Store bevillinger fra de private fonde presser dele af forskningsøkonomien på Københavns Universitet.
I en sådan grad, at universitetet kan blive nødt til at skele mere til finansieringen end udelukkende de potentielle forskningsresultater.
– Vi medfinansierer i dag store beløb, hvilket presser mindre forskningsområder, der ikke i samme grad får fondenes opmærksomhed. Det er vores dilemma, siger rektor på Københavns Universitet, Henrik C. Wegener.
Læs også: Wegener fortsætter som KU-rektor
Med udmeldingen stempler han ind i debatten om det såkaldte overhead. Tidligere har han skrevet om, at der ikke er nok basismidler i den danske forskning til at følge op på fondenes og universiteternes ambitioner. Et synspunkt, det bliver delt af de andre rektorer på de danske universiteter.
Store udgifter forbundet med bevillinger
Når et universitet modtager en bevilling fra en privat fond, er midlerne typisk øremærket til de forskningsrelaterede aktiviteter. Dermed er omkostninger som husleje, HR, økonomistyring og it-udstyr ikke dækket. Det er det, man kalder overhead-udgifter – de administrative følgeomkostninger, universiteterne skal dække, når de modtager bevillinger fra fondene.
Læs også: Skandalesager kræver nyt kodeks for forskningsbaseret samarbejde
I mange år er det blevet drøftet, om fondene vil betale en del af overheaden. Alternativet er, at udgifterne bliver dækket via universiteternes basismidler, hvilket presser universiteternes økonomi til andre opgaver som undervisning og forskning i nicheområder. Omvendt har fondene argumenteret for, at de kun vil betale til ting, der kan dokumenteres.
For hver 100 kroner vi modtager, har vi ekstra udgifter for 74 kroner
– Vi vil vide, hvad vores penge bliver brugt til – vi kan ikke lide overhead, sagde Lundbeckfondens forskningsdirektør, Thomas Sinkjær, på Videnskabernes Selskabs årsmøde i 2019.
Københavns Universitet har sammen med revisorfirmaet Deloitte Consulting afdækket, hvor mange penge universitetet bruger, når det modtager eksterne bevillinger.
– For hver 100 kroner vi modtager, har vi ekstra udgifter for 74 kroner. På andre universiteter er beløbet højere, siger Henrik C. Wegener.
Et inaktivt løsningsforum
På Christiansborg har politikerne været opmærksomme på udfordringerne med universiteternes ekstraudgifter i forbindelse med bevillingerne. Derfor nedsatte den forrige regering ’Forum for Forskningsfinansiering’, der blandt andet skulle drøfte ”de indirekte omkostninger ved eksternt finansierede forskningsprojekter”.
Flere universiteter i Danmark har nemlig efterhånden flere indtægter fra de eksterne fonde end fra statens basismidler til forskning, oplyser Københavns Universitet.
Læs også: Forum for Forskningsfinansiering mødes for første gang
– De private fonde yder i dag et markant bidrag til dansk forskning. Det er super godt, fordi det giver dansk forskning unikke muligheder for at nå flere forskningsmæssige gennembrud. Men i takt med, at fondenes bidrag vokser, er det vigtigt, at vi diskuterer, hvordan universiteternes omkostninger ved eksternt finansierede forskningsprojekter håndteres, så universiteterne også fremadrettet har gode muligheder for at samarbejde med fondene, sagde daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V).
Læs også: Stor opbakning til Forum for Forskningsfinansiering
I forummet deltager Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Velux Fonden, Lundbeckfonden, Carlsbergfondet samt Danmarks Frie Forskningsfond, Danmarks Grundforskningsfond og Danmarks Innovationsfond. Derudover er de otte danske universiteter også medlemmer af forummet. Uddannelses- og Forskningsministeriet står for at drive det.
– I vores fundats er det tydeligt angivet, at vi kan give midler til videnskabelige, sociale og humanitære formål. At varetage universiteters generelle drift ser vi ikke som omfattet af vores vedtægtsmæssige uddelingsområde, og det er i øvrigt noget, vi mener er et offentligt anliggende, sagde den daværende bestyrelsesformand i Novo Nordisk Fonden, Sten Scheibye, da forummet blev etableret.
Hermed en venlig opfordring til ministeren
Arbejdet i Forum for Forskningsfinansiering går dog ikke stærkt. For nylig kunne Fundats skrive, at forummet ikke var mødtes i over et år, hvilket har affødt skarp kritik af uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) fra flere oppositionspartier.
Også Henrik C. Wegener ser gerne mere aktivitet i gruppen:
– Jeg har forståelse for, at tingene står lidt mere stille under pandemien. Men nu må vi kunne komme videre. Så hermed en venlig opfordring til ministeren.
De tunge gaver
Ærindet med udtalelsen er for Henrik C. Wegener ikke at hamre løs på fondene.
– Det vil være ubærligt, hvis vi begynder at se skævt til hinanden, siger han.
Ikke mindst fordi Københavns Universitet i 2020 modtog tre milliarder kroner i eksterne bevillinger. Det sikrer ansættelse til 3000 mennesker på universitet
– Fondene er en gave til forskningen. Men store gaver kan godt veje tungt, siger Henrik C. Wegener.
Læs også: Ligger løsningen på overhead diskussionen i Sverige?
Udover manglende lyst til at betale de fulde udgifter til aktiviteterne rundt om forskningen, vil en del af fondene også gerne kunne påvirke udvalgte forskningsområder meget præcist. Her kommer den tunge vægt ind i billedet.
– De erhvervsdrivende fonde samler deres opmærksomhed i klumper. På nuværende tidspunkt bliver der uddelt mange midler til sundhedsvidenskab, og vi oplever pt. en tsunami af bevillinger til forskning i klima og bæredygtighed, siger Henrik C. Wegener.
Vi vil ikke ville have råd til at betale alle omkostningerne forbundet med bevillingerne
Det er forskerne på de forskellige universiteter, der ansøger om midlerne. Men det er universiteterne, som skal samle regningen op. Det lægger et økonomisk pres på universitetets mindre forskningsområder.
– Jeg vil altid begræde, hvis god forskning ikke bliver til noget, fordi vi ikke har økonomien til det. Så det vil være ønskværdigt, hvis fondene ville betale flere af udgifterne til aktiviteterne uden om forskningen, siger Henrik C. Wegener
Har de private fonde fået for meget magt?
– Jeg vil ikke kalde det for magt. De private fonde er dygtige til at holde armslængden, har et godt øje for forskningskvalitet og er i deres gode ret til selv at bestemme, hvad de vil give deres penge til. Samtidig er de også bundet af deres fundatser og lovgivningen. Men det er klart, at deres bevillinger påvirker vores strategiske muligheder, siger Henrik C. Wegener.
– Vores restråderum skrumper, hvilket påvirker vores muligheder for at fastholde en mangfoldig forskning, tilføjer KU-rektoren.
Betyder det, at I vil sige nej til eksterne bevillinger?
– Vi kommer ikke til at lave micro management på forskernes ansøgninger. Men fortsætter vi med at modtage store bevillinger, risikerer at stå med en winners curse, hvor vi skal lukke ned for forskningsprojekter.
– Derfor er vi nødt til at se på, hvilke bevillinger vi siger ja tak til. Simpelthen fordi, vi ikke ville have råd til at betale alle omkostningerne forbundet med alle bevillingerne, siger Henrik C. Wegener.
Tags:
