Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Penge & navne

Lundbeckfonden varsler færre bevillinger i 2020

“I 2020 kommer vi ikke op på samme niveau som i 2019”, fortæller forskningsdirektør.

Forskningsdirektør i Lundbeckfonden, Jan Egebjerg. Foto: Lundbeckfonden.

2019 var på mere end ét punkt et rekordår for Lundbeckfonden, der blandt andet uddelte flere penge til forskning end før i fondens historie. Og selvom forventningerne til 2020 var lige så høje, er situationen en anden nu, fortæller forskningsdirektør Jan Egebjerg. 

– I 2020 kommer vi ikke op på samme niveau som i  2019. Det kan vi allerede konstatere nu, siger han og uddyber;

– Vores uddelingsmodel er, at vi som minimum investerer en halv milliard om året. Det har vi også gjort de andre år. Derudover har vi en ekstrapulje. Den kan vi fordele hen over årene, hvilket blandt andet er grunden til, at vi uddelte 666 mio. kroner i 2019.  Mit gæt er, at i 2020 vil vi lægge os tættere på 500 mio. end 666 mio., siger Jan Egebjerg. 

På grund af coronakrisen har der været stor usikkerhed omkring de private fondes mulighed for at bevilge penge til almennyttige formål. Herunder videnskabelige formål, som er dét område, erhvervsdrivende fonde uddeler flest penge til i Danmark

En ny analyse fra Fondenes Videnscenter viser imidlertid, at 8 ud af 10 erhvervsdrivende fonde forventer enten at fastholde eller ligefrem øge bevillingerne i de kommende år. Der er dog også et mindre antal af fonde, der forventer, at de vil uddele færre penge i 2020, i forhold det budgetterede. 

Trods coronakrise: Store fonde forventer øgede bevillinger i 2020

For høje forventning til nyt program
Når Lundbeckfonden forventer færre uddelinger i 2020, er det ikke alene på grund af coronakrisen, fortæller Jan Egebjerg. 

– Det skyldes også, at nogle programmer ikke har levet op til vores forventninger. Et af vores store programmer, LF Collaborative Projects, kommer ikke til at udbetale så meget, som vi havde sat af. De forventninger, vi havde, er ikke blevet indfriet, siger forskningsdirektøren. 

Er det jeres forventninger til ansøgninger, der ikke er blevet indfriet? 

– Vi har fået rigtig mange fine ansøgninger. Der er dog ikke så mange ansøgere, der kommer videre, fordi vi har haft nogle udfordringer med samarbejdsmæssige aspekt i programmet, siger Jan Egebjerg. 

I år er det første gang, fonden giver støtte under LF Collaborative Projects-programmet, hvor forskere kan modtage op til 60 mio. kroner. Collaborative-ansøgningerne er fokuseret på de hjernevidenskabelige problemstillinger, der kræver samarbejde mellem forskellige discipliner for at kunne løses.

– Hele humlen er, at vi gerne vil have to forskellige kompetenceområder til at gå sammen om at løse et problem. Men mange har ansøgt om noget, der var ens eget kerneområde, og hvor man så koblede grupper på, som helt klart var sekundære. Det var ikke intentionen, siger Jan Egebjerg og understreger, at det også “kræver en del at komme op med et projekt af den art”.

Corona-pandemien har dog også påvirket fonden uddelinger i 2020 i nogen grad. 

– Det har den for eksempel i den forstand, at vi har haft travlt med at uddele corona-bevillinger, siger Jan Egebjerg. 

Under nedlukningen af Danmark i foråret, var flere private fonde hurtige til at bevilge såkaldte akutte midler til coronarelaterede indsatser. Heriblandt Lundbeckfonden, der uddelte 38 mio. kroner. 

Vores forventning er, at vi igen kommer over 600 mio i 2021

Selvom fonden støtter biomedicinsk- og sundhedsvidenskabelige forskning, hvoraf langt størstedelen af pengene går til forskning, der er fokus på hjernen, valgte fonden, på grund den akutte situation, også at støtte sundhedsvidenskabelige forskningsaktiviteter relateret til covid-19. 

Læs også: Sådan støtter private fonde corona-forskning.

Ifølge Jan Egebjerg, har fonden ikke planer om at øremærke yderligere penge specifikt til corona-forskning. Men fordi forskere lige nu undersøger de mulige senfølger af sygdommen, er det sandsynligt, at fonden fortsat vil støtte projekter relateret til covid-19 i de eksisterende bevillingstyper. 

– Der er helt klart nogle signaler om, at corona har betydning for dét, der er Lundbeckfondens hovedfokus, nemlig hjernen. Der er for eksempel det forhold, at patienter kan miste smag- og lugtesans som mulig senfølge. Ansøgninger, der kigger på dette perspektiv, har derfor i sig selv forholdsvis høj værdi, siger forskningsdirektøren. 

Fleksible bevillinger
Selvom forventningerne til årets uddelinger altså ikke bliver som ventet, er det fondens klare vurdering, at det vender igen til næste år;

– Vores forventning er, at vi igen kommer over 600 mio i 2021. Under alle omstændigheder ligger det os meget på sinde, at vi kan holde et minimum på 500 mio. om året i vores uddelinger, så vi er en troværdig samarbejdspartner. Verden skal virkelig falde sammen for, at vi ikke når de 500 mio., understreger Jan Egebjerg. 

Endeligt har forskningsåret 2020 også været præget af bekymring for de forskere, særligt ph.d.-studerende og postdocs, der er blevet forsinkede i deres projekter på grund af nedlukningen. 

Mange af disse forskere er eksternt finansieret, for eksempel af private fonde, men fordi forskerne er ansat ved et universitet, kan det risikere at efterlade et stort hul i universiteternes budgetter, hvis forskerne skal forlænges i deres ansættelser. 

Lundbeckfonden har tidligere afvist at give en direkte økonomisk kompensation, for eksempel ved at finansiere ekstra måneders løn. Til gengæld har fonden været “meget fleksible” med, hvordan forskere har kunnet bruge bevillingerne, fortæller Jan Egebjerg:

– Vi har set mange tilfælde af, at særligt rejsebevillinger er overflyttet løn. Vi har endnu ikke sagt nej til nogle, der har ønsket at flytte penge fra ét sted til et andet. Så indtil videre har vores opfattelse været, at folk har brugt den mulighed, der er, for at flytte penge rundt – og det er godt, at forskerne har taget den mulighed i brug, siger forskningsdirektøren. 

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.