Dansk Erhverv: Der er ikke blevet formuleret visioner for dansk forskning siden Fogh

Overordnet klarer dansk forskning sig godt. Alligevel er der grund til at være bekymret.

– Når Københavns Universitet ligger i byggeskandale, og det betyder, at der går penge fra forskningen, så er det bekymrende, siger uddannelses – og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, Mads Eriksen.

Science Report har over den seneste måneds tids bragt serien ‘Hvad vil politikerne med forskningen?’, hvor folketingspartiernes forskningsordførere fortæller om deres ambitioner og visioner for dansk forskning. Her sagde daværende forskningsordfører for Det Konservative Folkeparti, Katarina Ammitzbøll, at partiet vil afskaffe den statslige huslejeordning, SEA-ordningen. 

– En for stor del af basismidlerne anvendes på drift som dyre huslejer til staten og byggeprojekter, som løber løbsk i forhold til tidsplan og budget, og derfor ønsker vi at afskaffe SEA-ordningen, sagde Katarina Ammitzbøll.

Læs også: De konservative vil afskaffe SEA-ordningen

Det kan Dansk Erhverv tilslutte sig. Mads Eriksen mener, at ejer universiteterne deres egne bygninger, kan det være muligt at undgå, at forskningsmidler bliver brugt til byggeprojekter, der tømmer universiteternes kasser.

– DTU ejer deres egne bygninger, og de er ikke i så høj grad ramt at byggeskandaler som de andre universiteter, påpeger Mads Eriksen. 

En procent af BNP går ikke til forskning

Man kan i det hele taget stille spørgsmålstegn ved om en procent af BNP rent faktisk går til forskning, lyder det Dansk Erhverv. 

– Det er svært at se, hvorfor dårlig byggestyring betyder, at vi skal have mindre forskning. Man skal i det hele taget lade være at fifle så meget med regnskaberne og kalde noget for forskning, som åbenlyst ikke er det, siger Mads Eriksen og uddyber:

– Når man for eksempel medregner husleje på universiteterne. Der er også stor usikkerhed i forhold til de tal, vi får fra forskning på hospitalerne. Så kan man ikke sige, at en procent af BNP går til forskning. 

Også Danske Universiteter har forholdt sig kritisk til, om en procent målsætningen bliver indfriet. I et debatindlæg i Altinget tilbage i 2018 under overskriften ‘Talmagi giver ikke forskning i verdensklasse’ advokerede direktør i Danske Universiteter Jesper Langergaard således for, at konklusionen om, at Danmark bruger en procent af BNP på forskning bygger på minimum fire regnefejl. 

Tid til eftersyn

At der er behov for grundigt at kigge på, hvor mange penge, der egentlig bliver brugt på forskning, lyder det også fra politisk side. 

– Jeg har en ambition om, at vi kan få ryddet op i det og dermed sørge for, at vi reelt bruger én procent af vores BNP på forskning, sagde SF’s forskningsordfører, Astrid Carøe. 

Læs også: SF vil kulegrave, om forskningskroner egentlig bruges på forskning

Men at afsætte en procent af BNP i offentligt regi til dansk forskning er for uambitiøst, mener Mads Eriksen fra Dansk Erhverv. 

– Der skal entydigt gives flere penge til dansk forskning, siger han.

I øjeblikket går i omegnen af tre procent af BNP til dansk forskning. Cirka en procent bliver brugt i offentligt regi, mens to procent bliver brugt i privat regi. Ifølge Dansk Erhverv bør mindst fire procent af BNP gå til forskning. De ekstra midler skal både fordeles til universiteterne og lægges i det private.  

Det er dog helt centralt, at forskningen øges der, hvor der også er interesse for samfundets side, mener Mads Eriksen.

– Vi mener, at det bør være sådan, at når man får eksterne midler, så skal det offentlige matche det i stedet for det stikmodsatte som er tilfældet i dag. Man skal belønnes for at få eksterne midler, siger Mads Eriksen. 

Forskning giver afkast

Vi står jo midt i en pandemi, hvor der er blevet stiftet gæld, og de offentligt ansatte vil have mere i løn, Er det overhovedet realistisk at foreslå, at vi skal bruge endnu flere penge på forskning?

– Der er lavet adskillige analyser, der viser, at der et kæmpestort samfundsafkast af offentlig forskning, så midlerne kommer jo igen i form af øget vækst og produktivitet. Forskning er virkelig et af de områder, hvor der kommer noget retur, når det offentlige bruger penge, siger Mads Eriksen. 

I det hele taget er der alt for lidt politisk fokus på at styrke forskningen og ambitionsniveauet er for lavt, mener man i  Dansk Erhverv.

–  Der er jo ikke rigtigt blevet formuleret nogle forskningsvisioner i Danmark de sidste 15 år, siger Mads Eriksen.

Forskning har fået lavpolitisk status

Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) formulerede med globaliseringsstrategien i 2006  en strategi og nogle visioner, som gjorde dansk forskning centralt for at sikre Danmarks konkurrenceevne. 

– Jeg oplever slet ikke, at forskningen har samme status politisk i dag, siger Mads Eriksen. 

Så, når der ikke bliver brugt fire procent af BNP forskning, er det fordi de offentlige midler er i konstant konkurrence, mener Mads Eriksen.

Han tilføjer:

– Det er nok lettere at fortælle befolkningen, at man ønsker flere pædagoger i den lokale børnehave end, at man bruger pengene på forskning, som er betydeligt længere væk fra deres hverdag. Det er et spørgsmål om politisk prioritering, og der skal vi nok som erhvervsorganisation være bedre til at fortælle, hvorfor vi mener, at der faktisk skal bruges flere penge på forskning.