Valgkampen bruser og bobler ude i kommunerne i disse dage. Midt i det hele står Roger Buch. Ph.d. i statskundskab, forskningslektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) og nok en af Danmarks mest kendte kommunalvalgseksperter.
– Der er virkelig tryk på. Min telefon ringer fra morgen til aften. Også i weekenden, siger Roger Buch.
– De stille dage taler jeg med 10-15 journalister, men de sidste uger op til valgdagen er det omkring 30 journalister om dagen. Så når nu, vi er færdige med at tale sammen, er der vel nok fire-fem mistede opkald.
Mens det står på, er det hårdt. Det indrømmer han gerne. Men det er også sjovt.
– En af grundende til, at jeg bruger meget tid på at formidle, er, at det er sjovt at blive involveret i alle mulige forskellige historier. Jeg bliver ofte kontaktet af medier, der er ved at grave historier frem, og det er meget spændende at være med i researchfasen, siger han og fortsætter:
– Det holder mig opdateret på, hvad der sker ude omkring i de kommunale forvaltninger. Ikke kun i forhold til kommunalvalget, men generelt set. Der er en evig efteruddannelse – og også en evig strøm af research, man får forærende, når man formidler meget. Jeg har jo i virkeligheden hundredvis af journalister, der laver research, jeg kan bruge.
Ilddåben
Fra de første valgplakater rammer lygtepælene, til den sidste borgmesterpost er besat, laver Roger Buch ikke andet end at ‘dække’ valgkampen. Ikke kun ved at tale med journalister, men også ved at køre land og rige rundt og holde foredrag om kommunalvalget.
Men det er både tilfældigt – og slet ikke et tilfælde – at han er blevet “kommunalpolitikkens mediekonge”, som Kristeligt Dagblad kaldte ham i fødselsdagsportræt fra 2017.
Efter sit speciale blev Roger Buch nemlig ansat på SDU, der dengang hed Odense Universitet, hvor den danske kommunalforskningspioner, Poul Erik Mouritzen, havde fået en stor bevilling til et projekt. Stillingen havde Roger Buch ved et tilfælde set opslået i Djøf-bladet.
Læs også: Er der noget, du skal til at evaluere? Så bør du måske lade være
– Havde jeg ikke bladret i Djøf-bladet den uge, var jeg ikke blevet forsker, så det var fuldstændigt tilfældigt – men en herlig tilfældighed, for det har jo været et drømmejob for mig, indskyder Roger Buch.
Netop Poul Erik Mouritzen har haft afgørende betydning for Roger Buchs vej til medierne.
– Poul Erik er den professortype, der ikke er ret mange af, som deler ud til højre og venstre i forhold til opgaver og ansvar. Det gjaldt også, når journalisterne ringede, fortæller Roger Buch, der kort tid efter debuterede som TV2 Fyns ekspert på valgaftenen.
– Dermed blev jeg kastet hovedkulds ud i det, og gik på få måneder fra at være en helt almindelig specialestuderende til, at jeg pludselig var den lokale valgekspert på Fyn. Og så er det jo egentlig bare fortsat derfra.
En fnysende Fogh
Forskeres ytringsfrihed og politisering af forskeres udtalelser er noget, der har været debatteret en del den seneste tid. Men det er ikke noget nyt, at eksempelvis politikere reagerer negativt på ekspertudtalelser.
– Du risikerer altid, når du udtaler dig som forsker, at der er nogle, der bliver sure på dig, eller synes, at det er uretfærdigt, det du siger. Jeg vil faktisk sige, at du kan være sikker på, at du træder nogle over tæerne, siger Roger Buch.
Den oplevelse og erkendelse kom til Roger Buch tidligt i forskningskarrieren, da han skrev en kronik i Berlingske, hvor der kom et ”fnysende” svar fra Venstres daværende næstformand, Anders Fogh Rasmussen.
Læs også: Store omkostninger ved at kæmpe for demokratisk samtale
– Han skrev, at jeg måtte da være ansat i Socialdemokratiets pressetjeneste, og at det der lille institut på Odense Universitet måtte da være en socialdemokratisk tænketank, fortæller Roger Buch.
Han husker, at nogle af hans kolleger mente, at han skulle passe lidt mere på, hvad han sagde og skrev, så han ikke gjorde sig uvenner med nogen, der potentielt kunne komme i regering.
– Det kan man jo roligt sige, at Anders Fogh gjorde, siger Roger Buch og fortsætter:
– Jeg lærte to ting af den sag: For det første, at det er sådan, det er. Den eneste måde, du kan undgå at rage uklar med nogen, er ved ikke at sige noget. Der vil altid være nogle, der kan vende og dreje, det du siger, og bruge det politisk. Hvis du ikke ønsker at blive hevet ind i det politiske slagsmål, er der kun én vej frem: At nægte at udtale dig. Og det tænker jeg ikke er en vej frem.
Shitstorm i et glas vand
Det andet, Roger Buch lærte, var, at man ikke skal tage det så tungt, når den slags sker. Gang på gang på gennem årene har han gentaget det for sig selv. Og han fortsætter med at gentage det.
– Hvis du kommer til at sige noget, nogen bliver meget utilfredse med, eller noget, der er forkert, skal du ikke tage så tungt – for det er glemt dagen i morgen. Det er i hvert fald min erfaring i forhold til det, der foregår i medierne. Hvis du kommer til at begå en fejl, er det ikke noget, der vender op og ned på verden, siger Roger Buch.
Han har ikke nogle eksempler på, at hans udtalelser har været så upopulære, at det har haft negative konsekvenser for hans karriere. I forbindelse med kommunalreformen – som han havde udtalt sig kritisk over for – var der dog et enkelt oplæg for nogle kommunale ledere, som pludselig med få dages varsel blev aflyst.
– Der fik jeg at vide mellem linjerne, at jeg var lidt for kritisk over for kommunalreformen. Jeg tror også godt, jeg kan sige, at jeg i en årrække ikke var særlig positivt vurderet i en række kommunale kredse. Men det er også det eneste, jeg kan diske op med, siger Roger Buch, der tilføjer, at den reservation, han dengang oplevede, i dag er gået over igen.
Læs også: Eldrup: Forskningen skal holde politikerne ud i armslængde
– Det kan ikke nytte noget, at jeg begynder at tænke: Hvad vil regeringen, eller borgmesteren eller partierne nu mene om det, jeg siger? Selvfølgelig tænker jeg mig altid grundigt om, især hvis det er noget kontroversielt, men man er nødt til at komme med sin bedste faglige vurdering. Jeg ved godt, når jeg udtaler mig om en sag, der vil give sure miner. Men det er der ikke noget at gøre ved.
Det er ifølge Roger Buch den måde, man optjener respekt på i det lange løb.
– Jeg kritiserer regeringen, hvis den gør noget dumt i forhold til kommuner, uanset om det er en rød, blå eller grøn regering. Det er min bundlinje egentlig.
Roger Buch har gemt Anders Fogh Rasmussens kronik fra 90’erne. Men han har med egne ord ikke rigtig så meget andet at gemme på.
– Jeg oplever utrolig sjældent, at der for alvor er nogen, der bliver sure. Jeg kan huske måske en håndfuld eksempler på, at jeg enten i offentligheden eller direkte er blevet kontaktet af politikere, der har skældt mig ud, siger han.
Det enkle er det svære
At blive brugt som ekspert i medierne handler for Roger Buch om forskningsformidling – og om, at man ”gider at tage telefonen, når journalisterne ringer”, som han siger.
– Og så handler det selvfølgelig også om, at man svarer på en måde, der kan bruges til noget, siger han.
– Formen betyder utrolig meget, især på radio og tv. Der er ikke plads til at for mange bisætninger, øhh’er og forbehold. Man skal både kunne give de rigtige svar substansmæssigt og formmæssigt.
Er det noget, du har måttet øve dig på at kunne?
– Nej, egentlig ikke. Men det ligger rigtig meget i forlængelse af mit grundsyn på forskning. Jeg mener, man skal gøre det så enkelt og klart som muligt, når man udforsker noget, og skære de overflødige forklaringer væk. Det er det samme grundsyn, der trænger igennem, når jeg underviser, eller når jeg formidler forskning. Det er jeg egentlig nok bare udstyret med fra naturens hånd.
Læs også: Sådan laver du en god forskningspodcast
Som han skriver på sin hjemmeside: ”The difficult is the simple. The obvious is the brilliant”.
Selvfølgelig betyder det også noget, at han tre årtiers erfaring med at kommunikere i medierne.
– Men det ligger bare meget naturligt for mig at kommunikere på den her måde, siger han.
Forskningsbaseret korrespondent
I de knap 30 år Roger Buch har været brugt som ekspert i medierne, har både synet på forskningsformidling i akademiske kredse og selve det at udføre opgaven, ændret sig.
– Der er et helt andet positivt blik på forskningsformidling i dag, end der var i 90’erne, da jeg startede. Men jeg må stadig konstatere, at det ikke er dét, at du formidler meget, der giver det et lektorat eller professorat – det er forskningspublikationer ene og alene, der tæller, siger han.
Til gengæld er det blevet en mindre besværlig opgave takket være den teknologiske udvikling.
– Det meste kan jeg lave hjemmefra – eller der, hvor jeg nu lige er. Det er en kæmpe fordel som kilde, at jeg for eksempel ikke behøver at køre til et studie i Aarhus for at være med i et radio- eller tv-indslag, siger Roger Buch, der i bedste korrespondent-stil har sit eget stativ og en rigtig tv-lampe, så han kan lave en ”stand up hvor som helst i verden”.
Måske skal Roger Buch bruge det til det kommende interview. Vi lader ham i hvert fald gå nu, så de næste journalister i køen kan komme til.
