“Uddannelsernes finanslov” modtager stor ros fra sektoren

Hvis finansloven for 2020 var en tjekliste for uddannelsesinstitutionerne, ville der stortset kun være flueben at tjekke af. 

Sent mandag aften lykkedes det finansminister Nicolai Wammen (S) at præsentere en finanslov for 2020 med opbakning fra regeringens tre støttepartier, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, og Alternativet. 

Partierne er både blevet enige om at sløjfe uddannelsesloftet og det udskældte omprioriteringsbidrag, og at videreføre taxameterløftet på humaniora og samfundsvidenskab over de næste tre år. 

Det vækker glæde og ros til regeringen fra både Danske Universiteter, industrien og Dansk Magisterforening. 

I Danske Universiteter mener man, at aftalen er “et godt skridt på vejen mod en uddannelsespolitik, som ser uddannelse som en investering – ikke en udgift”, lyder det i en pressemeddelelse. 

I de seneste måneder, har der været en udbredt bekymring i uddannelsessektoren for, at regeringen ikke ville videreføre det såkaldte taxameterløft, da det ikke var en del af regeringens eget finanslovsforslag. 

Taxameterløftet er en pose penge, humanistiske og samfundvidenskabelige uddannelser har fået siden 2010, da netop de uddannelser er underfinansierede i forhold til andre. 

At aftalen affejer de bekymringer for, at 132 uddannelser ville blive ramt af en voldsom besparelse, modtager stor ros fra Danske Universiteters rektorkollegium;

– Vi har brug for stærke uddannelser på alle faglige områder, og et bortfald af løftet til de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser ville have haft voldsomme konsekvenser for kvaliteten, siger Per Michael Johansen, næstformand for Rektorkollegiet ved Danske Universiteter.

Med finanslovsaftalen er taxameterløftet sikret de næste tre år. 

Også forskningspolitisk chef i Dansk Industri, Mette Fjord Sørensen, roser partierne bag aftalen for at afsætte penge til, at taxameterløftet kan fortsætte. 

Virkeligt postivt, at @Spolitik @radikale @SFpolitik @Enhedslisten og @alt fandt en løsning på, at taxameterløft af de humanistiske og samfundsfaglige uddannelser på universiteterne bliver videreført. Tak!

— Mette Fjord Sørensen (@FjordMfs) December 2, 2019

Væk med loftet og de 2-procent
Samtidig afskaffer regeringen den såkaldte begrænsning på dobbeltuddannelser, også kaldet for uddannelsesloftet, da den har betydet – med en række undtagelser – at det ikke har været muligt at tage mere end én videregående uddannelse på samme eller lavere niveau.  

– Uddannelsesloftet har lagt et ekstra pres på de studerende og har fungeret uhensigtsmæssigt. Der skal altså være plads til, at man bliver klogere og kan vælge om. Det er godt, at uddannelsesloftet nu bliver afskaffet, siger Per Michael Johansen. 

Den opfattelse deler regeringen, ifølge uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen, der siger at; 

– Uddannelsesloftet har fyldt meget hos de studerende og skabt utryghed. Det har været et øget pres på studerende, hvor mange i forvejen er pressede. Det vil vi ikke være med til, derfor stopper vi det helt, siger ministeren. 

Også aflysningen af omprioriteringsbidraget, der i en årrække har beskåret budgetterne i uddannelsessektoren med to procent om året, beskrives som “en lettelse for hele universitetssektoren” af næstformanden for Rektorkollegiet ved Danske Universiteter:

– Nu kan vi koncentrere os om at levere gode uddannelser. Vi er ikke i tvivl om, at strategien fra regering og støttepartier om at investere i uddannelse, som finansloven er udtryk for, vil være til gavn for samfundet på sigt, siger Per Michael Johansen.

Fra Dansk Magisterforening er der også kun rosende ord at finde til finanslovsaftalen:  

– Jeg er meget tilfreds med, at der blandt aftalepartierne har været en reel vilje til at løfte uddannelsesområdet, siger formand for DM, Camilla Gregersen, og fortsætter; 

– Det er der brug for efter flere års besparelser, og jeg opfatter finansloven som et vendepunkt. Det er positivt, og jeg er så glad for, at partierne har lyttet til DM og de mange andre aktører, som vi har samarbejdet med på området.

Masser af uddannelse – og meget lidt forskning
Imens finansloven ikke uden grund bliver kaldt for “uddannelsernes finanslov”, skal man omvendt kigge langt efter nye initiativer på forskningsområdet.

Fordelingen af forskningsmidler, i forbindelse med finansloven, bliver forhandlet som en delaftale. Delaftalen er den såkaldte forskningsreserve, og for en måneds tid siden blev folketingets partier enige om en fordelingen af næsten to mia. fra reserven til forskning i 2020.

ENIGT FOLKETING ØREMÆRKER 1,5 MIA TIL GRØN FORSKNING 

Aftalen betyder, at der kommer en stor pose penge til grøn forskning i 2020, da partierne har øremærket 1,5 mia. fra forskningsreserven til forskning inden for den grønne omstilling.

Ud over pengene fra forskningsreserven, er der kun en enkelt post på finansloven, der konkret nævner forskning og midler til samme. Og den hører også under det grønne område.

Partierne er blevet enige om at lave en undersøgelse af, hvad det vil kræve at etablere nogle såkaldte “energiøer”, som skal understøtte den grønne omstilling. På den post er der afsat midler til “forsknings-, udviklings- og demonstrationsprogrammer for Power-to-X”. 

Power to X er en teknologi, der omdanner den del af vindenergien, som ikke bliver udnyttet i første omgang, til et alternativ, der kan lagres og anvendes på et senere tidspunkt. 

Der er afsat 30 mio. kr. i 2022, 27 mio. i 2021 og 8 mio. i 2022. 

Regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet har også besluttet sig for at lave “Danmarks Grønne Fremtidsfond”, der skal adressere klimaudfordringerne. 

Der er afsat 25 mia. kroner til fonden, så den kan “bidrage til en national og global grøn omstilling”, herunder blandt andet “udvikling og udbredelse af nye teknologier” og “lagring og effektiv anvendelse af energi”. 

Selvom det er nogle initiativer, der rimer på forskning og udvikling, er forskning ikke nævnt i teksten. Science Report har derfor spurgt Uddannelses- og Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen, hvilken rolle, regeringen forventer, at forskning kommer til at spille for udviklingen af nye løsninger og teknologier under Danmarks Grønne Fremtidsfond? 

I Uddannelses- og Forskningsministeriet bliver der dog henvist til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. 

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er ikke vendt tilbage på Science Reports henvendelse inden for deadline. 

Derfor er det endnu uvist, om satsningen på energilagring, for eksempel betyder, at partierne bag aftalen har ambitioner om at etablere et forskningscenter i energilagring, som både DI og ATV har efterspurgt i den seneste tid. 

Energilagring, herunder Power-to-X-teknologien, er også nævnt i aftalen om forskningsreserven som ét af de område, Innovationsfonden kan uddele penge til. 

Innovationsfonden skal næste år uddele et historisk stort beløb til “udforskningsdrevet grøn forskning” på 629 mio. kroner.