Det havde været fuldstændig umuligt uden forskerne.
Sådan lyder vurderingen fra TV 2’s nyhedsdirektør, Ulla Pors, når hun skal se tilbage på mediehusets dækning af coronapandemien. En dækning, der blandt andet har budt på et hav af den digitale redaktions mest læste artikler nogensinde, et dagligt nyhedsprogram på TV 2 News kaldet ‘Spørg om Corona’ samt spekulationer, vurderinger og fortolkninger af de seneste retningslinjer fra myndighederne.
Alt sammen i høj grad båret af en række forskere og eksperter, danskerne er kommet på fornavn med siden sygdommens indtog i begyndelsen af sidste år.
– Corona har mere end noget andet eksempel vist, hvor meget behov vi har for forskningen til at hjælpe os til at forstå, hvad der foregår. Hele vejen igennem har der været så mange spørgsmål, der har trængt sig på, fortæller Ulla Pors.
Det viste sig især i forbindelse med programmet ‘Spørg om Corona’, hvor seerne kan sende deres egne spørgsmål ind. Et så populært koncept, at TV 2 News højst usædvanligt gjorde magasinet dagligt.
– Hvad er det for en sygdom? Er reglerne rimelige? Kan man udvikle en vaccine? Hvordan er bivirkningerne? Og så videre i en uendelighed. Forskerne forklarer os det hele, og holder os i hånden. De viser, hvorfor det ikke er enkelt og forklarer os kompleksiteten i alt fra lægevidenskab til matematiske udregninger, fortæller nyhedsdirektøren.
Citeret over 100.000 gange
Med deres store præstation under pandemien har forskere som Søren Riis Paludan, Jens Lundgren, Allan Randrup Thomsen og mange andre været en del af en imponerende statistik for forskeres medvirken i medierne.
En statistik, der naturligvis omfatter et hav af forskere på et væld af forskellige områder. Alene i skrevne medier har forskere udtalt sig mere end 105.000 gange i 2020, viser en opgørelse lavet af Retriever for Danske Universiteter. Det svarer til omkring 290 udtalelser hver eneste dag.
– Det er fantastisk, at danske forskere fylder i debatten. Det er vigtigt for samfundet med kvalificerede forskningsbaserede input til at balancere debatten, siger Anders Bjarklev, formand for rektorkollegiet Danske Universiteter.
Stor dansk tradition
Men selvom 2020 var et år med særligt behov for eksperternes hjælp i mediebilledet, er der ikke tale om en enlig svale. Tværtimod blev epidimiologerne, immunologerne, biomedicinerne og alle de andre det seneste kapitel i en lang dansk tradition for, at forskere deler deres viden til befolkningens bedste.
Det er en forpligtelse, der er nedfældet i Universitetsloven, hvor der står, at universiteterne har pligt til at udbrede kendskab til videnskabens resultater, og skal opfordre medarbejderne til at deltage i den offentlige debat. Men det er nu ikke den formelle forpligtelse, der gør udslaget, fortæller Laura Skouvig, der forsker i informationshistorie på Institut for Kommunikation på Københavns Universitet.
– Jeg er sikker på, vi ville gøre det, uanset om det står i en lov eller ej. Der er et stærkt drive blandt forskere til at komme ud med vores viden og bidrage til folkeoplysningen. Det gælder forskere i hele verden, men jeg tror, vi er særligt dygtige til det i Danmark, fordi det ligger tæt op ad den grundtvigske tankegang, fortæller hun.
Vil fortælle om forskernes hverdag
Laura Skouvig har selv spillet en konkret rolle i forskningsformidlingen på Københavns Universitet. Sammen med kollegaen Henriette Roued-Cunliffe har hun startet Twitter-kontoen KU-forskeren, hvor en ny forsker hver uge tager styringen og fortæller om sin forskning. Lignende projekter eksisterede i forvejen på både Aarhus Universitet og Aalborg Universitet, som KU-forskeren lod sig inspirere af.
– Vi vil gerne formidle, hvad forskerne laver i deres hverdag. Hvad det egentlig vil sige at være forsker og give en mulighed for, at forskeren selv sætter dagsordenen. For selvom vi forskere meget gerne stiller op i medierne, kan det være udfordrende at skulle passe ind i de 20 sekunder, man kan få i en tv-avis. Med den her konto kan vi komme lidt bredere ud uafhængigt af eksisterende dagsordener, fortæller Laura Skouvig.
Bidrager til vigtigt arbejde i samfundet
Det er ikke kun, når det kommer til formidling i medierne, at forskernes viden er vigtig at bringe i spil i samfundet.
Forskerne leverer også et stort bidrag i en lang række organer og i det politiske arbejde. Eksempelvis består De Økonomiske Vismænds ledelse af universitetsprofessorer, mens ekspertgrupper og kommissioner ofte har deltagelse af forskerstanden. Igen er corona et godt eksempel, da det er forskere, der står for de udregninger af forskellige scenarier, regeringen har brugt til at komme med regler og anbefalinger – den såkaldte ekspertgruppe for matematisk modellering.
– Vi har igennem det seneste snart halvandet år været dybt afhængige af de forskere og eksperter, der har rådgivet regeringen via flere forskellige ekspertgrupper tilknyttet coronahåndteringen, udtaler sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til Science Report.
Han hylder forskernes og universiteternes deltagelse på alle niveauer af krisen – både i folkeoplysningen, samarbejdet med politikerne og i det akademiske arbejde.
– Et rigtig godt eksempel på dette er HOPE-projektet i Århus, hvor forskere har gjort os klogere på vores egen adfærd og undersøgt befolkningens tillid til myndighederne. Coronakrisen har på en helt ny måde gjort det klart, hvor uundværlige de stærke danske forskningsmiljøer er for vores samfund. Både til at skabe og udbrede ny viden, til at oplyse befolkningen og til at klæde os på som politikere, skriver ministeren.
Ud af elfenbenstårnet
Fra Laura Shouvigs synspunkt handler forskningsformidling om to ting. For det første skal forskerne vise, at forskningen ikke finder sted i et elfenbenstårn, men er anvendelig og til gode for samfundet. Og for det andet har forskerne en lyst til at give tilbage til det samfund, der gør deres arbejde muligt.
– Og det gør man ikke godt nok ved kun at formidle viden i nørdede tidsskrifter. Så skal man også stille op i medierne og i foredragssalene og endda på sociale medier.
Laura Skouvig fremæver også coronapandemien som et ideelt eksempel på vigtigheden af forskernes evne til at formidle deres viden til den brede befolkning.
– Både de dygtige kolleger, der fortæller om virus, men også dem, der forsker i, hvad det har af betydning for os som mennesker. Det er jo en krisesituation, hvor vi har nogle helt andre oplevelser end nogensinde før. Dem kan forskerne hjælpe os med at forstå, siger hun.
Uenighed skal udstilles
Forskere og andre eksperter kan komme til at fremstå som sandhedsvidner i medierne, men ofte kan forskere på samme område være lodret uenige. At den uenighed er blevet udstillet, er noget, Ulla Pors glæder sig over i dækningen af coronapandemien.
– Corona har vist os, at eksperterne har meget anderledes vurderinger. Vi har set en masse forskellige holdninger til alt fra nedlukning til genåbning, vacciner og smittefare. Det har været enormt interessant, og den uenighed er vigtig for at vise kompleksiteten, siger hun.
Netop på det punkt har danske medier ikke tidligere været dygtige nok, mener nyhedsdirektøren. Men det er blevet bedre under corona, og det håber hun, medierne kan holde fast i.
– Vi skal bringe de uenigheder og udfolde dem. Det er ikke et benspænd, at der er uenigheder, tværtimod. Det er noget, vi kan bruge aktivt til at komme hele vejen rundt og se et emne fra forskellige sider. Det er vores job som medie at vise og forklare uenighederne, så danskerne bedst muligt kan træffe deres egen vurdering. Der er forskerne uvurderlige i at præsentere alle sider, fortæller Ulla Pors.
Afgørende for demokratiets velbefindende
Zoomer man helt ud og ser på værdien af, at samfundets klogeste på forskellige områder deler deres viden med omverdenen, er Laura Skouvig ikke i tvivl: Vores måde at leve på er afhængigt af det.
– Demokratiet hviler jo på en forudsætning om den oplyste borger. Det er klassisk oplysningstankegang, som går flere hundrede år tilbage. Det er en fundamental opgave at oplyse borgerne til at træffe nogle valg. Hvis den opgave bliver svigtet, vil vores demokrati lide under det, siger hun.
Samme budskab lyder fra Ulla Pors, som ikke kunne forestille sig at levere en effektiv dækning af dagens nyheder uden hjælp fra forskerstanden.
– Vi er selvfølgelig totalt afhængige af en masse forskellige grupper. Vi skal have både politikere, erhvervsfolk og den almindelige dansker i Harboøre til at stille op. Men vi kunne ikke klare os uden forskerne. De er et vigtigt tandhjul i et oplyst demokrati, siger hun.
