Perioden fra et barns første skrål og de næste 1.000 dage bliver normalt anset som definerende for det kommende voksenliv. Men i virkeligheden er teenageårenes grynt, sorger og bekymringer mindst lige så afgørende.
Det peger et nyt studie, der har undersøgt, hvordan de tumulte teenageårs oplevelser kan trække spor gennem livet og former os som voksne.
-Det mest opsigtsvækkende resultat af studiet er, at vi har vist, at en negativ social oplevelse i teenageårene er endnu mere ødelæggende end i de første 1000 dage af et barns liv, konstaterer studiets leder Signe Hald Andersen, der er forskningsprofessor og souschef i Rockwool Fondens Forskningsenhed.
I det seneste afsnit af “Mit Store Spørgsmål” deler hun studiets afsløringer og åbner for en debat, om hvordan vi bedst muligt kan støtte ombygningen i teenagerhjernerne.
To dynamiske vinduer til voksenlivet
Forskningsprojektet tilføjer en ny dimension til vores fokus på at fremme og forme vores hjerner til at springe ud i voksenlivet. Det er almindeligt accepteret, at de første 1000 dage i et barns liv er vigtige på grund af hjernens udvikling, men forskningen peger på, at hjernens udvikling i teenageårene giver de samme muligheder for både negativ og positiv påvirkning af barnets hjerne.
Der er dermed to huller til at forme unge til at blive voksne: Den helt tidlige første periode og teenageårene, som er afgrænset til aldersspændet 13 til 17 år.
Læs mere: Selvoptimering gør dig hverken lykkelig eller til en overmenneskelig maskine
-Det er to perioder, hvor modningsprocesserne er mere dynamiske og modtagelige. Mit budskab er derfor, at alt ikke er tabt, når man kommer ud 1000 dage. Som ungt menneske er der stort potentiale til at udvikle sig i alle retninger med den rigtige hjælp, siger Signe Hald Andersen.
Hendes konklusioner bygger på registerdata fraforældre og børn. Hun har her undersøgt, hvordan forældres længerevarende arbejdsløshed, skilsmisse, død, mentale helbred og omsorg påvirker barnets muligheder negativt.
Men det vigtige er, at den tidsperiode også kan udnyttes til at vende en dårlig start på livet. Derfor skal vi ikke kun koncentrere os om de første år, men i lige så høj grad om teenageårene, understreger hun.
Grib dem, før de falder
Studiet er et sociologisk studie, som tager udgangspunkt i den seneste viden om hjernens udvikling og påvirkning af toksisk stress fra negative sociale begivenheder. Signe Hald Andersen peger her på både forældrenes betydning, men fremhæver også den særlige fokus mod rollemodeller, venners accept og sociale mediers rolle.
-Vi skal se det som udtryk for, at vi ikke må tabe bolden eller lade den falde. Vi skal se dem, der måske er blevet tidligt anbragt, som kandidater til andre indsatser og greb, der kan støtte, når problemerne tårner sig op. Fordi man kan rigtig meget med mange typer hjælpeforanstaltninger, forklarer Signe Hald Andersen.
Læs mere: Forskningsfund: Fødselsdepressioner starter inden fødslen – og det er godt nyt for forebyggelse
Det kan forebygge og afhjælpe toksisk stress, som opstår, når hjernens stresshåndteringsmekanismer bliver overbelastet og holder op med at virke. Det kan have den konsekvens, at hjernecellerne bliver dårligere forbundet med hinanden, og at hjernen bliver underudviklet. Toksisk stress hænger ofte sammen med negative sociale oplevelser som arbejdsløshed, kriminalitet, fattigdom og dødsfald.
Signe Hald Andersens næste spørgsmål er derfor, hvordan vi kan påvirke hjernen positivt – og hvilke støtteindsatser, det kræver både at forebygge og afhjælpe.
Du du kan blive klogere på problemstillingerne og teenageårenes muligheder og nuancer i hele afsnittet. Det finder du her.
Lyt og læs med: Mit Store Spørgsmål
I podcastserien ‘Mit Store Spørgsmål‘ møder du passionerede forskere, der har modtaget bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond. I podcasten går Science Report i dybden med de originale forskningsprojekter for at finde ud af, hvordan de gavner os som mennesker og samfundet, vi lever i.
Du kan få en smagsprøve på seriens afsløringer og erkendelser her:
