Denne artikel blev oprindeligt udgivet 17. august 2021.
Vi genudgiver artiklen i anledning af Niels Bohr Institutet sidste år kunne fejre 100 års-jubilæum, og at det i år er 100 år siden, den kendte danske fysiker modtog en Nobelpris for sin atommodel. Instituttet markerer jubilæerne med en bog, der udkommer 1. marts.
Lektor ved Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet, Niels Emil Jannik Bjerrum-Bohr, står i spidsen for en arbejdsgruppe, der har modtaget godt 2,9 millioner kroner af Danmarks Frie Forskningsfond til at undersøge lydbølger fra sorte huller.
Selv ser den danske lektor sig som lidt af en eventyrer ud i fysikkens verden.
– Det er en slags opdagelsesrejse i fysikken, kan man godt kalde det, siger Niels Emil Jannik Bjerrum-Bohr i podcastserien ‘Det Store Spørgsmål’, som Science Report har produceret for Danmarks Frie Forskningsfond.
Han tilføjer:
– I en eller anden forstand er det vel altid det samme, som har drevet opdagelsesrejsende; nemlig, hvad der er på den anden side af havet.
Og hvad han håber at finde svar på, på den anden side af havet, er i dette tilfælde, hvad der sker, når to sorte huller kolliderer.
Den tunge arv
På den opdagelsesrejse Niels Emil Jannik Bjerrum-Bohr nu skal på, er der i rygsækken allerede grundsten, som blev lagt af Albert Einstein i 1939, hvor den tyske fysiker første gang forudsagde, at sorte huller har tyngdebølger.
Og siden 2016 har man så kunnet observere tyngdebølgerne fra kollisioner af sorte huller fjernt ude i universet, da man i USA opførte observatoriet The Laser Interferometer Gravitational-Wave Observatory, kaldet LIGO.
Læs også: Fra magnetiske mikrostrukturer til de fjerneste galakser
Nu skal den danske arbejdsgruppe på Niels Bohr Institutet arbejde videre med LIGO’s observationer og forsøge at undersøge teoretiske forudsigelser baseret på Einsteins teori – dels for at udvide den, dels for at undersøge, hvor den har ret, og hvor den eventuelt kommer til kort.
– Det vi overordnet skal forske i er at lave de her teoretiske beregningsmetoder for, hvordan ser bevægelsen ud, når de sorte huller bevæger sig mod hinanden, siger Niels Emil Jannik Bjerrum-Bohr.
Han tilføjer:
– Det vigtigste, tror jeg, er at fokusere på nysgerrighed, hvis man skal arbejde med det her og blive motiveret af det. Man skal hele tiden have den her nysgerrighed i sig, og altid lige grave lidt mere og se om man kan finde noget.
“Tyngdekraften har altid trukket i mig”
Selv om det fulde navn er Niels Emil Jannik Bjerrum-Bohr, hedder han teknisk set Niels Bohr. For ikke alene er den danske lektors ene oldefar fysikeren ogNobelprisvinderen Niels Bohr, men hans anden oldefar er den berømte kemiker Niels Bjerrum.
Niels Emil Jannik Bjerrum-Bohr har selv både læst fysik og kemi, men da han nåede til sit speciale, valgte han dog fysikken, fordi han mærkede tyngdekraften trække. Bogstaveligt talt.
– Tyngdekraften har altid tiltrukket mig. Det er en mystisk kraft, siger han.
– Det her er noget, der gør, at vi bliver klogere på, hvad tyngdekraften er for en kraft, tilføjer Niels Emil Jannik Bjerrum-Bohr om sit projekt.
I podcastserien Det Store Spørgsmål taler Tor Arnbjørn, chefredaktør på Science Report, med ti forskere, der i foråret 2021 har modtog bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond.
I alt venter Danmarks Frie Forskningsfond at uddele omkring 1,5 milliarder kroner til fri og tematisk forskning i 2021. Sidste år modtog 454 forskere bevillinger, og Danmarks Frie Forskningsfond venter, at nogenlunde samme antal vil opnå bevillinger i år.
Danmarks Frie Forskningsfond modtager årligt mellem 2.000 og 4.000 ansøgninger.
Podcasten ’Det Store Spørgsmål’ er produceret af Science Report for Danmarks Frie Forskningsfond.
Science Report har talt med ti forskere, der har modtaget en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond i foråret 2021.
Artiklerne bag podcasten bliver offentliggjort i løbet af august og september.
Indtil videre kan du læse følgende artikler.
Niels Bohrs oldebarn skal forske i sorte huller
Påvirker klimakrisen de unges babyplaner?
Lesbiskes historie i Danmark skal skrives om
Fransk test skal hjælpe danske børn
Digitale vurderinger i folkeskolen er ikke neutrale
Dit barndomshjem kan være afgørende for, om du bliver kronisk syg
Forsiden lige nu:

Bestyrelsen for det norske forskningsråd er blevet fyret
Bestyrelsen for det norske forskningsråd blev fyret i sidste uge, og det kan få store konsekvenser for norsk forskning.

Forsker fra AU modtager 10 mio. kr. til forskning i metastaser
Joanna Kalucka modtager 10. mio. kr. af Novo Nordisk Fonden til at undersøge den molekylære signatur for metastaser til leverkræft.

Aalborg-rektor vil satse på signaturprojekter
Aalborg Universitet vil skabe missionsdrevet forskning til gavn for samfundet. Og her spiller grundforskning en rolle, fortæller genansat rektor.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Heine Andersen: – Vi skal have et opgør med de horrible ansættelsesstrukturer
Ansættelsesstrukturerne på universiteterne skal ændres, hvis man skal komme problemerne med forskningstyveri til livs, mener Heine Andersen, prof. emeritus på KU.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
