Ny viden

Billernes curling-far efterlyser mere begejstring blandt forskere

– Du er ubrugelig for dit fag, hvis ikke du har en oprigtig begejstring, siger Anders Leth Damgaard, der er selvlært rav-ekspert.

Af - 30. juni 2021

30-årige Anders Leth Damgaard fra Vanløse har en kæmpe passion for rav. Foto: Tina Løkke

Få Science Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

– Håndværkets kvalitet måles i din begejstring.

Anders Leth Damgaard – blandt entusiaster kendt som Rav-Anders – er klar i mælet, da interviewet kommer til at handle om forskerens rolle i videnskaben.

– Faget udfører selv håndværket med forskeren som værktøjet. Derfor er du som forsker fuldstændig ubrugelig for dit fag, hvis ikke du har en oprigtig begejstring for faget, siger han.

Anders Leth Damgaard er uddannet folkeskoleskolelærer i biologi og dansk, men han arbejder i dag som Danmarks eneste autodidakte forsker med speciale i rav. Han har brugt 12 år på at trække de polerede stykker harpiks ud af sin bedstemors smykkeskrin og sætte kridttidens biller, mider og snegle under mikroskopet.

– En 98 millioner år gammel bille i rav. Du kan næsten ikke komme længere væk fra nutiden. Det var en verden uden mennesker, et helt andet kontinent og et andet klima, som vi ikke kan relatere til. Derfor må jeg give dem (dyrene indkapslet i rav, red.) en rolle og en værdi ved at lade dem interagere i den samtid, de tilfældigvis er dukket op i, siger Anders Leth Damgaard.

Læs også: Journalistikken skal lære af videnskaben

Den 31-årige ravekspert har været kurator på de faste udstillinger om rav på både Tirpitz Museum og Møns Geocenter. Gennem årene har han opdaget mere end 50 nye arter af blødvinger, landsnegle og biller.

– I virkeligheden er det mig, der er det døde, og ravet der lever og overlever os alle, siger han.

Curlingfar for biller

Anders Leth Damgaard er en udenforstående medspiller til universiteternes forskning. I samarbejde med forskere fra blandt andet Italien og Naturhistorisk museum i London er hans fund dog blevet en vigtig del af grundforskningens fortælling om landsnegle og billers evolutionære udvikling.

– Jeg føler mig som curlingfar for mine biller og snegle. Jeg må feje vejen for dem. Ubetinget, fordi de intet kan selv.

Læs også: Hos den aarhusianske ulv går black metal og forskning hånd i hånd

Det sværeste ved Anders Leth Damgaards arbejde er ikke, at han bruger år på grave sig ned i viden, for det kan han alligevel ikke lade være med. Det sværeste er at løfte den udgravede viden op til overfladen:

– Den store udfordring er formidling: at bringe stoffet ud over stoffets eget felt og gøre det vedkommende for andre. Viden er fæstnet i et objekt, og andre folks viden er fæstnet i andre objekter. Som ringe i vandet. Hvordan får du de ringe fra dit objekt til at passe sammen med de andres ringe? spørger Anders Leth Damgaard retorisk.

Når folk ved det, så lever det

Den autodidakte forsker har senest offentliggjort fundet af fire nye blødvingearter i Baltic Journal of Coleopterology. Arterne er opkaldt efter kunsterne Michael Kvium og Tal Rozenzweig, journalisten Mads Steffensen og komikeren Anders Matthesen. Et bevidst greb ud i samfundets forskellige ringe af referencerammer, der ifølge billernes curlingfar skal forhindre forskning i at eksistere for sit eget felts skyld.

– Når folk ved det, så lever det. Videnskab er ikke nok i sig selv. Den bliver nødt til at vise sin relevans i interaktionen.

Anders Leth Damgaard peger her på, at forskerne aktivt må sørge for, at fund og forskning får et sprog, der gør dem interessante for samtiden. Han mener ikke, man kan ikke forvente folks interesse for ens forskning.

– Derfor skal navngivelsen ikke hægtes op på fundene, efter hvordan de nødvendigvis ser ud. Dels fordi deres udseende sjældent er karakteristiske nok til, at de alligevel kan opkaldes efter det, dels fordi den overskyggende årsag ganske enkelt er, at det skal være de nye arter i sig selv, der rækker ud efter os, siger han.

Læs også: Flere forfattere graver videnskabens glemte kvinder frem

Spørgsmålet er her, hvordan forskere skal interagere med omverdenen.

– Det er et spændingsfelt mellem diskurser, man prøver at navigere i. Forskeren er min ven. Samfundet er også min ven. Ergo må jeg fortælle samfundet om, hvorfor min forskning er fed. Forskeren og jeg må teame op for at åbne verdens øjne for forskningen af i mit tilfælde rav.

Højborge vælter

Anders Leth Damgaard kalder ikke sig selv forsker. Han tror på en flad struktur og citizen science. Borgervidenskaben er en forskning, hvor borgeren selv bidrager med indsamlede observationer. Alle bliver bragt i spil, og videnskaben bliver alles eje.

– Du er aldrig noget alene i sidste ende. Du er altid i en konstruktion med andre, der også er i en konstruktion. Og det er lige præcis i den konstruktion, at vi alle sammen står fast: Når vi alle i små blokke af forskning og vidensindsamling bygger oven på hinanden. Hvis forskning bare er én høj borg, så vælter den, siger Anders Leth Damgaard.

Han fortsætter:

– Indadskuende forskere, der mener, at forskning er en cirkel, som ikke behøver at blive tegnet større, er absurde. Deres syn bunder nok i en mangel på begejstring og blik for vigtigheden af, at de selv spiller en afgørende rolle for at advokerer for deres forsknings relevans.

Forskerens begejstring

Interaktionen mellem forskningen og samfundet bør netop bæres frem ved forskerens begejstring. Ellers har forskeren mistet sin relevans for faget, mener Anders Leth Damgaard.

– Uanset fag er forskning indiskutabelt vigtigt. Men når det er sagt, så måles den pågældende forskers relevans i høj grad også af forskerens egen begejstring. Faget skal nok klare sig uden din begejstring, men du kommer som forsker ikke til at bringe dit fag videre og frem, siger Rav-Anders.

Læs også: Nyt medie vil kun interviewe forskere

Det svar leder Anders Leth Damgaard tilbage til, at forskning skal ud og interagere med samtiden gennem forskerens begejstring. For ham er det ikke den videnskabelige artikel, der får hjertet til at spire. Det er formidlingen af opdagelserne. Legen og begejstringen. Egenskaberne, som universiteterne ikke nødvendigvis rummer:

– Som autodidakt lærer du utrolig meget, fordi du selv er aktør. Jeg skal tilegne alt selv. Og det kan sagtens være igennem skolesystemet, men skolesystemet giver en falsk tryghed, fordi den ikke prøver dig.

Læs også: Dansk forskning er fanget i fortiden, siger SDU-professor

Her mener Rav-Anders ikke, at forskeren in spe bliver udfordret eller stillet til ansvar for viden eller manglen på samme.

– Viden bliver serveret, og man skal leve op til allerede opstillede krav. Det at være autodidakt specialist kræver, at du kan stå med et ben i samfundet og et andet i videnskaben. Og med din begejstring puste liv i det, som andre ikke vidste var vigtig, siger Anders Leth Damgaard.

Få et tilbud på Science Report til dig eller din organisation

Udfyld formularen og få et skriftligt tilbud

Modtag et tilbud Læs om abonnementspriser og muligheder

Allerede bruger - log ind

Science Report