samfund

På SDU hiver de verden udenfor helt ind i auditoriet

Det skal blandt andet sænke dimittendledigheden.

Af - 17. november 2021

Forløbet er en del af SDU's employabilitetsindsats. Foto: Wavebreakmedia/iStock

Få Science Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

I dag er det ikke kun forskningen, der skal være mere samfundsrelevant. Det skal de studerende også.

På Syddansk Universitet har de derfor igangsat et nyt projekt, ‘Teaching the teachers’, der skal sørge for, at der bliver trukket samfundsrelevans helt ind i auditoriet. Her bliver forskerne undervist i, hvordan de kan tilrettelægge deres undervisning, så de studerende får bedre kompetencer til at klare sig på arbejdsmarkedet.

– I gamle dage uddannede man folk i filosofi til at være akademikere, som så kunne have et job på universitet bagefter. Man uddannede dem i et fag, men uden at give dem nogen som helst fornemmelse for en profession – uden at lære dem, hvordan man skal bringe det fag i spil, siger Esben N. Petersen, lektor i filosofi på SDU, der deltog i ‘Teaching the teachers’-forløbet i efteråret 2019.

Han fortsætter:

– Deres chancer for at bruge de filosofifaglige kompetencer blev dermed kraftigt forringet.

Kræver mere end bare at lære filosofi

De chancer vil Esben N. Petersen meget gerne forbedre. Derfor brugte han ‘Teaching the teachers’ til at strikke forløbet omkring et obligatorisk projektorienteret kursus på den etfaglige kandidatuddannelse i filosofi sammen.

I forbindelse med kurset skal de studerende i praktik i en virksomhed eller en organisation og bagefter skrive en filosofiopgave om noget, der har direkte relevans for praktikstedet.

– Her opøver de studerende et anvendelses- og aftagerorienteret perspektiv, hvor der er fokus på, at det skal kunne bruges af den her specifikke aftager, siger Esben N. Petersen.

Læs også: “Kan du ikke skaffe 1,5 millioner Euro hvert femte år? Så er det farvel”

Pointen med kurset er at forbedre de studerendes muligheder for at kunne lave filosofi, også efter de er færdige på uddannelsen.

Og betingelsen for at gøre dét, er ifølge Esben N. Petersen, at man kan se, hvordan ens filosofifaglige kompetencer kan bruges på præmisser, som man ikke selv opstiller, men som er formuleret i kraft af hvordan virksomheder og organisationer fungerer, hvad de har brug for og ønsker at gøre.

– Vi vil gerne stille de studerende bedst muligt, og det kræver en fokuseret indsats at ruste dem til det – det kræver, at man arbejder med faget på en bestemt måde, siger han.

Ikke filosofien, der svinger taktstokken

Helt konkret er kurset bygget op omkring to grundpiller: De studerende skal lære at lytte og at arbejde uden for ”laboratoriet”.

– Det, der kendetegner et laboratorium er, at alt er rent og pænt, og det er vigtigt, at prøverne ikke blandes med alt for meget grums. Når man er ude i en virksomhed, så er der grums blandet ind i alting, så her handler det i høj grad om at få øje på nogle strukturer i et virvar af forskellige ting og så løfte dem ud af den komplekse sammenhæng, siger Esben N. Petersen.

Læs også: CBS nedlægger seks uddannelser

Noget af det, de studerende også skal lære, er at skelne mellem anvendelse og andres oplevelse af anvendelighed, fortæller han:

– Hvis du for eksempel interesser dig for de filosofiske aspekter af moderne bankvirksomhed, og du gerne vil kritisere bankerne, så kan du godt det – og måske kunne du endda også få nogle banker til at lytte. Men hvis du ruller ud med den fulde kritiske hammer og argumenterer for, at der ikke skal findes banker længere, så får du i hvert fald ikke bankerne til at lytte.

Han fortsætter:

– Man kan altså godt have noget, der er vældig anvendeligt og brugbart, men hvis man ikke tager udgangspunkt i, hvordan andre ser og oplever verden, så kommer det aldrig i anvendelse, og man får aldrig gjort det tydeligt for folk, hvad potentialet og værdien er.

Skal afhjælpe dimittendledighed – men er svært at måle    

‘Teaching the teachers’-forløbet er en del af SDU’s employabilitetsindsats.

Employabilitet handler om at give de studerende kompetencer, der øger deres muligheder for at få succes på arbejdsmarkedet.

På SDU har man blandt andet afholdt kurset ‘Career management skills’, hvor de studerende bliver undervist i at koble teori med praksis for at give dem et bedre afsæt for at komme ind på arbejdsmarkedet.

