Eva Boxenbaum spillede volleyball på konkurrenceplan, da hun var yngre. Siden er hallen blevet skiftet ud med et fast professorkontor på CBS. Torsdag modtog Eva Boxenbaum så Eliteforsk-prisen, der siden 2007 er blevet uddelt af Uddannelses – og Forskningsministeriet.
– Jeg er meget glad for prisen. Det betyder meget for mig at blive anerkendt som en del af eliten inden for mit felt også i Danmark, siger Eva Boxenbaum til Science Report.
Med prisen følger 1,2 millioner kroner. Penge, som Eva Boxenbaum allerede har lagt en plan for. En plan, der blandt andet bunder i erfaringerne fra volleyballhold.
Læs også: Dansk forskning har gavn af diversitet, konkluderer DEA-rapport
– Dansk og især international forskning er organiseret meget hierarkisk. Jeg har fundet stor glæde i at arbejde sammen med andre kvinder, som befinder sig på samme niveau som mig. Det er en helt anden måde at arbejde på, og det giver prisen mig mulighed for, siger Eva Boxenbaum.
At bryde med det kendte
Eva Boxenbaums forskning og interesse kredser om, hvordan man i en organisatorisk kontekst kan introducere noget, der bryder med det, som var der i forvejen.
Mange af de deltagende organisationer var grundlæggende imod at lave et marked for CO2-kvoter
I den forbindelse har Eva Boxenbaum på forskellige måder været involveret i de nybrud, som er sket i forbindelse med den grønne omstilling. Ét forskningsprojekt har især indprentet sig hos Eva Boxenbaum: skabelsen af markedet for CO2-kvoter.
Læs også: Kun få kvinder får chancen i international forskning, siger fondsdirektør
– Mange af de deltagende organisationer var grundlæggende imod at lave et marked for CO2-kvoter, så det var igennem de processer, som initiativtagerne udviklede og faciliterede, at der skete et skift, og folk kom til at se tingene på nogle andre måder, siger Eva Boxenbaum.
Forandring gennem netværk
Eva Boxenbaum var dengang seniorforsker, og fra hendes perspektiv var det interessant, hvordan markedet for CO2-kvoter blev skabt.
– Initiativtagerne fik skabt et netværk af de vigtigste organisatoriske aktører og bidragsydere, men uden at de nødvendigvis kunne identificeres. De indgik i et eksperimentelt rum, som ikke var synligt udefra, siger Eva Boxenbaum.
Læs også: 168 unge forskere: Stop nedskæringer på klima- og miljøforskningen
Hun peger på, at netværk og anonymitet kan være et godt redskab, når forandringer skal skabes.
– I forskningsprojektet om skabelsen af markedet for CO2-kvoter deltog aktørerne gennem en avatar og kunne på den måde ikke identificeres. Det, tror jeg, var helt centralt for, at der kunne opstå noget nyt. Jeg mener, at det er en model, som man med stor fordel kan arbejde med i andre sammenhænge, hvor der skal skabes forandringer, siger CBS-professoren.
Eksemplets magt
Eva Boxenbaum har gennem sin forskning undersøgt, hvordan og under hvilke betingelser ildsjæle i organisationer lykkes med at udfordre det eksisterende og skabe opbakning til forandringer. En ting, der virker særligt godt i forhold til at skabe forandringer, er ‘eksemplets magt’.
– Det behøver ikke at være et kæmpe stort projekt. Man kan lave et eksempel på noget, som man gerne vil se brede sig i samfundet. Et rigtigt godt eksempel kan blive trukket frem i andre sammenhænge, som et eksempel på noget som andre også gerne vil, og på den måde bliver det, man arbejder for, i højere og højere grad en realitet, siger Eva Boxenbaum.
Læs også: Flere virksomheder sætter videnskabelige klima-mål
Gennem sin karriere har Eva Boxenbaum blandt andet forsket i grønt byggeri. Her fungerer eksemplets magt som en stærk drivkraft.
