Var ledelsespraksissen på CBS en eksamens-opgave, var den dumpet

Hvis man på Copenhagen Business School, CBS, foreslår at skrive en kritik af New Public Management, vil man få at vide, at det allerede er uddateret.

Men, mens vi studerende er blevet uddannet i nye dogmer og idealer, har det tilsyneladende ikke fundet vej til CBS’ topledelse. Så havde topledelsens ageren i sagen om lukning af seks uddannelser på CBS været en eksamensopgave, kan vi konstatere, at ledelsen ville være dumpet.

Derfor er det ret og rimeligt at spørge, hvori tilliden til beslutningsgrundlaget og ledelsen eksisterer? Konkret bør der lægges særlig tvivl på ledelsen, beslutningsgrundlagets tal såvel som muligheden for at opfylde universitetets egen strategiske ambition.

På bare få dage har vi som studenteroprør formået at mobilisere +600 studerende, +2600 underskrifter mod lukningen, afholdt adskillige aktioner og modtaget en perlerække af støtteerklæringer fra prominente erhvervsprofiler og forskere.

Hvorfor?

Fordi forslaget fra ledelsen stiller flere spørgsmål end svar. For studenteroprøret bunder frustrationen i, at vi fortsat ikke har mærket nogen seriøs velvilje eller interesse fra direktionen om at besvare kilderne til mistillid.

I kølvandet på politikerne

Beslutningen om at lukke uddannelser på CBS kommer i kølvandet på regeringens uddannelsesplan ’Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark’, der allerede tilbage i juni blev mødt med massiv kritik. Dengang lød det, at udflytningsplanen i højere grad burde kaldes nedlukningsplanen – og desværre blev profetien opfyldt.

Læs også: CBS nedlægger seks uddannelser

Vi spørger os selv, om regeringen ikke allerede dengang kunne have inddraget universiteterne i planerne, så vi ikke var tvunget ud i det blodbad, vi står i nu?

Den manglende inddragelse undskylder dog ikke den ledelsesstil, CBS’ direktion har lagt for dagen.

To dages forberedelse

Siden slut juni har ledelsen på CBS haft mulighed for at etablere en proces til at opfylde regeringens nye krav. Vi må desværre konstatere, at vi skal frem til 12. november, før processen under et bestyrelsesmøde offentligt blev sat i gang. Og da høringerne var sat til at begynde allerede 17. november, gav ledelsen i praksis høringspartnere to arbejdsdage til at forberede sig.

Holdt op imod de fire ugers forberedelse, der står som generel tommelfingerregel for høringsforberedelse, spørger vi os selv, hvorfor ledelsen ikke har startet processen tidligere? Og hvorfor de ikke har fremlagt andre scenarier eller planer end nedlukningen af de seks uddannelser.

Når ledelsen på CBS over for høringspartnere og bestyrelsen ikke fremlægger andre muligheder end uddannelseslukninger, så konstruerer de bevidst forslaget om lukninger som en falsk nødvendighed, da en endelig aftale skal falde inden årets udgang. I stedet for at aflevere en færdig og lukket pakke kunne ledelsen have involveret universitetsorganer og organisationer, taget dem seriøst og skabt et mere nuanceret, tværfagligt og innovativt forslag.

En afgørende beslutning

Nedskæringer for 55 millioner kroner kræver afgørende beslutninger. Derfor er det nærliggende at spørge, hvor Akademisk Råd, Hovedsamarbejdsudvalget, Studienævn og Studenterorganisationer var henne i udarbejdelsen af forslaget til bestyrelsen?

Vi har svaret.

De blev overladt til at arbejde med et forslag, som kunne frigive i alt 500 studiepladser – vel at mærke uden at lukke uddannelser. Men direktionen har valgt ikke at forholde sig til dette arbejde.

Læs også: KU melder ud: Udflytning kommer til at betyde lukning af uddannelser

I stedet har direktionen valgt at lukke kritisk tænkende studier og flytte delelementer fra de disse ud på de tilbageværende studieretninger. En hæderlig ambition, som desværre svarer til at fortælle alle folkeskoleelever, at de skal lære at tænke som en fysiker uden at lære om fysik.

