Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Samfund

Oddershede gør status: Det vil vi huske forskningsåret 2019 for

Grønt fokus og sager om forskningsfrihed vil karakterisere 2019, mener Jens Oddershede

Professor emeritus og formand for DFiR, Jens Oddershede

Da året så småt går på held, har Science Report bedt afgående formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR), og tidligere rektor på SDU, professor emeritus Jens Oddershede, om at gøre status over forskningsåret 2019. 

I det forgangne år har vi især talt om forskningsfrihed, grønne ambitioner, oksekødsrapporter, identitetspolitik og samspillet mellem offentlige og private penge til forskning. Men særligt ét tema overskygger de andre, mener Jens Oddershede: 

– Hvis jeg skulle finde på en overskrift for, hvad der har karakteriseret forskning i 2019, vil jeg sige, at det var dét år, hvor det grønne tema blev genoptaget. Det grønne tema har eksisteret i forskellige forklædninger i årenes løb: engang talte man om en energikrise og en miljøkrise, nu taler man om klimakrise, men i virkeligheden handler det jo om det samme, siger han og opsummerer:

– Så jeg vil sige, at det vil karakterisere 2019, at man på forskningsområdet genoptog den grønne dagsorden. 

Genopdagelsen af den grønne dagsorden hænger i høj grad sammen med den nye regering, da vi i 2019 fik en uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S), som i høj grad har gjort grøn forskning til én af sine mærkesager på forskningsområdet. 

Det kom blandt andet til udtryk i forbindelse med fordelingen af forskningsreserven for 2020. Her valgte et enigt folketing, på baggrund af et forslag fra den socialdemokratiske regering, at øremærke 1,5 mia. kroner på forskning inden for den grønne omstilling. Da pengene først lander i forskernes hænder i det nye år, bliver det grønne fokus formentlig kun større i 2020, hvor regeringen også forventer at vedtage en såkaldte klimalov

Et pusterum fra pengeproblemer 

Jeg synes, vi bruger rigtig meget tid på at tale om flere penge til dansk forskning, og mindre tid på, hvad vi skal bruge pengene på

2019 har også været “et år, hvor vi, efter et antal år med reducerede budgetter på forskning og uddannelse, har fået et pusterum”, mener Jens Oddershede og uddyber;

– Nu kommer der ikke yderligere reduktioner i bevillingerne til forskning og uddannelse. Om der kommer yderligere investeringer, må vi se, men der kommer et pusterum i de reduktioner, der har været de seneste år. 

Det skyldes blandt andet finansloven for 2020, da regeringen og de øvrige partier bag aftalen, blev enige om både at sløjfe uddannelsesloftet og det udskældte omprioriteringsbidrag, og at videreføre taxameterløftet på humaniora og samfundsvidenskab over de næste tre år.

Der er også blevet talt rigtig meget om forskningsfinansiering i 2019, især omkring de offentlige investeringer i forskning, og om den danske 1 procent-målsætning er ambitiøst nok. Bruger forskningsverdenen mere tid på at tale om, hvad man kunne gøre for flere penge, end hvad man rent faktisk kan med de penge, der er? 

– Ja, jeg synes, vi bruger rigtig meget tid på at tale om flere penge til dansk forskning, og mindre tid på, hvad vi skal bruge pengene på. Det er desværre en tendens, der har præget forskningen, og det gælder ikke kun dansk forskning. Sådan er det også i resten af verden, lyder det fra Jens Oddershede. 

I Danmark hænger det sammen med, at vi har haft nogle år med besparelser på forskning og uddannelse, hvorfor man har talt meget om vigtigheden af at investere i området, mener Oddershede. Oplevelsen hos danske forskere er generelt, at der ikke bliver investeret nok i dansk forskning, fortsætter han:

– Der er så mange ting, man gerne vil med sin forskning, men der er ikke ressourcerne til det. Det skaber frustration, og det kommer nok ikke til at ændre sig. Jeg tror, at diskussionen om penge vil fortsætte, siger han. 

En anden ting er, at de private penge til forskning er “i kraftig vækst” i disse år – samtidig med, at der har været besparelser fra det offentlige:

– Derfor tror jeg, at der fremover bliver en større diskussion af, hvad man kan gøre for alle de private midler, og hvordan man optimalt kan udnytte dem til gavn for dansk forskning. Den diskussion så jeg gerne fik mere vægt fremover, gerne i dialog med fondene, i stedet for hele tiden at banke løs på det offentlige, der i forvejen er presset. 