– Det kan være grønne områder eller særlige grønne bygninger, som får denne her eksemplariske status, og som også bliver bygget for at få denne status, siger hun.
På den måde kan man lukke ned for modargumenter
I bund og grund handler forandring om at gøre det mulige synligt, så andre mennesker såvel som lovgivning kan lade sig inspirere, lyder det fra Eva Boxenbaum.
– Når man for eksempel skal lave de allerfineste mærkninger, bliver disse eksempler brugt til at vise, at noget godt kan være svært, men at det godt kan lade sig gøre. Det har de brugt bevidst i byggeriet for at fremme det grønne byggeri, men eksempler kan fungere i alle mulige sammenhænge, siger Eva Boxenbaum.
Læs også: Ung forsker skoser politikere for nedskæringer
Det er især det beviselige ved eksempler, som gør, at de tjener så godt til at skabe forandring, siger Eva Boxenbaum.
– På den måde kan man lukke ned for nogle af de modargumenter, der måtte opstå, fordi man viser, at noget faktisk er muligt, siger hun.
Sæt dig ind i din modstanders sted
Af natur brænder ildsjælen for sin sag. Her ligger det næsten i jobbeskrivelsen, at ildsjælen også møder modstand. Eva Boxenbaum har gennem forskningen vist, hvordan mikroprocesser kan skabe makroeffekter.
– For at drive forandring er det enormt nyttigt at have en analytisk tilgang til at sætte sig i sin modstanders sted, siger Eva Boxenbaum.
Læs også: AAU i global top 10 over bæredygtige universiteter
Hun peger på, at selvom den grønne omstilling er godt i gang, så er der stadig behov for, at ildsjæle skaber en win-win-situation i stedet for en win-loose-situation.
– Selvfølgelig står man nogle gange i en win-loose-situation, men man må ikke blive så opslugt af sit eget engagement, at man ser andre som modstandere i stedet for potentielle medspillere. Dem kan man nogle gange få øje på ved at træde et skridt tilbage, siger hun.
En del af holdet
Det er indsigter fra Eva Boxenbaums tid som volleyballspiller, der danner grundlag for hendes næste forskningsprojekt.
EliteForsk-prisen giver hende nemlig mulighed for at organisere sig på en lidt anden måde, end dansk forskning umiddelbart lægger op til. Hun vil sammen med en række andre kvindelige professorer undersøge de offentlige bibliotekers muligheder for at skabe inklusion.
Det er et forskningsprojekt, som vi brænder for
– Det er et forskningsprojekt, som vi brænder for. Prisen giver mig mulighed at arbejde på den måde, hvor jeg trives allerbedst som en del af et hold med ligeværdige samarbejdspartnere.
Eva Boxenbaum peger på, at det kan være svært at rejse midler til projekter, hvor der ikke indgår yngre forskere, fordi forskningsmidlerne ofte har fokus på netop udvikling af forskere.
– Det motiverer mig enormt meget at være en del af et hold, hvor vi spiller sammen, og jeg har ofte fundet den slags miljø i projekter med kvindelige ledere. Det er ligesom at være en del af et volleyballhold med gode medspillere i stedet for et være en del af et militær med oberster og en general, siger Eva Boxenbaum.
Læs også: Dansk Erhverv: Der er ikke blevet formuleret visioner for dansk forskning siden Fogh
I en årrække har Eva Boxenbaum været fransk gift og har også arbejdet på universiteter i både Frankrig og Canada. Derfor har hun også mærket, hvordan en meget hierarkisk tilgang til måden at arbejde på, påvirker hendes motivation.
– Mit bedste råd til en yngre forsker vil være: Find en struktur hvor du føler dig mest inspireret og mest motiveret. Som yngre forsker kan man hurtigt blive en højre hånd for en overordnet. Du skal finde et sted, hvor din flamme har plads, og hvor du kan udvikle dig, siger Eva Boxenbaum.
