I denne uge kan FN’s Verdensmål fejre sin seks års fødselsdag.
Men hvad sker der egentlig med virksomheders bæredygtighedsindsats, når en krise kommer rullende, som coronaepidemien gjorde det i foråret 2020?
Det har professor MSO i Business-to-Business Marketing ved Syddansk Universitet, Kristin B. Munksgaard, undersøgt.
– Ville de stoppe med bæredygtighedsarbejdet og fokusere på at redde grundforretningen – eller ville de fortsætte? Det ville jeg gerne finde ud af, siger hun.
Bundlinjen ikke det afgørende
Kristin B. Munksgaard forsker til hverdag i, hvordan virksomheder arbejder med at implementere FN’s Verdensmål og bæredygtighed generelt set.
Derfor har hun blandt andet fulgt en håndfuld små og mellemstore virksomheder i og omkring fødevarebranchen, både før og efter coronanedlukningen, som alle sammen havde et mål om at implementere FN’s Verdensmål.
Læs også: Forskere, investorer og forretningsfolk på speed-date for at redde planeten
Og hendes foreløbige resultater viser, at det ikke er tallene på bundlinjen, der er afgørende for virksomhedernes bæredygtighedsindsats.
– Man kunne forestille sig, at de virksomheder, der var hårdest ramt økonomisk, ville udskyde arbejdet med at implementere bæredygtighedstiltag, siger hun og fortsætter:
– Men faktisk har det vist sig, at det har mere at gøre med, hvor meget de allerede har forpligtet sig til bæredygtige mål, og hvor meget målene før corona var indbygget i deres forretningsmodel og hverdagsdrift.
En del af virksomhederne havde endda restauranter som den primære kundegruppe, som jo var lukkede i en lang periode. Men selv ikke det havde betydning i forhold til, om der blev trykket på pauseknappen i forhold til grøn omstilling og bæredygtighed.
Fra sælger til bæredygtighedsagent
Jo mere dedikerede, virksomhederne var, før coronakrisen ramte, desto mere hårdnakket arbejdede de videre, synes konklusionen altså at være ud fra de kvalitative interview, Kristin B. Munksgaard har foretaget.
Det harmonerer med hendes forudgående forskning, der viser, at det primært handler om de interne processer, når det kommer til at implementere Verdensmålene i virksomheder.
– Der er selvfølgelig nogle barrierer i forhold til, hvilke krav virksomhederne skal leve op til, og hvordan de lige gennemskuer reglerne, men det handler i høj grad også om at overbevise medarbejderne og at lave interne processer og strukturer om.
Læs også: Forskning bør handle om at skabe værdi for den grønne omstilling
Hun nævner til eksempel en emballagevirksomhed, hvor implementeringen af Verdensmålene medførte nye krav til sælgerne.
– Hvor sælgerne før blev målt på at have solgt flest enheder eller sikre den største indtjening, så blev de i stedet oplært til at finde den bedste bæredygtige løsning for kunden. Sælgerstaben gik på den måde fra at skulle sælge mest muligt til at være mere rådgivende, fortæller Kristin B. Munksgaard.
Hun fortsætter:
– Det er en stor ledelsesmæssig opgave at kommunikere forandringerne ud, både internt og i hele ens forretningsnetværk.
En undersøgelse fra Teknologisk Institut viser, at hver femte danske virksomhed arbejder med Verdensmålene. Ifølge blandt andet Dansk Erhverv er det især de store virksomheder, der har taget målene til sig, mens de små og mellemstore virksomheder halter efter.
Ifølge Kristin B. Munksgaard handler det i høj grad om det, hun kalder netværkseffekter, hvis det skal lykkes at få flere SMV’er til at inkorporere Verdensmålene.
– Det handler blandt andet om, at SMV’er bliver opfordret af for eksempel kunder til at komme i gang og mødt med krav til at arbejde med Verdensmålene, siger hun.
Hvis de danske virksomheder skal bidrage til, at vi når 2030-målene, kræver det, at de ser på det som en mulighed og ikke et problem.
Det slog professor på Aarhus Universitet og formand for 2030-netværket Steen Hildebrandt sidste år fast over for Science Report:
– Danske virksomheder skal indse, at verdensmålene er ikke et problem, der skal løses. Verdensmålene er en mulighed, der skal gribes. De virksomheder, der ikke forstår at gribe verdensmålene og gøre dem til en del af virksomhedens strategiske dagsorden, er fremtidens tabere, sagde han.
Danmarks første verdensmålsuniversitet
På Syddansk Universitet (SDU) har de grebet Verdensmålene og erklærede sig sidste år som Danmarks første verdensmålsuniversitet.
Det affødte en del kritik, hvor blandt andet folketingspolitikeren Henrik Dahl (LA) i et interview med Berlingske Tidende kaldte SDU for en ”missionsanstalt” frem for et universitet.
Læs også: SDU vil være bæredygtige og drives efter verdensmålene
Der var efterfølgende en debat om, at det var til skade for den frie forskning. Det er dog ikke den oplevelse, Kristin B. Munksgaard har. Tværtimod er det en dagsorden, hun hilser velkommen.
– Det er ikke noget, jeg oplever, at der er problemer med, eller at det sætter begrænsninger for mig. Men nu er det også en dagsorden, jeg er interesseret i, og jeg var allerede begyndt at kigge på, hvordan virksomheder arbejder med Verdensmålene, før universitetet valgte at blive et verdensmålsuniversitet.
Som forsker i, hvordan virksomheder bruger Verdensmålene, på et verdensmålsuniversitet, indtænker du det så som en del af din forskning?
– Jeg har altid set det på den måde, at dét, at jeg beskriver – altså hvordan virksomheder arbejder med Verdensmålene – kan hjælpe os til at forstå, hvordan vi hjælper dem med at tage det næste skridt. Men ellers har jeg ikke indtænkt Verdensmålene som en driver for min forskning.
– Men det kan være, jeg skal til at tænke lidt mere over, hvordan jeg kan gøre det, slutter hun.
Tags:
