Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Kultur

Videnskaben skal indrette forskningen efter samfundets kriser, siger KU-dekan

Mikkel Vedby Rasmussen har i kølvandet på coronakrisen udgivet bogen ‘Krisesamfundet’.

Dekan for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på KU, Mikkel Vedby Rasmussen. Foto: Sara Galbiati

”Krisen er den form, som fremtiden støbes i.”

Sådan skriver professor Mikkel Vedby Rasmussen sin nye bog ’Krisesamfundet’.

– Hvis min tese er rigtig, at samfundet går fra krise til krise, skal vi som forskere, forsøge at indrette noget af vores forskning efter det, siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Gennem flere år har Mikkel Vedby Rasmussen forsket i sikkerhedspolitik og dermed kriser ved blandt andet Dansk Institut for Militære Studier. Siden maj 2019 har han været dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

LÆS OGSÅ: Ny dekan skal styrke forskning på KU

I ’Krisesamfundet’ analyserer Mikkel Vedby Rasmussen den aktuelle coronakrise med udgangspunkt i tidligere tiders kriser. For som han siger, er samfundet indrettet sådan, at den ene krise – tilsigtet eller utilsigtet – automatisk overtager den forrige i en lang rullende bevægelse. Krisen er blevet en tilstand, som blandt andet politikerne enten arbejder i eller stræber efter at skabe. For i krisen er det muligt at ændre samfundet i den retning, som politikerne enten ikke kan eller har svært ved at finde flertal til i såkaldte fredstider.

Kriserne påvirker også videnskaben.

– Større samfundsmæssige kriser former forskning. Der havde ikke nok været helt så meget forskning i kernefysik, hvis det ikke havde været for 2. Verdenskrig, siger Mikkel Vedby Rasmussen med henvisning til, at årene omkring den store krig lagde fundamentet til senere tiders atomkapløb.

Set fra Mikkel Vedby Rasmussens hjemmekontor har coronakrisen dog ikke forandret dansk forskning.

– Og det skal krisen heller ikke, siger KU-dekanen.

LÆS OGSÅ: 4 ud af 10 danskere ser corona-epidemien som den største trussel i deres levetid

Coronakrisen har dog understreget, at der er politiske ønsker om, at videnskaben bidrager med svar på udvalgte spørgsmål.

– Fra politisk side var der før coronakrisen et ønske om at sætte dagsordenen inden for klimaforandringerne. Her ville politikerne gerne have forskersvar. Under krisen har politikerne bevilget penge direkte til forskning i coronavirus. Det viser, at forskning og videnskab spiller en rolle i en krise, siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Politikernes rolle i forskningen

At videnskaben har noget at bidrage med rejser ifølge Mikkel Vedby Rasmussen flere spørgsmål. Ikke mindst om forskningens uafhængighed. Mikkel Vedby Rasmussen mener, at politiske ønsker fører til, at nogle forskningsområder vil blive underbelyst. Og det må vi acceptere.

– Alle prioriteringer betyder, at noget bliver nedprioriteret, siger han.

Her peger han på, at grundbevillinger sørger for, at mange forskningsspørgsmål bliver besøgt – om end ikke i dybden. Grundbevillingerne må dog ikke blive en sovepude. Her peger Mikkel Vedby specifikt på det politiske fokusområde med den grønne omstillinger.

Hvis pengene kun bliver brugt på naturvidenskab og forskning i tech, får vi ikke hele billedet med

– En ting, der kan bekymre mig i forhold til fokus på den grønne omstilling er, hvis den udelukkende bliver gjort teknokratisk. Hvis det kun handler om finde dimser, der kan løse alt muligt, siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Ifølge KU-dekanen er det vigtigt at holde fast i, at for eksempel samfundet spiller en rolle.

– Hvis pengene kun bliver brugt på naturvidenskab og forskning i tech, får vi ikke hele billedet med. Er det den politiske prioritering, har jeg respekt for det. Men så skal politikerne være ret tydelige i, at de har truffet et valg, siger han.

LÆS OGSÅ: KU-dekan gør klar til nyt semester med restriktioner: Det bliver hårdere nu, end det var i foråret!

At Mikkel Vedby Rasmussen har det fint med politisk indblanding, skyldes danskerne.

– Fundamentalt set betaler skatteborgerne en stor del af dansk forskning. Borgerne vælger nogle politikere, som de stoler på kan forvalte skattepengene fornuftigt. Det har jeg ikke noget problem med, siger Mikkel Vedby Rasmussen, inden han tilføjer:

– Jeg synes fundamentalt, at den forskning, som vi laver på universiteterne skal bidrage til menneskers liv. Og hvis de liv er pressede, skal vi smide, hvad vi har i hænderne og hjælpe.

De fire kriser

I sin bog beskriver Mikkel Vedby Rasmussen fire former for kriser:

Den nationale krise, hvor ”tyngdepunktet er en given stat”.

Internationale kriser, hvor krisen opstår mellem stater. Det er for eksempel Cubakrisen mellem USA og Sovjetunionen eller den aktuelle handelskrig mellem Kina og USA.

Systemiske kriser, hvor krisen rammer et system – det kunne være det økonomiske system eller et lands sundhedssystem.

Globale kriser, der ”omfatter hele kloden og har selve menneskehedens fremtid som tyngdepunkt”. Ifølge Mikkel Vedby Rasmussen er den aktuelle coronapandemi et eksempel på en global krise.

LÆS OGSÅ: Ny samf-dekan: Vi skal blive bedre til at dokumentere, hvad vi laver

At coronakrisen er en global krise har specielt været synligt for den menige dansker i den hastighed, hvormed medicinalvirksomhederne har fået skruet en vaccine sammen.

– Der var en kæmpe naturvidenskabelig indsats, men mange af de mest presserende spørgsmål handlede om social karakter: Hvordan får man folk til at holde afstand, hvordan lukker man ned på en god måde? Det er ikke lægevidenskabelig spørgsmål: Det er samfundsvidenskabelige spørgsmål, og derfor er det vigtigt, at vi bryder kunstige faggrænser i en krisesituation, siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Systemet mangler fleksibilitet

En måde at bryde barrierene mellem videnskaberne er mere fleksibilitet.

– Jeg kan blive ærgerlig, når forskning bliver en slags historieskrivning. To år efter kommer vi med en artikel, der konkluderer, at det ville have været smartere, hvis vi havde gjort tingene anderledes. Det kan folk i situationen, jo ikke bruge til noget.

– Vi har simpelthen ikke tid til at vente halvandet år på, at vores findings kommer gennem peer review og bliver publiceret, siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Skal vi bare smide peer review ud ad vinduet?
– Nej, det skal vi ikke, siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Han fortsætter:

– Det, der tager tid i et tidsskrift, er produktionstiden. Altså ikke alene peer review-processen. Selvfølgelig skal vi holde fast i kvaliteten, men vi bør se på, hvordan vi kan komme hurtigere og mere direkte ud, så forskningen kan komme frem til de folk, der har brug for den.

’Krisesamfundet’ udkom 9. februar på Informations Forlag.

Forsiden lige nu:

Norden har brug for en fond til beredskabsforskning

De sidste års mange kriser viser med al tydelighed, hvor stort behovet er for en nordisk fond til beredskabsforskning. Det vil også være et naturligt skridt i udviklingen af det samarbejde, som allerede foregår i Norden inden for samfundssikkerhed og beredskab, fremhæver Arne Flåøyen, direktør i Nordforsk, i dette debatindlæg.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.