Minister bør tage hånd om “helt ekstreme vilkår”

Onsdag kunne Science Report fortælle om den 35-årige forsker på Aarhus Universitet, Micah Allen, som trods en ERC-bevilling på 11 millioner kroner og en årrække i midlertidige stillinger ved universitetet, stadig ikke kan få en fast stilling.

– Hvad kan man mere gøre for at få en eller anden grad af jobsikkerhed?, spørger han retorisk.

Læs også: “Kan du ikke skaffe 1,5 millioner Euro hvert femte år? Så er det farvel”

At det er svært at få en fast forskerstilling, er ikke noget nyt. Antallet af løse ansættelser i forskningsmiljøet har gennem årtier været stigende.

Ifølge en opgørelse fra Magisterbladet udgjorde løse ansættelser 49 procent af universiteternes årsværk i 2018. I 2002 lå det tilsvarende tal på 33 procent.

I 2019 konkluderede Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) i rapporten “Karrierer i forskningen” desuden, at det tager to år længere at få et fast forskerjob end ti år tidligere.

Et problem for forskningen

De mange tidsbegrænsede ansættelser er et problem for dansk forskning, mener professor og generalsekretær i Videnskabernes Selskab, Thomas Sinkjær.

– Vi kan se, at folk, der sidder i længere ansættelser, laver bedre forskning. Det er særligt slemt for de yngre forskere – specielt for postdocs – der på grund af økonomi kan blive presset til at tage færre chancer, hvilket kan føre til mindre faglig dybde i forskningen, siger han til Science Report.

Ifølge formand for DM (tidligere Dansk Magisterforening), Camilla Gregersen, har det både konsekvenser for den enkelte forsker og for forskningsfriheden, at flere forskere bliver ansat i midlertidige stillinger.

– Det er jo langt fra optimale vilkår, hvis man hele tiden skal overveje, hvordan man sikrer den næste bevilling, siger hun.

– Vi ved også, at den her usikkerhed i ansættelsen får mange, især yngre forskere, til at overveje helt at skifte branche. Så vi risikerer simpelthen at tabe talent på den konto – og det er ikke hensigtsmæssigt hverken for universiteterne eller samfundet.

Afgørende for at sikre stærke forskningsmiljøer

Derfor er der ifølge Camilla Gregersen et stort behov for, at man på universiteterne får lagt en strategi for, hvordan man sikrer flere faste ansættelser.

– Vi mener, at de eksternt finansierede forskningsprojekter i fremtiden bør være fuldt finansierede, så man kan sikre en længere planlægningshorisont og dermed også får sikret midler til flere faste stillinger, siger hun.

I dag er det ikke unormalt, at driftsomkostningerne ikke er dækket, når der kommer en ekstern forskningsbevilling. Derfor skal man bruge basismidler til at supplere med, og det giver ifølge Camilla Gregersen ikke den stabilitet, der er afgørende for at sikre stærke forskningsmiljøer.

– De stærke forskningsmiljøer er jo ikke noget, man kan klappe op og ned alt efter, om der lige er finansiering et år – det kræver en stabil finansiering, siger hun.

Et rammevilkår

Det er da heller ikke fordi, man på ledelsesniveau ikke gerne vil give flere forskere fast ansættelse. Det var i hvert fald, hvad leder af Institut for Klinisk Medicin på AU, Jørgen Frøkier, udtalte tidligere på ugen til Science Report.

– Vi ville gerne tilbyde flere en fastansættelse, men det er vanskeligt, så længe eksterne bevillinger udgør så stor en andel af vores økonomi, lød det.

Læs også: Ordførere: Model for forskningsreserven er problematisk

Han påpegede, at de midlertidige ansættelser er et rammevilkår, som skyldes, at de eksterne bevillinger fra private og offentlige fonde alle har en udløbsdato.

Thomas Sinkjær fra Videnskabernes Selskab sl¨¨år fast, at store bevillinger, som den Micah Allen har fået, ikke automatisk bør udløse en fastansættelse.

– Og det ville være trist, hvis det var eksterne projektbevillinger, der driver fastansættelserne, siger han.

Set fra Thomas Sinkjærs stol handler det om prioriteringer, når det kommer til antallet af fastansatte forskere.

– Universiteterne oplever, at de ikke har penge nok. Samtidig binder de midler, der kunne bruges til fastansættelse af forskere, på ansættelser af andre faggrupper. Vil universiteterne gerne have flere fastansatte forskere, må de se på, hvordan de bruger deres penge, siger han.

Thomas Sinkjær henviser til, at de otte danske universiteter i perioden 1999 til 2018 har øget andelen af midlertidigt ansatte med 276 procent. I samme periode er antallet af fakultets-ansatte steget med 77 procent, men udgør alligevel en faldende del af ansættelserne. Samtidig er antallet af akademisk uddannet administrativt personale inklusive konsulenter og ledere vokset med 462 procent.

Appel til ministeren

Formanden for DM understreger, at en del af stigningen i antallet af midlertidigt ansatte skyldes, at der er kommet flere ph.d.’er i forløbet.

– Flere ph.d.’er er selvfølgelig ikke problemet, så det, vi problematiserer, er karrierevejene senere på universiteterne, hvor der er en stigning i midlertidige stillinger. Det er dén del, vi har fokus på, og det kan ikke løses af universitetsledelserne alene, siger Camilla Gregersen.

Hun foreslår, at universiteterne, fondene, Uddannelses- og Forskningsministeriet og fagforeningerne skal sætte sig ned og finde en løsning.

– Det vil være et forrygende projekt for vores relativt nye minister, hvis han satte sig for bordenden for at skabe bedre karriereveje. Det er et af de største strukturelle problemer på forskningsområdet. Det er snart mange år siden, at Forum for Forskningsfinansiering blev sat i værk for at løse det her problem, men de er ikke kommet meget tættere på at løse det. Det er noget paradoksalt, at flere midler til forskning faktisk kan ende med at skabe dårligere forhold for mange forskere. Det duer ikke, siger hun.

Læs også: Pres på regeringen for at evaluere universitetsloven

– Det vil være et kærkomment og fantastisk projekt, som virkelig kunne gøre en forskel for rigtig mange af vores forskere. Vi bliver hos DM ved med at sætte fokus på problemet, indtil det bliver taget så alvorligt fra ministeriets side, at de går ind og hjælper med at sikre nogle bedre arbejdsvilkår, fortsætter hun.  

Det handler ifølge Camilla Gregersen om at forbedre universiteternes rammebetingelser ved at hæve basismidlerne, som Folketingets partier netop nu ligger i forhandling om størrelsen og fordelingen af.

– Vi kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er, at man får hævet basismidlerne. Det handler både om ansættelsesbetingelser, men det handler faktisk også om forskningsfriheden, at man har en stabilitet i økonomien, så man ikke hele tiden skal ud og hive hele sin løn – og mere til faktisk – hjem i eksterne midler. Det er simpelthen nogle helt ekstreme vilkår, siger hun. 

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra uddannelses- og forskningsminister, Jesper Petersen (S), inden artiklens deadline.

Artiklen er opdateret 12. november klokken 11.20 med en præcisering af Camilla Gregersens citater.