer, vi står over for som samfund.

Læs også: Er der noget, du skal til at evaluere? Så bør du måske lade være

I klimadiskussionen er der for eksempel alt for mange, der har begrænsninger med i tasken, mener Mads S. Rasmussen – der ”går politik og penge i det”, som han siger.

– Tag én som Elon Musk – han er heldigvis født uden filter. Jeg tror, det er det, samfundet har brug for: At vi virkelig tænker stort og fjerner begrænsningerne.

Økonomiske spredehagl

Deres tilgang til innovation hos Odin Engineering minder om den tilgang, grundforskere går til verden med. Mads S. Rasmussen vil dog ikke gå så langt som at kalde dét, de laver, grundforskning.

– Det er jo ikke sådan hos os, at vi bruger årevis på at jage den perfekte flamme, som så måske på et tidspunkt kan bruges til at gøre gasfyr mere energieffektive. Vi udvikler og bygger maskiner, siger han.  

Maja Horst, professor og bestyrelsesformand for Danmarks Frie Grundforskningsfond, ser da heller ikke, at grundforskningen generelt set er på vej over i det private erhvervsliv.

Læs også: – Vi er nødt til at bygge et bedre økosystem for forskningsbaseret innovation

– Det er kendt idé, at man skaber innovation ved at sætte kreativiteten fri – så der er nogle lighedspunkter mellem grundforskning og innovation i erhvervslivet i forhold til at lade de bedste ideer blomstre siger hun og fortsætter:

– Det, der er ved grundforskning er, at det tager enormt lang tid. Det er selvfølgelig nogle områder, for eksempel inden for medicinalindustrien, hvor man arbejder med de har lange horisonter, men det er de færreste virksomheder, der kan vente 20 år, før deres investering giver pote.

Samtidig er grundforskning meget risikobetonet – der er ingen garanti for, at det bliver til noget.

Ifølge Maja Horst er vi derfor også nødt til at skyde med økonomiske spredehagl, når det kommer til at opfinde de teknologier, der skal løse klimakrisen og de andre store samfundsudfordringer, vi står overfor.

– De helt nye idéer kommer jo fra grundforskningen, og her er vi nødt til at finansiere bredt i mange forskellige idéer – vi ved jo ikke, hvad der kommer til at virke, så det er sådan, der er størst chance for at ramme de allerbedste teknologiske løsninger. Og vi er nødt til at investere nu.  

Gad vide om …

Mads S. Rasmussen fra Odin Engineering talte om Elon Musk som et innovativt forbillede. Det, vi kan lære af iværksættertyper som Elon Musk, er ifølge Maja Horst deres risikovillighed.

– I Elon Musk ser jeg én, der kan inspirere os til at turde lidt mere og udfordre os selv og vores idéer om verden. I stedet for at acceptere, at elbiler for eksempel er kedelige, så gad vide, om det kan lade sig gøre, at bygge en elbil, der både koster en masse penge og faktisk bliver købt?, siger hun.

Men i stedet for at sige ’gad vide om, det kan lade sig gøre?’, har vi måske en tendens til at sige, ’hvad nu hvis, det går galt?’, mener hun.

– Vi er bange for at slå fejl. Men offentlig forskning er ikke det samme som at bestille en bakke med mad i Ikea, hvor man ved præcis, hvad man får. Man kan ikke altid vide, hvad man får ud af forskning. Vi skal som samfund være mere risikovillige og leve med, at noget af det, vi investerer i, ikke bliver til noget.

Læs også: Danmark rykker ned på global innovationsliste

Ifølge Maja Horst er vi nødt til at tale mere om det potentielle spild, der uundgåeligt er, når vi udforsker nye ideer.

– Vi har i mange år været optaget af at minimere spild på alle mulige områder i Danmark. De unge skal hurtigere igennem uddannelsessystemet, ingen må falde fra og ingen må vælge forkert. Der er ikke noget galt i at prøve at være effektive, men det kommer med den pris, at vi bliver for fokuserede på ikke at lave fejl. Og det er et problem.

– Vi skal turde at fejle – også i det offentlige, slår Maja Horst fast.