Den årlige liste over verdens bedste universiteter fra Quacquarelli Symonds (QS) blev offentliggjort i sidste uge.
Ligesom de foregående år er Københavns Universitet (KU) det bedst placerede danske universitet på listen efterfulgt af Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Aarhus Universitet (AU), Aalborg Universitet (AAU) og Syddansk Universitet (SDU).
Læs også: AAU og RUC opnår plads på prestigefyldt verdensrangliste
De øvrige danske universiteter som Roskilde Universitetscenter (RUC) og IT-Universitetet er der ikke blevet plads til på listen, som tæller verdens 1000 bedste universiteter.
AAU og SDU springer frem
De seks danske universiteter på listen placerer sig i år således med sidste års placering i parentes:
- Københavns Universitet: 76 (72)
- Danmarks Tekniske Universitet: 103 (112)
- Aarhus Universitet: 147 (145)
- Aalborg Universitet: 305 (324)
- Syddansk Universitet: 353 (371)
De danske højdespringere på listen er altså AAU og SDU, der hver er steget 19 pladser på listen. Københavns Universitet falder en smule, og dermed er det bedst placerede danske universitet nu altså nummer 76 i verden og nummer 22 i Europa.
Læs også: Ny rangliste over verdens universiteter viser dansk fremgang
– Jeg synes, det er en flot placering. Man kan selvfølgelig altid have ambitioner om mere, men at vi kan mere med i den internationale top, det synes jeg er glimrende, siger Jesper Langergaard, der er direktør i Danske Universiteter, som er samarbejdsorganisation for de otte danske universiteter.
Må ikke blive rettesnor
Jesper Langergaard mener imidlertid, at man bør være meget påpasselig med at lægge for meget i sådanne rangeringer.
– Man skal tage en masse forbehold. Den her liste fra QS er en af de mest anerkendte, og det giver da selvfølgelig et eller andet billede af, hvor man står i forhold til andre universiteter. Men man må endelig ikke bruge det som en rettesnor, understreger Jesper Langergaard.
Han mener, at listerne får mere værdi, jo mere detaljeret et område, de kigger på. Listen fra QS er eksempelvis inddelt i fem underkategorier. Her kan det nævnes, at KU er nummer 19 i verden på det område, der hedder ‘Life Science and Medicine’.
Læs også: Danske Universiteter får 112 mio. kr. fra Det Europæiske Forskningsråd
– Det kan de jo godt bruge, når de skal ud og rekruttere samarbejdspartnere på det område. Jo mere snævert, man kigger på det, jo mere kan det enkelte universitet nok få ud af at spejle sig i både sin egen og andres placering på sådan en liste, siger Jesper Langergaard.
Samme i top-10 som sidste år
De højst placerede universiteter i verden er i høj grad Tordenskjolds soldater, når man taler om de bedste universiteter i verden. Vi kan lige tage top-10 på den nye liste med sidste års placering i parentes:
- Massachusetts Institute of Technology (1)
- Stanford University (2)
- Harvard University (3)
- California Institute of Technology (5)
- University of Oxford (4)
- ETH Zurich – Swiss Federal Institute of Technology (6)
- University of Cambridge (7)
- Imperial College London (9)
- University of Chicago (10)
- University College London (8)
Som det fremgår af listen her, er de ti højst rangerede universiteter altså præcis de samme som sidste år med mindre justeringer af rækkefølgen. Og den kontinuitet er netop noget af det, der styrker sådan en liste, mener Jesper Langergaard:
– Vi kan jo se, at de samme ligger i toppen år efter år, så selvfølgelig er det ikke helt tilfældigt. Det giver da et eller andet billede af, hvor man står i forhold til de andre.
Studiesøgende bør ikke bruge den
Men for én specifik gruppe er det ikke en god idé at bruge den her listen: nye studerende.
– Som studiesøgende dansker vil jeg umiddelbart sige, at det giver meget lidt mening at se på de her lister for at sammenligne universiteterne, fastslår Jesper Langergaard.
Det skyldes ifølge Jesper Langergaard dels, at listerne hviler meget på forskning og mindre på uddannelse. Og dels, at metoden kan være ugennemskuelig. Ifølge ham bør studerende derfor altid tage kontakt til de universiteter, man overvejer, og spørge ind til deres program.
Forsiden lige nu:

Nedlægning af engelsksprogede uddannelser rammer STEM-optagelser
Optaget på engelsksprogede STEM-uddannelser er faldet med 46 %. Flere interessenter mener, at regeringens beslutning om at nedlægge et stort antal engelsksprogede uddannelser skal genovervejes.

Ny teknologi finder de skjulte lag i antikke tekster
Digitalisering og ny teknologi skaber nye muligheder for antikforskningen, og nu har SDU modtaget en bevilling på 20 mio. kr. fra EU til at forske i antikke teksters skjulte lag.

Verdens ældste forskningsstation genåbner: Forskere strømmer til for enestående klimaforskning
Arktisk Station er et forskningsknudepunkt, der tilbyder en unik datatidsrejse gennem 100 års klimaforandringer. Nu er stationen genåbnet med ny kapacitet til at huse forskere fra hele verden, der dykker ned i løsninger på klimadommedagsprofetier, fortæller stationens ledere.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
