Det er en farlig trend i dansk forskning, at politisk korrekte tanker vinder mere og mere indpas.

Det mener Henrik Dahl, der er forskningsordfører for Liberal Alliance-

– Wokeness er ikke vejen frem inden for forskning. De her meldinger, der kommer om kønskvotering og feministaktivisme, det tror jeg ikke er godt for noget, siger han.

Henrik Dahl er dagens udvalgte i Science Reports serie med Folketingets forskningsordførere, ‘Hvad vil politikerne med forskningen?’.

Hvordan mener du/dit parti, at vilkårene er for forskning i Danmark i øjeblikket?

– Grundlæggende er de gode, fordi vi har en god infrastruktur. Men jeg er bekymret for, om der er den rigtige balance mellem top-down og bottom-up projekter. Ikke mindst fordi, vi satser så meget på grøn omstilling. Jeg er tilhænger af flere bottom-up projekter, ikke som top-down, som staten er interesseret i.

– Og så er der det med, at BNP skrumper med tre procent, og det vil få konsekvenser med så meget færre penge til forskningen.

Hvad er dine/dit partis ambitioner for dansk forskning?

– Det er helt generelt, at forskningen har et højt niveau, men for at det kan lade sig gøre, skal vi se på, hvad det er, universiteterne kan. De kan lave nysgerrighedsdreven forskning med tålmodige penge, og det er vores ambition at holde fast i den frie forskning og holde den højt prioriteret.

Hvilke forskningsområder bør Danmark satse mest på?

– Dem, hvor der er de bedste forskere. Jeg er ret meget imod at topstyre forskningen. Jeg mener, at de bedste forskere skal have de fleste penge, og man kan ikke på forhånd definere, hvilke områder, der har de bedste forskere.

Læs også: Frie Grønne vil have anonyme ansøgninger i forskningen

– Så det skal være afhængigt af, hvor der dukker et talent eller en stærk forskningsgruppe op.

I hvilken grad bør politikere blande sig i, hvad der forskes i?

– Vi bør blande os ret lidt i det, men jeg vil da godt sige, at når man ser på forskningsinfrastrukturen, må man også se på erhvervsstrukturen. Sådan, at vi kan få de rigtige kandidater på vores styrkepositioner. Det kan eksempelvis være på det farmaceutiske område. Der står vi rigtigt stærkt, og der skal vi sørge for ikke at udsulte den sektor.

Fald i BNP og vækst som følge af coronakrisen fører automatisk til et fald i bevillingerne til den offentlige forskning. Anser du det som et problem, og hvad vil dit parti i givet fald gøre ved det?

– Det er helt klart et problem. Det betyder, at man skal lave sine planer om, for der er jo ingen forskere, der laver planer for bare et år. Det vil kræve nogle nye prioriteringer, og jeg regner med, at partierne vil blive indkaldt til forhandlinger.

Læs også: Forskningsordfører: Folk som Besenbacher har fået for meget magt

– Det er generelt en fin model, at man har et tal, man styrer det efter. Men man skal også skele til det faktiske beløb, for det kan få nogle uheldige konsekvenser, hvis vi bare blæser på, hvad én procent er i kroner og øre.

Har private fonde fået for meget magt i dansk forskning?

– Det synes jeg generelt ikke, men når jeg ser på, hvad der kommer fra Carlsbergfondet kan jeg godt blive bekymret. Den fond er ved at blive woke, og det er jeg ked af, for wokeness er ikke vejen frem inden for forskning. De her meldinger, der kommer om kønskvotering og feministaktivisme, det tror jeg ikke er godt for noget.

Kun 22 procent af bevillingerne går ifølge tænketanken DEA til kvindelige forskere herhjemme. Skal man gøre mere for at udligne den forskel og i givet fald hvad?

– Kvinderne skal selvfølgelig ikke have 50 procent af pengene, når de ikke laver 50 procent af ansøgningerne.

– Hans Bonde (professor ved Københavns Universitet, red.) påviser i sin seneste bog, at kvinder ikke bliver snydt, når det gælder udnævnelser. De har faktisk lidt bedre chancer, og de har også gode chancer for at få forskningsbevillinger. Deres chancer er ikke dårligere end mænds. Det er jo det afgørende – hvor gode er dine chancer, når du søger? Det her 50/50 feminisme er en woke idé, der ikke hører nogle steder hjemme.

Læs også: Radikale vil give forskningen stort økonomisk løft

– Man skal jo også huske på, at offentlig forskning ikke er alt. Når kvinder forsvinder ud af forskning, er det jo måske fordi, det er mindst lige så fedt at være chef for et privat laboratorium. Universiteterne skal ikke tro, de er så lækre, at det er det eneste, man kan stræbe imod.

– Der er imidlertid én ting, der skal gøres noget ved, og det er kvindernes vilkår i forbindelse med børnefødsler. Det gør vi ikke godt nok, og det går ikke, at det får konsekvenser, at man gerne vil stifte familie. Det må vi fokusere på og gøre noget ved.

Hvilken rolle mener du/dit parti, at forskningsverdenen bør spille i Danmarks grønne omstilling?

– Jeg tror, det er meget afgørende, fordi de løsninger, der skal bringe os i mål med 70 procents-målsætningen (sænkning af CO2-niveauet fra 1990 med 70 procent i 2030, red.) i høj grad er forskningsdrevne. Der kan vi i Danmark spille en rolle og udvikle de nødvendige, avancerede teknologier. Det har vi gode forudsætninger for.

– Dem kan vi desuden eksportere, så det kan også blive givtigt for Danmark. What’s not to like?