Den gode ledelse

Men god ledelse handler også om at forholde sig til det omkringliggende samfund, dets interesser og fremtidige ønsker.

Hvilket ikke just synes at være tilfældet i det foreslåede.

Siden 12. november har vi set adskillige eksempler på prominente erhvervsledere, der undrer sig over lukningerne af uddannelserne. Det er blandt andre Stine Bosse, national chef for Red Barnet Martha Ahlman, CEO i Operate Anders Dybdal og CEO i Voluntas Morten Albæk – for bare at nævne et par stykker.

Med en perlerække af støtteerklæringer fra erhvervslivet tegner der sig et billede af en ledelse og et beslutningsgrundlag, som ikke har øje på samfundets reelle behov, men i stedet gemmer sig bag et bagudskuende ledighedstal.

Ledelsen glemmer nuancerne

Dykker vi ned i de tal, som lægger grund for beslutningen, siver det ud med nuancer, der sår tvivl og mistillid til både beslutningen og ledelsen i sin helhed. De lukningstruede uddannelser har i gennemsnit et optag på 59,6 personer om året.

Til sammenligning bliver der hvert år optaget 1311 studerende på cand.merc., 249 på cand.merc.aud. og 166 på cand.merc.(kom). Med andre ord er størrelsen af populationen i de forskellige datasæt vidt forskellige. Det betyder, at når ledelsen baserer sine beslutningerne på antallet af ledige, bør ledelsen korrigere for denne forskel, da en enkelt ledig på de lukningstruede uddannelser unægteligt vil have større udfald på tallet end på de andre uddannelser.

Læs også: Pres på regeringen for at evaluere universitetsloven

Tallene inkluderer også barsel. En betragtning ledelsen bør have in mente, når de vælger at lukke de mest kvindedominerede uddannelser. Derudover promoverer uddannelser som MSc Soc i Organisational Innovation and Entrepreneurship entreprenørskab, hvorfor man kan undre sig over, at heller ikke startups er medregnet i tallet.

Samtidig er det en væsentlig forudsætning, at uddannelser som Cand. Soc i Politisk Kommunikation & Ledelse er dimensioneret i 2019, hvorfor de ledighedstal, som beslutningen bygger på, ikke engang forholder sig til uddannelsens nye virkelighed. Og uddannelser som MSc i Business Administration & Philosophy har ligefrem udlignet sin ledighedsprocent, hvis vi ser på den efter to år i stedet for ét.

Så til trods for, at ledelsen endnu ikke har været behjælpelig med at udlevere den konkrete beregningsmodel, bør ovenstående kig på ledighedstallene så tvivl ved lukningerne. Ledelsen kunne alene forsøge at svare på vores kritikpunkter. Men det ønsker ledelsen ikke.

Har ledelsen glemt strategien?

Vi kunne også formode, at direktionen med en splinterny strategi fra sommeren 2020 har fået et direkte pejlemærke at rette sine beslutninger efter. Desværre synes det nuværende forslag at gå stik imod strategiens fokus på nysgerrighed, kritisk tænkning og innovative idéer.

Strategien fra 2020 har stort fokus på at øge kønsdiversiteten. Men at opnå målet om at sikre fortsat større diversitet i 2024 virker håbløst, når der fra 2023 bliver lukket for optaget på de uddannelser med flest kvindelige studerende. For at opnå målene om diversitet skal der i alt 1000 kvinder ind på de resterende uddannelser. 

Ødelægger det unikke

Og lad os slutte, hvor vi startede.

Som studerende har vi fundet af, at det er mange år siden, at samfundet stoppede med at hylde New Public Management. Siden har det heddet New Public Governance, samskabelse og agile lovgivningsprocesser. Fokus er skiftet for at sikre kvalificerede, gennemtænkte og reflekterede ledelsesbeslutninger.

Læs også: På SDU hiver de verden udenfor helt ind i auditoriet

Sådan foregår tingene ikke på CBS.

For at lukke unikke uddannelser med kritisk tænkning og kreativitet vil forringe CBS’ internationale position. Med beslutningen går CBS i retning af middelmådighed og ensartethed snarere end den unikhed, der har skabt CBS’ anerkendelse internationalt.