– Vi ved, elementer som disse giver vores studerende nogle redskaber og kompetencer til hurtigt at komme i relevant job efter end uddannelse, siger Jacob Krumnes, kontorchef på SDU RIO og chef for den enhed, der arbejder med den centrale employabilitetsstruktur på SDU.

– SDU ville derfor gerne gå skridtet videre og gøre employabilitet til en fast integreret del af undervisningen på universitetet.

Læs også: Ny rektor på SDU er håndboldfar og en handlingens mand

De sidste fire år har SDU haft mere end 40.000 studerende igennem deres employabilitetsindsatser. De kan dog ikke direkte måle indsatsen på deres dimmitendledighed.

– Den direkte effekt af employabilitetsindsatserne er meget svær at måle. Vi leder stadig med lys og lygte efter nogen i verden, der har kunnet isolere indsatser som det her. Når det er sagt, så har SDU landets laveste ledighed blandt humanister. Så vi er ret overbeviste om, at det her i hvert fald er en af nøglerne til at komme hurtigt i job.

Jacob Krumnes har været med, siden SDU’s for godt otte år siden begyndte at arbejde med employabilitet. De senere år har han og hans kolleger arbejdet med, hvordan de kan nå de studerende, som ikke selv melder sig til kurser som eksempelvis ’Career Management Skills’ eller kommer til karrierevejledning.

– Det kan vi med tiltag som ’Teaching the teachers’. De studerende oplever det ikke som noget afkoblet fra det, de læser, men netop som en integreret del. Det virker stærkere og er nemmere at forholde sig til, siger han og fortsætter:

– Vi kan se, at det virker, at det styrker og supplerer det vores uddannelser, og at det gør vores kandidaters profil langt stærkere over for erhvervslivet.

‘Et kæmpe løft’

For Esben N. Petersen spiller dimmitendledigheden også en rolle.

– Vi kan jo ikke være bekendte over for de studerende at ignorere det her spørgsmål. Vi skylder dem at give dem de bedst mulige betingelser for at bruge det her fag, som de elsker, også når de er færdige.

Når der typisk tager lidt længere tid for humanister at komme i job efter endt studie i forhold til mange andre fag, er det ifølge Esben N. Petersen netop fordi, man ikke har en klokkeklar profession at træde ind i og heller ikke har defineret helt klart, hvordan man kan bruge den faglighed, man har.

– Træerne vokser ikke ind i himlen, men man kan skære noget af den tid, det tager for de studerende at gøre den bevægelse, hvis de først skal lave den på egen hånd efter studiet, siger han. 

Indtil videre er de studerende ifølge Esben N. Petersen enormt positive over for den praksisorienterede tilgang – selv om det stadig er et lille eksempelmateriale, som han siger, på bare to kursusforløb.   

– Man undslipper ikke længere spørgsmålet om, hvad man skal blive til. De moderne studerende i dag forlanger, at de i studiet kan se, hvad det kan bruges til. Så vi honorerer på den måde et behov og et ønske, som allerede er til stede, siger han og fortsætter:

– Dem, der har været igennem kurset, fortæller os, at det puster ekstra liv og energi ind i deres filosofiuddannelse.

Læs også: KU melder ud: Udflytning kommer til at betyde lukning af uddannelser

Hvor de for ti år siden kunne have troet, at de studerende langt hellere ville sidde og grave sig dybere og dybere ned i nogle bøger, så er det hans opfattelse ind til videre, at de studerende er begejstrede over at se, hvordan filosofien kan bringes i spil uden for universitetet.    

– Det er et kæmpe løft. Det gælder også for min egen personlige erfaring med at arbejde som filosofisk fagmand – jeg har også fået styrket min tiltro til faget af at arbejde med employabilitet.

På undervisersiden har det dog i højere grad været “lidt af en rejse”, som Jacob Krumnes siger:

– For syv-otte år siden var det altså kontroversielt – nogle mente, at det ville udhule fagligheden og tage tid væk fra det, som man skal som universitet. Men jo flere vi har talt med over årene, jo flere der været inde over kurser og deltaget i ’Teaching the teachers’-forløb, jo mindre bliver modstanden.

Det handler ifølge ham i høj grad om, at underviserne får et indblik i, hvordan man kan supplere og øge kvaliteten af undervisningen – og så får de et nyt syn på det.

– Der er stadig steder, hvor underviserne er kritiske over for det – og det er også helt okay. Det er ikke nødvendigvis alle steder, der er brug for det, og jeg synes også, det er nødvendigt at forholde sig kritisk til det. Det må aldrig komme et sted hen, hvor vi udhuler fagligheden. Det skal altid være et supplement, siger han.   

Tags:

Science Report