Den årlige liste over verdens bedste universiteter fra Quacquarelli Symonds (QS) blev offentliggjort i sidste uge.
Ligesom de foregående år er Københavns Universitet (KU) det bedst placerede danske universitet på listen efterfulgt af Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Aarhus Universitet (AU), Aalborg Universitet (AAU) og Syddansk Universitet (SDU).
Læs også: AAU og RUC opnår plads på prestigefyldt verdensrangliste
De øvrige danske universiteter som Roskilde Universitetscenter (RUC) og IT-Universitetet er der ikke blevet plads til på listen, som tæller verdens 1000 bedste universiteter.
AAU og SDU springer frem
De seks danske universiteter på listen placerer sig i år således med sidste års placering i parentes:
- Københavns Universitet: 76 (72)
- Danmarks Tekniske Universitet: 103 (112)
- Aarhus Universitet: 147 (145)
- Aalborg Universitet: 305 (324)
- Syddansk Universitet: 353 (371)
De danske højdespringere på listen er altså AAU og SDU, der hver er steget 19 pladser på listen. Københavns Universitet falder en smule, og dermed er det bedst placerede danske universitet nu altså nummer 76 i verden og nummer 22 i Europa.
Læs også: Ny rangliste over verdens universiteter viser dansk fremgang
– Jeg synes, det er en flot placering. Man kan selvfølgelig altid have ambitioner om mere, men at vi kan mere med i den internationale top, det synes jeg er glimrende, siger Jesper Langergaard, der er direktør i Danske Universiteter, som er samarbejdsorganisation for de otte danske universiteter.
Må ikke blive rettesnor
Jesper Langergaard mener imidlertid, at man bør være meget påpasselig med at lægge for meget i sådanne rangeringer.
– Man skal tage en masse forbehold. Den her liste fra QS er en af de mest anerkendte, og det giver da selvfølgelig et eller andet billede af, hvor man står i forhold til andre universiteter. Men man må endelig ikke bruge det som en rettesnor, understreger Jesper Langergaard.
Han mener, at listerne får mere værdi, jo mere detaljeret et område, de kigger på. Listen fra QS er eksempelvis inddelt i fem underkategorier. Her kan det nævnes, at KU er nummer 19 i verden på det område, der hedder ‘Life Science and Medicine’.
Læs også: Danske Universiteter får 112 mio. kr. fra Det Europæiske Forskningsråd
– Det kan de jo godt bruge, når de skal ud og rekruttere samarbejdspartnere på det område. Jo mere snævert, man kigger på det, jo mere kan det enkelte universitet nok få ud af at spejle sig i både sin egen og andres placering på sådan en liste, siger Jesper Langergaard.
Samme i top-10 som sidste år
De højst placerede universiteter i verden er i høj grad Tordenskjolds soldater, når man taler om de bedste universiteter i verden. Vi kan lige tage top-10 på den nye liste med sidste års placering i parentes:
- Massachusetts Institute of Technology (1)
- Stanford University (2)
- Harvard University (3)
- California Institute of Technology (5)
- University of Oxford (4)
- ETH Zurich – Swiss Federal Institute of Technology (6)
- University of Cambridge (7)
- Imperial College London (9)
- University of Chicago (10)
- University College London (8)
Som det fremgår af listen her, er de ti højst rangerede universiteter altså præcis de samme som sidste år med mindre justeringer af rækkefølgen. Og den kontinuitet er netop noget af det, der styrker sådan en liste, mener Jesper Langergaard:
– Vi kan jo se, at de samme ligger i toppen år efter år, så selvfølgelig er det ikke helt tilfældigt. Det giver da et eller andet billede af, hvor man står i forhold til de andre.
Studiesøgende bør ikke bruge den
Men for én specifik gruppe er det ikke en god idé at bruge den her listen: nye studerende.
– Som studiesøgende dansker vil jeg umiddelbart sige, at det giver meget lidt mening at se på de her lister for at sammenligne universiteterne, fastslår Jesper Langergaard.
Det skyldes ifølge Jesper Langergaard dels, at listerne hviler meget på forskning og mindre på uddannelse. Og dels, at metoden kan være ugennemskuelig. Ifølge ham bør studerende derfor altid tage kontakt til de universiteter, man overvejer, og spørge ind til deres program.
Forsiden lige nu:
Der findes ni milliarder grunde til at give ph.d.-uddannelsen friere rammer
DEBAT. Ph.d.-uddannelsen er blevet for skoleagtig og giver for lidt plads til risikovillighed og original tænkning. Mere frihed og stærkere akademisk lederskab kan styrke både forskningskvalitet og samfundsværdi, lyder fra DFIR.
DTU dekan brugte selv sin ph.d.-grad i erhvervslivet. Nu vil hun lære unge forskere at gøre det samme
Camilla Rygaard-Hjalsted vil sikre at DTU vejleder sine ph.d.-studerende til at kunne bruge deres kompetencer i industrien. Det vil hun gøre på et obligatorisk kursus i uddannelsen.
Debatten om metascience giver et alt for snævert billede. Der er behov for at brede samtalen ud
DEBAT. Vi taler ofte om, hvordan forskningen fungerer i dag, men sjældnere om, hvordan den kunne organiseres i morgen. Danmark har en sjælden mulighed for både at forstå systemet bedre og opfinde det på ny.
Seneste artikler:
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Global afskovning er en overset trussel mod erhvervslivet
KOMMENTAR. Afskovning og tab af biodiversitet truer virksomhedernes forsyningssikkerhed og konkurrenceevne, lyder det fra Beierholm Bæredygtighed.
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























