3. juni kunne Jasper Steen Winkel, kommunikationsdirektør ved Københavns Universitet, på Twitter dele nyheden, at KU ifølge den seneste Leiden Ranking er blandt de bedste universiteter i verden.
Kort tid efter kunne DTU dele nyheden om, at de rangerede nummer 99 ud af 1300 universiteter i verden på QS World University Rankings.
Det kom lige i hælene på, at Aarhus Universitet udsendte en pressemeddelelse under overskriften: “Dansk forskning nummer et i verden”, fordi offentlig forvaltning på universitetet toppede verdensranglisten Academic Ranking of World Universities, også kendt som Shanghai-listen.
– Det er særdeles imponerende, at vi på dette felt placeres helt i top foran meget stærke universiteter som for eksempel Harvard og Stanford i USA. Der er grund til at ønske instituttet og fakultetet et stort tillykke, sagde rektor Brian Bech Nielsen fra Aarhus Universitet i pressemeddelelsen.
Læs også: Rektorer overvejer næste skridt i reguleringssag
Alle universiteterne verden rundt bruger ranglister til at fremhæve og markedsføre sig selv, siger Kim Brinckmann, vicedirektør for forskning og innovation på Københavns Universitet.
Men universiteterne bør ignorere rankings, sådan lyder det fra Kaare Aagaard, der er leder af forskningscenter for uddannelseskvalitet, professionspolicy og praksis ved VIA University College.
– Universiteterne skal være eksponenter for den mest robuste viden. Når universiteterne skamløst promoverer sig selv med de her ranglister, der er notorisk ubrugelige, så synes jeg det er svært at have tillid til den viden, som de fremfører i andre sammenhænge, siger Kaare Aagaard.
Ranglister siger ikke noget retvisende
Der er en tendens til, at universiteterne fremhæver den ranking, som de selv placerer sig bedst i, mener Emil Bargmann Madsen, som er ph.d.-studerende ved center for studies in Research and Research policy ved Aarhus Universitet. Han forsker i forskningsevaluering og forskningsfinansiering.
– Man kan ikke ud fra rankings sige noget retvisende om, hvordan enkelte institutter rangerer, siger Emil Bargmann Madsen.
Han påpeger, at Shanghai-listen kan vise, at Aarhus Universitet er nummer 11, bedst i forhold til ‘political science’, så skyldes det publikationer fra hele Aarhus Universitet, som er udgivet i tidsskrifter, der anses for at være inden for Statskundskab. De artikler kommer ikke nødvendigvis fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, men også fra forskere på blandt andet Økonomi, Jura, Psykologi og Historie.
Læs også: Forskerne vil gerne arbejde tværfagligt, men ofte bliver anstrengelserne ikke belønnet
Man kan derudover ikke sige, at antal af publikationer er et udtryk for forskningskvalitet, mener Emil Bargmann Madsen.
– Det er problematisk at koge forskningskvalitet ned til 5-6 mangelfulde indikatorer, siger han. Og tilføjer:
– Det er ikke givet, at citationer siger noget om forskningskvalitet. Man kan citere andre studier af mange forskellige grunde – for eksempel fordi man kritiserer dem, fordi det giver et overblik over litteraturen, fordi de bruger en anden metode eller fordi ens vejleder har sagt, at man skal, siger Emil Bargmann Madsen.
Gode resultater bliver delt mere
Professor ved Statskundskab på Aarhus Universitet Peter Munk Christiansen var afsender på nyheden om, at Aarhus Universitet var “bedst i verden” ifølge Shanghai-listen.
– Jeg er helt enig i, at universiteterne bruger de rankings, som placerer dem bedst, siger han.
Peter Munk Christiansen mener, at der indgår relevante outputmål i listerne.
– Jeg lægger ikke stor vægt på rankings, men når vi er placeret så højt, så er det umuligt ikke at bruge dem til lidt reklame. Helt ubrugelige er de nemlig ikke, skriver han i en mail til Science Report.
