640.000 danskere kender det. Det starter med små synsforstyrrelser. Somme tider blot en lille lysprik yderst i synsfeltet. Så lille, at man nærmest ikke kan se den.
Alligevel er man sjældent i tvivl. Lysprikken skal nok vokse sig større og sprede sig, indtil verden er svøbt i et forvirrende roderi af lys, som i en dårlig brandert eller øjeblikket efter, man har stirret direkte ind i en forlygte. Så kommer hovedpinen, og migræneanfaldet er for alvor i gang.
Læs også: Eske Willerslev får international forskningspris
Tidligere fornedret som en ‘kvindesygdom’, ignoreret som en smule hovedpine og behandlet som et ubehag snarere end en lidelse, så er migræne nu en sygdom, der bliver taget alvorligt i forskningen. Og det har betydet, at fire pionerer på området torsdag er blevet hædret med Lundbeckfondens Brain Prize.
– Det er en stor anerkendelse af det, vi har gjort gennem mange år. Det her er det endelige stempel på, at det har været umagen værd, fortæller Jes Olesen, der er en af de fire modtagere og den første danske vinder af prisen nogensinde.
Jeg regner med at bruge omkring en femtedel på at tage familien på en fed ferie, når man må det igen. Men resten vil jeg bruge på at arbejde videre på et nyt projekt om ny migrænemedicin
Set ned på området
Jes Olesen er professor i klinisk neurologi ved Rigshospitalet og uddannet læge ved Københavns Universitet. Han har i omkring fire årtier forsket i migræne, og han beskriver en hård kamp for at få anerkendt det som et værdigt område.
– Da jeg startede med at forske i det her, blev jeg kaldt ind på min professors kontor, og han sagde: ”Jes, du er jo en klog ung mand, du skal da ikke spilde dit liv på at forske i migræne”. Men det råd tog jeg altså ikke til mig, fortæller han.
Læs også: Lundbeck har fundet ny forskningsdirektør
Og selvom migræne nu er blevet anerkendt som en neurologisk lidelse, og forskningen belønnes med store priser som Lundbeckfondens Brain Prize, så kæmper Jes Olesen og hans kolleger ofte med at få deres forskning anerkendt som væsentlig.
– Det svarer til psykiatriforskningen, som også har været ugleset. Man kan jo ikke se, at folk fejler noget. Det forkorter ikke deres liv og er ikke fysisk invaliderende. Men det ødelægger jo livskvaliteten.
Langt de fleste migrænepatienter har en relativt mild udgave af lidelsen med sjældne anfald. Men for nogle er migræne en meget slem sygdom, understreger Jes Olesen.
– De lette former er jo mere almindelige, og derfor tror mange, at migræne er noget, man har sjældent. Men de kender jo ikke til de patienter, der har det to gange om ugen, som ikke kan passe et arbejde eller sove ordentligt om natten.
Fandt særligt signalstof i hjernen
Jes Olesen skal dele prisen med tre andre migræneforskere, svenske Lars Edvinsson, amerikanske Michael Moskowitz og britisk/australske Peter Goadsby.
De fire prismodtageres arbejde med migræne er et bemærkelsesværdigt eksempel på basal og klinisk forskning, der har givet konkrete og vigtige resultater
Med sin størrelse på ti millioner kroner er Lundbeckfondens Brain Prize den største inden for hjerneforskning i verden, og med fire vindere betyder det altså, at hver får 2,5 millioner kroner.
Læs også: Amerikansk fond finansierer dansk medicinalforskning
De fire vindere har i årevis arbejdet en del sammen, fortæller Jes Olesen.
– Det er jo et relativt lille felt, så vi har kendt hinanden gennem fyrre år.
Prismodtagerne bliver hædret for forskning i hjernens signalstoffer. Her har de opdaget, at et stof ved navn CGRP kan fremkalde migræneanfald. Og den viden betyder, at medicinalindustrien har kunnet udvikle medicin til at blokere det stof. Det har vist sig at have store effekter på migrænepatienter.
– Og det bedste er, at det også virker på dem, hvor vi har prøvet alt andet, siger Jes Olesen.
Vigtige resultater
Netop det faktum, at forskningen kan hjælpe både et meget stort antal af migrænepatienter og forbedre livskvaliteten markant for de hårdest ramte, er grunden til, at valget er faldet på de fire migræneforskere.
– De fire prismodtageres arbejde med migræne er et bemærkelsesværdigt eksempel på basal og klinisk forskning, der har givet konkrete og vigtige resultater, udtaler Richard Morris, der er formand for bedømmelseskomiteen.
Og fra Jan Egebjerg, der er forskningsdirektør i Lundbeckfonden, lyder det, at vi skylder kampen mod sygdomme som migræne at anerkende folk som Jes Olesen og hans kolleger, hvis arbejde har ført til reelle forbedringer for patienterne.
Læs også: – Klimastrategi påvirker de valg, den enkelte forsker træffer
– Hjernesygdomme er en kæmpe byrde, både for den enkelte og for samfundet, og derfor er det afgørende, at vi styrker hjerneforskningen. Det kræver både, at der gives flere penge til den, og at vi hædrer de forskere, der dedikerer hele deres karriere til at afdække nyt territorium og dermed leverer de største landvindinger indenfor hjerneforskningen, siger han.
Hummere og champagne
Lundbeckfondens Brain Prize er en personlig pris, hvilket betyder, at vinderne er helt frie til at forvalte midlerne både privat og professionelt. For Jes Olesens vedkommende vil han bruge langt størstedelen i sin videre forskning.
– Jeg regner med at bruge omkring en femtedel på at tage familien på en fed ferie, når man må det igen. Men resten vil jeg bruge på at arbejde videre på et nyt projekt om ny migrænemedicin, siger han.
Prisen blev uddelt torsdag eftermiddag i en online ceremoni, hvor vinderne sad klar foran skærmene. Her deltog Jes Olesen sammen med sin kone og en flaske champagne. Men den egentlige fejring sker i morgen fredag, hvor der skal åbnes flere bobler.
– Der kommer børnene og børnebørnene på besøg, og så skal vi drikke champagne og spise hummere.
Prisen overrækkes desuden formelt af kronprins Frederik ved en ceremoni 25. oktober.
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.