26 forskere fra Aarhus Universitets Institut for Biologi udtrykker dyb bekymring over universitetsledelsens håndtering af den såkaldte Besenbacher-sag.
Det skriver Forskerforum.
– Vi har på et møde spurgt dekanen, om ledelsen ville give en direkte undskyldning til de tre forskere. Det ville man ikke, var svaret. Om Besenbacher sagde dekanen bare, at de har talt med ham, siger Henrik Balslev, professor ved Institut for Biologi.
Læs også: Forskningsordførere i hård kritik af Besenbacher
De 26 forskere ser gerne, at universitetet tager tydeligere afstand fra Besenbacher og samtidig bakker op om tre navngivne forskere på universitetets Institut for Fysik og Astronomi.
Kaldte forskere for “redeskidere”
Udmeldingen kommer efter, at tre forskere ved Institut for Fysik og Astronomi har kritiseret et forskningsprojekt lavet af professor (MSO) Jacob Sherson og professor Klaus Mølmer for videnskabelig uredelighed. Sherson og Mølmer havde fået publiceret artiklen i Nature, men på grund af en fejl trak de to professorer artiklen til tilbage i sommeren 2020.
Læs også: Fem professorer: Besenbacher udsat for noget, der minder om karaktermord
Som reaktion på kritikken af Sherson og Mølmer har Flemming Besenbacher i flere e-mails sendt fra hans officielle mailkonto hos Carlsbergfondet til rektor på Aarhus Universitet, Brian Bech Nielsen, skrevet om de navngivne kritikere, at de ”for altid har fået et minus i min karakterbog” og videre, at universitetsledelsen skulle sætte sig igennem og give ”de to redeskidere et gok i nødden” og sige til dem, “at nu stopper det, ellers får det konsekvenser”.
Siden svarede Kristian Pedersen, dekan på Det Naturvidenskabelige Fakultet, at han havde lyst til at “tape deres mund med gaffatape”. Både Flemming Besenbacher og Kristian Pedersen har flere gange efterfølgende beklaget deres sprogbrug.
Læs også: Hendricks og Willerslev: Budskabet er uafhængigt af bevillingerne
Flemming Besenbacher er som professor i nanoteknologi tilknyttet instituttet. Jacob Sherson har tidligere modtaget en bevilling på 15 millioner kroner fra Carlsbergfondet. Sagen fra Aarhus har resulteret i, at Flemming Besenbacher har besluttet at erklære sig inhabil, når der skal behandles ansøgninger om fondsmidler fra Det Naturvidenskabelige Fakultet.
Til Forskerforum oplyser rektor ved Aarhus Universitet, Brian Bech Nielsen, at sagen endnu ikke er afsluttet, hvilket indebærer en forpligtelse til at balancere udmeldingerne i sagen.
Læs også: Udskældt forsker forsvarer Besenbacher
Ifølge Forskerforum vil medarbejderne på Institut for Biologi sende et nyt klagebrev til deres tillidsrepræsentanter og repræsentanter i AU’s bestyrelse.
Forsiden lige nu:
Novo Nordisk Fonden åbner sit forskningsprogram og store millionbevillinger for hele Europa
BEVILLING. For første gang kan forskere ved udenlandske universiteter søge som hovedansøgere i Novo Nordisk Fondens Challenge Programme, der i år uddeler op til 600 millioner kroner til ni forskningskonsortier
Aalborg Universitet henter topleder hjem fra KU
UNIVERSITETSLEDELSE. Efter næsten 30 år i Københavns Universitets øverste ledelseslag har Jacob Graff Nielsen sagt ja til at stå i spidsen for et af Aalborg Universitets største fakulteter
Aarhusiansk vidensfestival udvider programmet for at få plads til flere dygtige forskere
FORSKNINGSFORMIDLING. For andet år i træk danner Universitetsparken i Aarhus ramme for vidensfestivallen PARK, hvor forskere og videnskabsformidlere møder publikum. I år er programmet udvidet til to dage, så der kan komme endnu mere forskning på programmet
Seneste artikler:
EU kræver grønt flybrændstof i 2030. To danske projekter afgør, om det sker
POLITIK. EU kræver syntetisk flybrændstof fra 2030. Men hvis de første anlæg ikke bliver bygget, kan EU få svært ved at håndhæve sine egne regler.
“Klimalov i forklædning”: EU foreslår grønne krav i offentlige indkøb
POLITIK. Kommissionen vil bruge Europas enorme offentlige købekraft til at fremme grønnere varer, styrke industrien og mindske afhængigheden af leverandører uden for EU.
”Højest overraskende i 2026”: Dagrofa lancerer bæredygtighedsprogram uden samlet klimamål
KLIMA. Mens konkurrenterne har sat samlede klimamål, mangler Dagrofa det tilstrækkelige datagrundlag, lyder forklaringen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