Forskningsfrihed og en oksekødsrapport

Der har været lidt for mange sager, hvor man kan sætte spørgsmålstegn ved forskningsfriheden i 2019

2019 har også været et år, hvor forskeres ytrings- og forskningsfrihed har været til debat. Ikke mindst på grund af en oksekødsrapport fra Aarhus Universitet, der blev startskuddet til en lavine af sager på universitetet, hvor man kunne sætte spørgsmålstegn ved, om der var tale om uafhængig forskning. 

Læs også: AU finder fejl i 34 ud af 55 DCA-rapporter

– Der har været lidt for mange sager, hvor man kan sætte spørgsmålstegn ved forskningsfriheden i 2019. Det har ikke været godt for renomméet og tilliden til dansk forskning, mener Jens Oddershede, som fortsætter; 

– Der er behov for selvransagelse omkring, hvilke kontrakter, man siger ja til, og hvad man skriver i kontrakterne. De centrale sager har været knyttet til landbruget, og hele diskussionen omkring landbruget er så politisk betændt. På de områder, som er fyldt med konflikter, skal man være omhyggelig med ikke at lade sig rive med.

UNIVERSITETER AFVISER BEHOV FOR BEDRE RETNINGSLINJER

Ikke mindst fordi, der er en generel tendens til, at det er “helt okay at presse på med egne interesser, fordi det er de andre, der skal forsvare sig”, mener Oddershede: 

– Det har også ramt dele af forskningen. Derfor er der et voldsomt pres på dem, der virkelig skal holde sandhedens fane højt, siger han.  

Krænkelsessager og identitetspolitik
Debatten omkring køns- og identitetspolitik på landets universiteter har også fyldt meget i det forgangne år, ikke mindst på grund af flere “krænkelsessager” fra Københavns Universitet. 

Det har blandt andet været diskuteret, hvorvidt undervisere skal undgå “kønnede betegnelser” som “damer/piger” eller “gutter/drenge”, da ikke alle studerende opfatter sig selv som mand eller kvinde. Tidligere på året var der også studerende, der klagede over en erfaren undervisers statistikeksempler om mænd og kvinder, da de studerende, der ikke kan identificere sig som enten mand eller kvinde, kunne føle sig stødt. 

De mange diskussioner om køns- og identitetspolitik har senest fået en gruppe borgerlige KU-studerende til at sende et åbent brev til Uddannelses- og Forskningsudvalget, hvor de udtrykker bekymring for, at “det frie ord og den åbne samtale på universitetet hele tiden må bøje sig for krænkede følelser”, som de studerende skriver. 

På flere amerikanske universiteter, har der været denne diskussion i nogle år. Derfor er det naturligt, at diskussionen nu også er kommet til Danmark, mener Jens Oddershede: 

– Det er naturligt, fordi det er en del af den diskussion, der er kører i samfundet, og fordi de diskussioner typisk starter på universiteterne. Historisk set er tanker om nybrud og ændringer startet på universiteter og højere læreanstalter. Så det er bestemt ikke et dårligt tegn, siger han og fortsætter; 

– Man skal bare passe på med ikke at møde det med en masse regler og bureaukrati, vi alle skal bebyrdes med. I USA har de tiltag, man foretager sig for politisk korrekthed, i den grad grebet om sig, og det har haft forfærdelige administrative følger; der er komitéer for alt, og man laver retningslinjer for, hvordan man omtaler befolkningsgrupper korrekt. Den tendens, synes jeg, vi skal forsøge at undgå i DK, men vi kan ikke forhindre, at de ting, der strømmer ud af internettet, også når os, siger Jens Oddershede. 

Et utal af rapporter
Sidst men ikke mindst, har forskningsåret 2019 været kendetegnet ved, at “der er blevet lavet et utal af rapporter om dansk forskning og specielt om dansk innovation”, mener DFiR-formanden: 

– Senest her i slutningen af året kom der endnu en rapport (som pegede på, at dansk forskning og innovation mangler en strategisk retning, red.).

– Jeg tror, vi har haft så mange rapporter om innovation, fordi vi havde en minister, der hedder Tommy Ahlers, som interesserede sig meget for innovation. Det gjaldt også hans forgænger Søren Pind, så Ahlers kunne fortsætte hans arbejdet. Så vi har haft et par ministre, som i den grad har interesseret sig for innovation. Jeg håber, at også vores nuværende minister vil følge op dette vigtige emne, afslutter Jens Oddershede.  

Forsiden lige nu:

Forskningen i Region Sjælland har vokseværk

På seks år er Regions Sjællands samlede antal af forskningsartikler steget med over 50 procent. ​Særligt to forskningsområder og et hospital høster gode resultater.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.