Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Samfund

Den frie, kritiske forskning er under pres fra egne rækker

Professor emeritus i skarp kritik: – Det indskrænker den demokratiske debat.

Presset på forskningsfriheden kommer også indefra. Foto: Dmitrii_Guzhanin/iStock

Forskningsfrihed er et omdebatteret emne, og de seneste år har kritiske røster kontinuerligt advaret om, at den er under stort pres. Et pres, der også kommer indefra.

– Der ligger et pres for, at man ikke laver kritisk forskning mere – i hvert fald ikke, hvis det falder opdragsgiverne, virksomhederne eller myndighederne for brystet.  

Sådan lyder kritikken fra arbejdsmarkedsforsker og professor emeritus på Aalborg Universitet, Henning Jørgensen. Ifølge ham har universitetsledelserne for stort fokus på penge, prestige og BFI-point og bakker ikke deres forskere nok op, når de møder modstand fra politikere eller virksomheder. 

– Det indskrænker den demokratiske debat og ikke mindst de fornuftige valg af hvem, der får stillingerne på universiteterne: Dem, der publicerer flest videnskabelige artikler – og som ikke gør sig uvenner med dem, der sidder på pengekassen, siger han.

Opbakning fra ledelsen eksisterer ikke længere

Henning Jørgensen har i mange år været en hyppig gæst i nyhedsmedierne og har været en af Aalborg Universitets mest citerede forskere. Førhen var det ifølge ham noget nær fast procedure, at ledelsen bakkede ham op, hvis en virksomhedsleder eksempelvis klagede over hans udtalelser.

I dag er det hans oplevelse, at den opbakning ikke længere eksisterer.

Professor emeritus ved Aalborg Universitet, Henning Jørgensen. Foto: PR

Science Report har forholdt rektor på Aalborg Universitet, Per Michael Johansen, kritikken. Han understreger over for Science Report, at en ansat “selvfølgelig ikke må være i tvivl om, at vedkommende har ledelsens opbakning”.

– Hvis en medarbejder oplever det, håber jeg, at han eller hun tager det op med sin leder og får drøftet de problemstillinger, der eventuelt måtte være, udtaler han i et skriftligt svar.  

Læs også: Store omkostninger ved at kæmpe for demokratisk samtale

I forhold til Henning Jørgensens kradse kritik af forskningsfrihedens – ifølge ham – trange vilkår, udtaler Per Michael Johansen:

– Det er rigtigt, at der har været nogle problematikker omkring tavshedsklausuler i forbindelse med myndighedsbetjening. Men generelt oplever jeg ikke et pres mod kritisk forskning på universiteterne.

Han fortsætter:

– Hvis en forsker på nogen måde føler sig presset til ikke at være kritisk i sin forskning, vil jeg kraftigt opfordre vedkommende til at tage det op med universitetsledelsen.

Frustrerede, bekymrede og decideret bange

Henning Jørgensen står dog ikke alene med sin kritik. Til Forskningspolitisk Årsmøde i Videnskabernes Selskab var der også en kritisk debat af den måde, universiteterne styres og ledes på – og at det skaber trange vilkår for forskningsfriheden.

– Vi oplever, at flere og flere ude i systemet er frustrerede, bekymrede og decideret bange, lød det fra professor og formand for forskningspolitisk udvalg i Videnskabernes Selskab, Ole Wæver.

Blandt deltagerne i den efterfølgende paneldebat var Camilla Gregersen, formand for DM, som understregede, at de nuværende rammer sætter forskningsfriheden under pres.

Læs også: Pres på regeringen for at evaluere universitetsloven

– Problemet er mangefacetteret, fordi presset på forskningsfriheden kommer mange steder fra. Men nogle af de forskere, der oplever et pres for at ændre, udskyde eller offentliggøre resultater, oplever det også fra ledelse og kolleger, siger Camilla Gregersen til Science Report.

Hun henviser til en undersøgelse fra Vive fra 2018, der viste, at 16 procent af forskerne på Aarhus Universitet oplevede, at deres forskningsfrihed var under pres. De respondenter, der havde oplevet et pres inden for de seneste fem år, svarede, at der blandt andet havde oplevet et pres fra ledelseslag, vejledere og kolleger.

Økonomien presser friheden

Ifølge Camilla Gregersen er det helt store problem af økonomisk karakter.

– Både forskere og ledelse er under et ekstremt økonomisk pres i de her år. Det handler om, at tiltrækning af eksterne midler til forskning fylder mere og mere. Det er dét, der udfordrer forskningsfriheden, her forstået som selvvalgte forskningsemner, siger hun.

En aktuel rundspørge blandt de medlemmer af DM, der arbejder som videnskabeligt personale på et universitet, viser, at forskere i høj grad selv skal skaffe penge til deres videre ansættelse.

43 procent af respondenterne svarer således, at de selv står for at søge midler enten helt eller delvist.

Formand for DM, Camilla Gregersen. Foto: Jacob Nielsen

– Den usikkerhed om midlerne kan ikke undgå at påvirke forskningsfriheden i forhold til, hvilke emner man kaster sig over som forsker. Derfor er det så utrolig vigtigt, at der er tilstrækkeligt basismidler til universiteterne. Det er i min optik rygraden i forskningsfriheden, at man ikke alene er afhængig af penge udefra, lyder det fra DM-formanden.

Dermed ikke sagt, at man skal afskaffe ekstern finansiering, tilføjer hun.

Læs også: Forskernes ytringsfrihed i Danmark er under pres

– Det er en gave og en berigelse, at så mange gerne have viden fra universiteterne og finder forskning relevant. Men der er en risiko for, at afhængigheden bliver for stor.

Hun hilser Henning Jørgensens kritik velkommen og siger, at det er fint, at der ”stadig er nogle, der tør sige noget kritisk”.  

– Det er vigtigt at tale om vilkår og forskningsfrihed, så jeg håber ikke, for mange derude giver sig selv mundkurv på, siger hun.

Ledelsesansvar at sikre forskningsfriheden

Ifølge Camilla Gregersen spiller universitetsledelserne en afgørende rolle i forhold til at skabe bedre rammer for forskningsfriheden.

– Det er helt afgørende, at universitetsledelserne helhjertet bakker op om forskningsfriheden, også når resultaterne går imod eksterne bevillingsgiveres interesser. Det er et ledelsesansvar at sikre det, siger hun.

Derfor samarbejdede DM med Dansk Universiteter og Forskningsministeriet i februar i år om at lave 12 nye principper og anbefalinger til eksterne samarbejder.

– Det er klart et fremskridt – men de skal selvfølgelig følges op i praksis. Den her debat, som Henning Jørgensen rejser, kan være et godt afsæt til refleksion, siger hun og opfordrer universitetsledelserne til at spørge sig selv: Hvordan er det hos os, og har vi implementeret de her procedurer til at sikre forskningsfriheden?

Mere på spil end den enkelte forskers ry

Det pres på den frie, kritiske forskning, som Henning Jørgensen og mange andre forskere oplever er ifølge ham et demokratisk problem.

– Det at være ekspert og stille sig til rådighed er med til at skabe tillid til de offentlige institutioner. Det gør, at vi kan skabe sammenhængskraft her i samfundet. Et angreb på min ekspertise eksempelvis er således med til at mindske tilliden til universitetet – det er altså ikke bare den enkelte forsker, det har betydning for. Det er mere på spil end bare forskernes ry her, siger han.

Læs også: Vi har et problem på universiteterne

Ifølge ham bliver demokratiets muligheder forsnævret, hvis man forsøger at få kritikere til at tie stille.  

– Forskere skal ikke bare være kapable til regnestykker. Du skal også tage en intellektuel rolle på dig som forsker og kunne foretage en selvstændig, kritisk vurdering af, hvad der sker omkring dig. Ellers ender vi med kun at have intellektarbejdere på universitetet og ikke intellektuelle, siger han og fortsætter:

– Det, mener jeg, vil være en fare for vores samfund. Under fascismen var de også teknisk dygtige, men der var ikke etik eller selvkritik med. De endte som teknisk kompetente barbarer.

Forsiden lige nu:

Hvem er forskningsverdens magtelite?

FORSKNINGENS MAGTELITE. Magtbalancen rykker sig i forskningsverdenen i takt med, at bevillingssummerne strømmer til som aldrig før. Science Report undersøger og afdækker i en ny magtserie, hvem der udgør forskningens magtelite, og hvilke typer magt der i spil.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.