Selvom flere og flere streamer deres tv, står de danske public service stationer som DR og TV 2 ikke over for deres undergang.
Det mener professor Hanne Bruun, der har modtaget 2,9 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond til at undersøge feltet nærmere.
– Lige nu er vores projekt, at de her public service-stationer ikke kun skal betragtes som ofre, siger Hanne Bruun i podcastserien ‘Det Store Spørgsmål’, som Science Report har produceret for Danmarks Frie Forskningsfond.
For de kommercielle kanaler og presset fra streamingtjenester som Netflix, Disney+ og HBO Nordic tvinger public service-stationerne til at løfte deres indhold, mener professoren.
Kommercielle kanaler i krise
I 2020 overgik antallet af danskere, der udelukkende streamer deres tv dem, som udelukkende ser flow-tv. Det viser tal fra DR Medieforskning.
Hanne Bruun er professor ved Aarhus Universitets Institut for Kommunikations og Kultur – Medievidenskab. Hun peger på, at det især er de kommercielle kanaler, der oplever et pres fra den nye medievirkelighed, hvor seerne er mindre loyale, og udbuddet af indhold vokser.
– De kommercielle stationer, der arbejder i Danmark, er faktisk i dyb krise i øjeblikket, siger hun.
Det ses blandt andet hos Discovery, der har oplevet en halvering af sit seerantal i Danmark – ikke mindst efter mediehuset bag Kanal 4, Eurosport og Kanal 5, røg ud af YouSees tv-pakker ved årsskiftet.
Hanne Bruun peger netop på konflikten med YouSee som en af grundene til krisen.
– Men det har også noget at gøre med den måde, de tænker seere på, siger Hanne Bruun.
Hun tilføjer:
– De har kun det, man kalder et kommercielt mandat, og ikke det man kalder public service-forpligtelse, der presser dem til at tage nogle chancer, og måske presser dem til forsøge at leve op til de her forpligtelser, selvom det måske ikke økonomisk er super opportunt.
Ikke enden på public service
Public service-ordningen giver altså DR og TV 2 et råderum til at udvikle indhold og ikke kun tænke i kroner og ører og de næste fem minutters seere. Her mener Hanne Bruun, at potentialet ligger for de gamle mediemastodonter.
– De har faktisk et mulighedsrum lige nu for at forandre deres måde at tænke publikum på, men også for at tænke mangfoldighed og universalitet på en ny måde.
Hun tilføjer:
– Det er en af teserne på det her felt i øjeblikket. Et felt, der ellers er meget trist og lidt negativ, og hvor man forestiller sig, at det her er nok enden på alt, hvad vi forestiller os om public service.
Det nye projekt vil derfor undersøge, hvordan tilkomsten af streamingplatformene påvirker sammensætningen af sendefladen, og “hvordan de forandringer påvirker produktionskulturen hos programplanlægningen” – og dermed, hvilke programmer de satser på.
Projektet med Hanne Bruun i spidsen er blandt de forskere som i foråret 2021 modtog en bid af de cirka 700 millioner kroner, som Danmarks Frie Forskningsfond uddelte.
I alt venter Danmarks Frie Forskningsfond at uddele omkring 1,5 milliarder kroner til fri og tematisk forskning i 2021. Sidste år modtog 454 forskere bevillinger, og Danmarks Frie Forskningsfond venter, at nogenlunde samme antal vil opnå bevillinger i år.
Danmarks Frie Forskningsfond modtager årligt mellem 2.000 og 4.000 ansøgninger.
Podcasten ’Det Store Spørgsmål’ er produceret af Science Report for Danmarks Frie Forskningsfond.
Science Report har talt med ti forskere, der har modtaget en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond i foråret 2021.
Artiklerne bag podcasten bliver offentliggjort i løbet af august og september.
Indtil videre kan du læse følgende artikler.
Niels Bohrs oldebarn skal forske i sorte huller
Påvirker klimakrisen de unges babyplaner?
Lesbiskes historie i Danmark skal skrives om
Fransk test skal hjælpe danske børn
Digitale vurderinger i folkeskolen er ikke neutrale
Dit barndomshjem kan være afgørende for, om du bliver kronisk syg
Forsiden lige nu:
Radikale Venstre vil hæve ambitionerne og investeringerne i dansk forskning markant
VALGKAMP. Forskningsordfører fra Radikale Venstre Stinus Lindgreen mener, at Danmark med de nuværende 1 pct. at BNP investerer for lidt i forskning. Han vil øge basisbevillingerne, styrke den frie forskning og skabe bedre muligheder for yngre forskere.
Johnny Mogensen er ny direktør for NordForsk: Vil udnytte unik mulighed for nordisk forskning
LEDELSE. Johnny Mogensen er rykket fra Boston til Oslo med ambition om at samle og styrke det nordiske forskningssamarbejde. Særligt har han visioner for at kapitalisere endnu mere på det stærke nordiske brand internationalt og skabe større samfundsimpact.
Kvinders forskning har et opfindelsespotentiale som mændenes, men fører til langt færre patenter
INNOVATION. Kvinder udgør over en tredjedel af STEM-kandidaterne, men kun 13,8 pct. af opfinderne bag europæiske patenter. Ny rapport peger på en “leaky pipeline”, hvor kvindelige forskere falder fra mellem laboratoriet og markedet.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