Læs også: Han kickstartede debat om aktivisme: Dele af forskningen er født politisk
På DTU har de besluttet sig for at indrapportere til syv forskellige rankings. Universitet beskriver på deres hjemmeside løbende, hvordan universitet klarer sig i de udvalgte rankings.
– Vi er jo glade, når det går vores universitet godt, og jeg tror, at mekanismen er sådan, at resultatet bliver delt mere, når det går fremad for universitet, men man kan hele tiden følge med i på vores hjemmeside, hvordan det går på ranglisterne, siger provost Rasmus Larsen.
Nødvendigt at forholde sig til rankings
Københavns Universitet er et af de universiteter, som bruger de ranglister, som de anser for at være mest seriøse, aktivt i deres kommunikation.
Universitet prøver også ledelsesmæssigt at forholde sig til deres udvikling på ranglisterne, fortæller vicedirektør for forskning og innovation på Københavns Universitet, Kim Brinckmann.
– Rankings bliver ofte metodekritiseret, men de bliver også brugt flittigt i den virkelige verden, og det bliver vi nødt til at forholde os til. Hvis ikke, svarer det lidt til politikere, der ikke følger med i meningsmålingerne, siger han og tilføjer:
– Hvis man har været på besøg på et udenlandsk universitet og får en præsentation af deres universitet, så er det meget sjældent, at de ikke på slide et eller to får nævnt, hvor de ligger på den ene eller anden ranking. Det betyder helt klart noget i universitetsverdenen.
Læs også: Molboagtig forskningspolitik
Emil Bargmann Madsen mener, at en høj placering på en ranking-liste siger noget om den “impact”, som universitetet har, men ikke noget om vigtigheden af den forskning, der produceres.
– Der er tonsvis af eksempler på artikler, som ikke har fået mange citationer de første 20 år efter, de blev publiceret, men pludselig får mange citationer, fordi implikationerne først står klart i lyset af ny forskning, siger han.
Dårlig datakvalitet
Kaare Aagaard mener dog, at det giver god mening at sammenligne universiteterne på forskellige relevante faktorer.
– Men det skal være transparent. Og det er de færreste rankinglister. Det er et sammenkog af mange forskellige ting, og datakvaliteten er rigtig dårlig, siger han.
Emil Bargman Madsen er enig i, at datakvaliteten for langt de fleste ranglister er uigennemskuelig.
Leiden-ranglisten, som var netop den rangliste Københavns Universitet fremhævede for nyligt, anser både Kaare Aagaard og Emil Bargman Madsen, som en mere gennemskuelig rangliste.
Læs også: Kristendemokraterne trækker støtte til vedtagelse om forskningsregulering
– Den dækker kvalitet bredere, og vi ved også fra samarbejde med forskerne bag, at de går meget op i datakvaliteten også, men der er stadig problemer, siger Emil Bargmann Madsen og tilføjer:
– Man kan måske sige, at kvalitet af de indikatorer ikke var noget, man ville stå på mål for som forsker, hvis man skulle bruge det i sin egen forskning.
Kaare Aagaard mener, at ranglisterne i et eller andet omfang skævvrider universitetsverdenen.
– De kaster lys på nogle bestemte dimensioner. Og der er en risiko for, at det er med til at fortrænge nogle af de ting, der er sværere at måle på, siger han og tilføjer:
– Det bliver en meget simpel og endimensionel skala for noget, der er meget multidimensionelt.
Bruger dem i mangel af bedre
Ranglisterne er ikke optimale, anerkender vicedirektør for forskning på KU, Kim Brinckmann.
– I mangel på noget, der er bedre, så bruger vi dem. Det er også en anerkendelse af, at der er et behov for at have en fornemmelse af, hvordan det står til på universiteterne, når man sammenligner dem med hinanden, siger han.
