Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Politik

KU-rektor: Kære politikere, kom med en langsigtet plan for forskning

Under valgdebat på Københavns Universitet diskuterede politikere uddannelse og forskning

Valgdebat på Københavns Universitet

– Kære politikere, lad besparelser være noget, der hører fortiden til og kom i stedet med en langsigtet plan for uddannelse og forskning.

Sådan lød den klare opfordring fra rektor på Københavns Universitet, Henrik C. Wegener, da KU dannede ramme om en valgdebat, hvor uddannelse og forskning var hovedtemaet.

– Vi har hørt rigtig meget om Danmark som et velfærdssamfund i den her valgkamp, men jeg synes, vi har hørt utrolig lidt om Danmark som et videnssamfund, hvis succes, velstand og netop velfærd primært bygger på ny viden, som skabes og sættes i spil gennem forskning og uddannelse, siger rektoren og uddyber;

– Uddannelse og forskning er i det her samfund vores eneste brændstof, og der skal hældes mere på. Meget mere, hvis vi ikke vil falde bagover. Men i øjeblikke kan vi spejle langt efter en ny globaliseringsaftale, og en langsigtet plan for, hvad samfundet vil med uddannelse og forskning.

FAKTA: Om Globaliseringsaftalen
I 2005 blev Globaliseringsrådet nedsat som et resultat af den daværende statsminister Anders Fogh Rasmussens besøg i Kina, hvor han blev imponeret af omfanget og kvaliteten af kinesernes investeringer i forskning og uddannelse. I marts 2006 præsenterede den daværende VK-regering så en samlet strategi for udviklingen af Danmark til et globalt førende vækst- og vidensamfund.
Globaliseringsstrategien var centreret om 350 initiativer inden for forskning, uddannelse og innovation. Med strategien fulgte en globaliseringspulje på 43 mia. kroner.

Globaliseringsaftalen bliver derfor ofte omtalt som den mest ambitiøse uddannelses- og forskningsstrategi i nyere tid.

Efterspørgslen på en langsigtet plan for uddannelse og forskning er i øjeblikket meget udtalt, og det er ikke kun fra universitetsverdenen. Den kommer også fra fondsverdenen og industrien, ligesom udmeldingen fra flere forskningsordførere på Christiansborg, det gælder især SocialdemokratietDF og Radikale Venstre, lige nu er, at Danmark har brug for en ny national forskningsstrategi.

Initiativ fra politikerne

Til trods for, at ønsket øjensynligt når hele vejen rundt på den forskningspolitiske scene, er der endnu ikke blevet sat meget handling bag ordene. Med sin opfordring lægger Henrik C. Wegener op til, at initiativet skal komme fra politikerne.

I valgdebatten på KU var der repræsentanter fra alle de ni nuværende partier på Christiansborg samt fra partierne Nye Borgerlige, Kristendemokraterne og Partiet Klaus Riskær Pedersen, som også er opstillingsberettigede.

Selvom der på tværs af partierne generelt var opbakning til, at det både er en god idé med en ny globaliseringsaftale og at investere mere i forskning, kom der ingen løfter om at tage konkret initiativ til faktisk at lave en langsigtet strategi for uddannelse og forskning.

Der var især landets Finansminister, der udtrykte klar opbakning til forslaget om en ny national strategi;

– Der er behov for, at vi prøver at tænke langsigtet frem, men også tænke nyt. En ting Anders (tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, red.) så lidt skævt var, at han lagde så meget vægt på forskningsdelen, at man glemte, at forskning og produktion går hånd i hånd. Det, vi rent faktisk kan, er at omsætte forskning til praktisk viden og praktiske produkter. Så jeg synes, vi skal lave en fremsigtet strategi, siger Kristian Jensen (V).

Også Peter Skaarup, gruppeformand for Dansk Folkeparti, bakkede om ideen:

– Det, der er vigtigt, er, at vi tænker stort. At vi i forhold til forskning laver en strategi, hvor universiteter, fonde og ministerierne tænker sammen, i stedet for den der kassetænkning. Vi skal tænke sammen, vi skal have en fælles strategi for det hele, sagde DF’eren.

De Konservatives Mette Abildgaard kommenterede ikke på, hvorvidt hendes parti bakker op om en ny globaliseringsaftale, men pointerede, at forskning generelt står højt på De Konservatives dagsorden:

– Er der et sted, vi gerne vil være med til at bruge flere penge – og det er ikke mange steder, vi kommer til at sige det under den her valgkamp – så er det i forhold til forskning. Det har altid været vores konservative ønske at få det (offentliges investeringer i forskning, red.) op på 1,25 procent af vores BNP, siger Mette Abildgaard og uddyber;

– For hver 1.000, der er, i den danske arbejdsstyrke, er der 14 forskere. Og de gør det godt. De bliver publiceret, de bliver citeret, de henter forskningsmidler hjem til Danmark fra det europæiske system. Det giver god mening at investere yderligere i det.

Et spørgsmål om prioritering

I valgkampstider er investeringslysten gerne meget høj hos de politikere, der håber at blive genvalgt. Og dagens debat var heller ingen undtagelse, idet størstedelen af de tilstedeværende politikere tilkendegav, at de gerne vil investere mere i forskning og uddannelse.

Der vil jeg påstå, at det egentlig er en uansvarlig økonomisk politik, at vi har sparet så meget, igennem så mange år, på uddannelse og forskning
– 
Peter Hummelgaard Thomsen

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) pointerede dog, at der ”ikke er ubegrænsede midler” i statskassen, og derfor er det ”ufattelig vigtigt, at vi begynder at diskutere; hvordan får man lagt en velstandsplan for Danmark”.

– Så vi er i stand til at pumpe flere midler ind i det her område, som det jo er ufattelig vigtigt, vi bruger flere ressourcer på i fremtiden. Vi står i en konstant konkurrence med kineserne, sagde den liberale minister.

Fra Socialdemokratiets Peter Hummelgaard Thomsen lød det, at;

– Man er hele tiden nødt til at huske på, hvad det egentlig er, der er ansvarlig økonomisk politik? Der vil jeg påstå, at det egentlig er en uansvarlig økonomisk politik, at vi har sparet så meget, igennem så mange år, på uddannelse og forskning, som jo gerne skulle være forudsætningen for, at vi har dygtige talenter og virksomheder, siger Peter Hummelgaard fra Socialdemokratiet, som også tilkendegiver, at;

– Vi går til valg på, og vi har en investeringslinje til, at investere mere i uddannelse og forskning.

Mindre administration

Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, meddelte også, at;

– Vi vil gerne øge investeringerne i grundforskning. Der skal afsættes flere midler til uddannelse og forskning.

Men det bekymrer hende samtidig, at der ”bliver brugt enorme ressourcer på unødvendig dokumentation og unødvendigt bureaukrati”.

– Lad os nu sørge for, at politikerne trække hænderne til sig og blande sig mindre i, hvordan der skal forskes, hvad der skal forskes i og hvordan midlerne skal fordeles, så man i højere grad får tilliden frem til den faglighed, som er derude.

Det var Stig Grenov, Kristendemokraternes formand, enig i;

– Vi skal have styrket forskningen. Og hvor skal vi så finde pengene? 42 procent af de lønudgifter, der blandt andet er på Københavns Universitet, går til administrativt personale. Og administration skal der være noget af, men det har godt nok rykket sig for meget.

Stram Kurs deltog, som det eneste af de 13 opstillingsberettigede partier, ikke i valgdebatten på KU. Partiet var dog inviteret, oplyser KU til Science Report.

Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene

I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden

Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne

GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Seneste artikler:

Robothænder med følelser

Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu. 

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.