Danske forskere får gennembrud: Vil lave plexiglas af træflis
Danskudviklet cellefabrik kan på sigt erstatte olie i plexiglas. Det kan blive startskuddet til et bæredygtigt gennembrud og håndsrækning til virksomheder i den forurenende kemikalieindustri, forklarer seniorforsker Sheila Ingemann Jensen.
Seniorforsker Sheila Ingemann Jensen fra DTU Biosustain indvier os i forskningens potentialer for at skabe et marked for bæredygtige kemikalier.
Kemikalieindustrien er en oliesluger og udskældt skurk i den bæredygtige omstilling. men samtidig er industrien uundværlig. Det er særligt plexiglas, der er en synder som indgår i alt fra vores billygter, badekar, lampeglas, flyruder, skilte, tv-skærme til ruder.
Men nu er der håb i sigte. Det er lykkes et dansk forskerhold at lave træflis om til de kemikalier, der bruges til plexiglas. Processen foregår i en såkaldt cellefabrik og er så lovende, at den er kommercielt interessant og kan få stor betydning for den grønne omstilling, da kemikalierne i dag fremstilles af olie.
I det seneste afsnit af “Mit Store Spørgsmål” undersøger Science Report i selskab med forskningens leder seniorforsker Sheila Ingemann Jensen fra DTU Biosustain, hvor langt de er med udviklingen, og hvor stort potentialet er for at ramme markedet og kickstarte en bæredygtig transformation af kemikalieindustrien.
Fra affald til nyttige kemikalier
Bakterier spiller hovedrollen i forskningens arbejde som påvirkelige cellefabrikker til at producere de ønskede kemikalier. Det er ikke en ny tanke, men bygger videre på metoden, hvor man omdanner omdanner biologisk materialer til nyttige kemikalier i bioreaktorer, som for eksempel produktion af ethanol fra biomasse.
Cellefabrikker kan ikke alene erstatte olien, men også give en mindre skadelig produktion
Metodens princip er genkendelig fra den såkaldte CRISPR-metode, hvor man med en gensaks kan lave om på bakterierne, så de ikke bruger mad på at vokse, men til at lave kemikalier, forklarer seniorforsker Sheila Ingemann Jensen.
Det nye er, at hendes forskningsteam vil sætte bakterierne til at producere kemikalier af langt højere værdi og i mere effektive processer end tidligere. Det gælder at producere en forløber for methacrylsyre, der er en af hovedbestanddelene i plexiglas.
-Vi bruger alle rigtig meget plexiglas, og det bliver vi nok ved med. I dag fremstilles størstedelen af methacrylsyre fra olie via en virkeligt giftig proces. Cellefabrikker kan ikke alene erstatte olien, men også give en mindre skadelig produktion, forklarer hun.
En anden vigtig faktor har været at se på, hvilke typer af biomasse, der indgår i produktionen. For at gøre mest nytte i den grønne omstilling, skal produktionen være baseret på biomasse, der ikke ville kunne bruges til mad i stedet.
-Vores projekt har vist, at vi kan fremstille kemikalier på basis af hårdt træ som træflis, nøddeskaller og forskellige græsser, for eksempel halm. Det er ting, som ikke bliver brugt til fødevarer, og som i dag bare bliver brændt af. Det er med til at gøre hele processen mere bæredygtig, forklarer Sheila Ingemann Jensen.
På vej til markedet
Seniorforskeren vurderer, at der nok ikke er adgang til nok biomasse i Danmark til, at vi kan etablere en fabrik herhjemmee. Men der kunne godt ligge en i Europa.
Derfor er forskningens arbejde med nu at sikre proof of concept afgørende og er begyndt at tiltrække interesse fra flere europæiske virksomheder, fortæller Sheila Ingemann Jensen. Men der er endnu en række udfordringer, før at de er så langt.
Udfordringen er at kunne fremstille kemikalierne lige så billigt, som man kan gøre det fra olie, ellers bliver det ikke til noget.
-Udfordringen er at kunne fremstille kemikalierne lige så billigt, som man kan gøre det fra olie, ellers bliver det ikke til noget. Det er her, at det store kvantespring i biologisk produktion skal ske, fastslår hun, og nævner de tre parametre, der skal leveres på, for at det bliver en succes:
-Processen skal gå hurtigt, det meste af biomassen skal omdannes, så der ikke er for meget spild, og endeligt skal der kunne produceres rigelige mængder af slutproduktet. De problemer skal vi nu til at løse, konstaterer Sheila Ingemann Jensen og understreger, at prisen skal følge med den proces.
Hun vurderer, at det umiddelbart vil være realistisk at nå i mål med de tre parametre gennem et større femårigt EU-projekt, hvorefter man kan forvente at nå til et punkt, hvor firmaer vil overtage og i løbet af 3-5 år kan udvide til stor skala. Det vil sige den bæredygtige metode kan slå igennem i 2030, der efterhånden er klimamissionernes målstreg.
Drømmescenariet er her, at man kan spotte en prototype af en baglygte fremstillet med en bæredygtig metode, hvor enten de danske forskere eller andre succesfuldt har taget ideen videre og fået bæredygtige kemikalier på markedet.
-Bare at være en lille brik i det store puslespil vil selvfølgelig være fint, slutter Sheila Ingemann Jensen.
Lyt og læs med: Mit Store Spørgsmål
I podcastserien ‘Mit Store Spørgsmål‘ møder du passionerede forskere, der har modtaget bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond. I podcasten går Science Report i dybden med de originale forskningsprojekter for at finde ud af, hvordan de gavner os som mennesker og samfundet, vi lever i.
Du kan få en smagsprøve på seriens afsløringer og erkendelser her:
GEOPOLITIK. En aktuel kortlægning af forskning på grønlandsk jord viser, hvordan amerikanske forskningsprojekter har været i markant fald de seneste 10 år. Omvendt er de kinesiske projekter i støt fremgang, hvilket ifølge norsk professor stemmer overens med et politisk ønske om arktisk tilstedeværelse
DEBAT. En langsigtet opbygning af Danmarks forsvarskapacitet skal ske gennem teknologisk forskning, innovation og rådgivning. Forsvaret, investorer og virksomheder skal udnytte, at Europas førende tekniske universitet, DTU, er lige i baghaven.
REPORTAGE. Kongeligt stjernestøv, en raket sendt mod Bella Centerets loft og store ambitioner satte scenen, da den europæiske rumsektor mødtes i København. For Danmark og EU handler det ikke længere kun om at komme ud i rummet, men om at sikre sig en plads i den økonomi og teknologi, der skal vokse deroppe.
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
ENERGIKRISE. Den aktuelle oliekrise får permanente konsekvenser for de globale energimarkeder, vurderer direktør for Det Internationale Energiagentur. Hos Green Power Denmark peger man på elektrificering som vejen ud af den fossile afhængighed.
MARKEDSIDEOLOGI. Harvard-professor Naomi Oreskes er aktuel med en ny bog om, hvordan fortællingen om det frie marked som vejen til frihed og velstand har været med til at bremse klimahandling.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
Vi bruger cookies til at optimere vores websted og vores service.
Nødvendig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
