Perioden fra et barns første skrål og de næste 1.000 dage bliver normalt anset som definerende for det kommende voksenliv. Men i virkeligheden er teenageårenes grynt, sorger og bekymringer mindst lige så afgørende.
Det peger et nyt studie, der har undersøgt, hvordan de tumulte teenageårs oplevelser kan trække spor gennem livet og former os som voksne.
-Det mest opsigtsvækkende resultat af studiet er, at vi har vist, at en negativ social oplevelse i teenageårene er endnu mere ødelæggende end i de første 1000 dage af et barns liv, konstaterer studiets leder Signe Hald Andersen, der er forskningsprofessor og souschef i Rockwool Fondens Forskningsenhed.
I det seneste afsnit af “Mit Store Spørgsmål” deler hun studiets afsløringer og åbner for en debat, om hvordan vi bedst muligt kan støtte ombygningen i teenagerhjernerne.
To dynamiske vinduer til voksenlivet
Forskningsprojektet tilføjer en ny dimension til vores fokus på at fremme og forme vores hjerner til at springe ud i voksenlivet. Det er almindeligt accepteret, at de første 1000 dage i et barns liv er vigtige på grund af hjernens udvikling, men forskningen peger på, at hjernens udvikling i teenageårene giver de samme muligheder for både negativ og positiv påvirkning af barnets hjerne.
Der er dermed to huller til at forme unge til at blive voksne: Den helt tidlige første periode og teenageårene, som er afgrænset til aldersspændet 13 til 17 år.
Læs mere: Selvoptimering gør dig hverken lykkelig eller til en overmenneskelig maskine
-Det er to perioder, hvor modningsprocesserne er mere dynamiske og modtagelige. Mit budskab er derfor, at alt ikke er tabt, når man kommer ud 1000 dage. Som ungt menneske er der stort potentiale til at udvikle sig i alle retninger med den rigtige hjælp, siger Signe Hald Andersen.
Hendes konklusioner bygger på registerdata fraforældre og børn. Hun har her undersøgt, hvordan forældres længerevarende arbejdsløshed, skilsmisse, død, mentale helbred og omsorg påvirker barnets muligheder negativt.
Men det vigtige er, at den tidsperiode også kan udnyttes til at vende en dårlig start på livet. Derfor skal vi ikke kun koncentrere os om de første år, men i lige så høj grad om teenageårene, understreger hun.
Grib dem, før de falder
Studiet er et sociologisk studie, som tager udgangspunkt i den seneste viden om hjernens udvikling og påvirkning af toksisk stress fra negative sociale begivenheder. Signe Hald Andersen peger her på både forældrenes betydning, men fremhæver også den særlige fokus mod rollemodeller, venners accept og sociale mediers rolle.
-Vi skal se det som udtryk for, at vi ikke må tabe bolden eller lade den falde. Vi skal se dem, der måske er blevet tidligt anbragt, som kandidater til andre indsatser og greb, der kan støtte, når problemerne tårner sig op. Fordi man kan rigtig meget med mange typer hjælpeforanstaltninger, forklarer Signe Hald Andersen.
Læs mere: Forskningsfund: Fødselsdepressioner starter inden fødslen – og det er godt nyt for forebyggelse
Det kan forebygge og afhjælpe toksisk stress, som opstår, når hjernens stresshåndteringsmekanismer bliver overbelastet og holder op med at virke. Det kan have den konsekvens, at hjernecellerne bliver dårligere forbundet med hinanden, og at hjernen bliver underudviklet. Toksisk stress hænger ofte sammen med negative sociale oplevelser som arbejdsløshed, kriminalitet, fattigdom og dødsfald.
Signe Hald Andersens næste spørgsmål er derfor, hvordan vi kan påvirke hjernen positivt – og hvilke støtteindsatser, det kræver både at forebygge og afhjælpe.
Du du kan blive klogere på problemstillingerne og teenageårenes muligheder og nuancer i hele afsnittet. Det finder du her.
I podcastserien ‘Mit Store Spørgsmål‘ møder du passionerede forskere, der har modtaget bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond. I podcasten går Science Report i dybden med de originale forskningsprojekter for at finde ud af, hvordan de gavner os som mennesker og samfundet, vi lever i.
Du kan få en smagsprøve på seriens afsløringer og erkendelser her:
- Selvoptimering gør dig hverken lykkelig eller til en overmenneskelig maskine
- Forskningsfund: Fødselsdepressioner starter inden fødslen – og det er godt nyt for forebyggelse
- Overvågning giver videnskabeligt gennembrud i menneskelig adfærd
- De politiske ambitioner fejler: Presset stiger, og bachelorer flygter tilbage til de store byer
- Forskning afslører: Trafikstøj øger risikoen for sygdomme mere og før, end vi troede
- Mikroskopisk orm kan gøre os klogere på os selv.
Forsiden lige nu:

Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.

IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.

’Det danske forskningsmirakel’ er på tilbagetog
Forskningskonference og ny rapport har taget temperaturen på dansk forsknings internationale gennemslagskraft. Konklusionen er entydig: Temperaturen falder.
Seneste artikler:

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel
Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark
De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.