Podcast: Niels Bohrs oldebarn skal forske i sorte huller

Denne artikel blev oprindeligt udgivet 17. august 2021.

Vi genudgiver artiklen i anledning af Niels Bohr Institutet sidste år kunne fejre 100 års-jubilæum, og at det i år er 100 år siden, den kendte danske fysiker modtog en Nobelpris for sin atommodel. Instituttet markerer jubilæerne med en bog, der udkommer 1. marts.

Lektor ved Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet, Niels Emil Jannik Bjerrum-Bohr, står i spidsen for en arbejdsgruppe, der har modtaget godt 2,9 millioner kroner af Danmarks Frie Forskningsfond til at undersøge lydbølger fra sorte huller.

Selv ser den danske lektor sig som lidt af en eventyrer ud i fysikkens verden.

– Det er en slags opdagelsesrejse i fysikken, kan man godt kalde det, siger Niels Emil Jannik Bjerrum-Bohr i podcastserien ‘Det Store Spørgsmål’, som Science Report har produceret for Danmarks Frie Forskningsfond.

Han tilføjer:

– I en eller anden forstand er det vel altid det samme, som har drevet opdagelsesrejsende; nemlig, hvad der er på den anden side af havet.

Og hvad han håber at finde svar på, på den anden side af havet, er i dette tilfælde, hvad der sker, når to sorte huller kolliderer.

Den tunge arv

På den opdagelsesrejse Niels Emil Jannik Bjerrum-Bohr nu skal på, er der i rygsækken allerede grundsten, som blev lagt af Albert Einstein i 1939, hvor den tyske fysiker første gang forudsagde, at sorte huller har tyngdebølger.

Og siden 2016 har man så kunnet observere tyngdebølgerne fra kollisioner af sorte huller fjernt ude i universet, da man i USA opførte observatoriet The Laser Interferometer Gravitational-Wave Observatory, kaldet LIGO.

Læs også: Fra magnetiske mikrostrukturer til de fjerneste galakser

Nu skal den danske arbejdsgruppe på Niels Bohr Institutet arbejde videre med LIGO’s observationer og forsøge at undersøge teoretiske forudsigelser baseret på Einsteins teori – dels for at udvide den, dels for at undersøge, hvor den har ret, og hvor den eventuelt kommer til kort.

– Det vi overordnet skal forske i er at lave de her teoretiske beregningsmetoder for, hvordan ser bevægelsen ud, når de sorte huller bevæger sig mod hinanden, siger Niels Emil Jannik Bjerrum-Bohr.

Han tilføjer:

– Det vigtigste, tror jeg, er at fokusere på nysgerrighed, hvis man skal arbejde med det her og blive motiveret af det. Man skal hele tiden have den her nysgerrighed i sig, og altid lige grave lidt mere og se om man kan finde noget.

“Tyngdekraften har altid trukket i mig”

Selv om det fulde navn er Niels Emil Jannik Bjerrum-Bohr, hedder han teknisk set Niels Bohr. For ikke alene er den danske lektors ene oldefar fysikeren ogNobelprisvinderen Niels Bohr, men hans anden oldefar er den berømte kemiker Niels Bjerrum.

Niels Emil Jannik Bjerrum-Bohr har selv både læst fysik og kemi, men da han nåede til sit speciale, valgte han dog fysikken, fordi han mærkede tyngdekraften trække. Bogstaveligt talt.

– Tyngdekraften har altid tiltrukket mig. Det er en mystisk kraft, siger han.

– Det her er noget, der gør, at vi bliver klogere på, hvad tyngdekraften er for en kraft, tilføjer Niels Emil Jannik Bjerrum-Bohr om sit projekt.

I podcastserien Det Store Spørgsmål taler Tor Arnbjørn, chefredaktør på Science Report, med ti forskere, der i foråret 2021 har modtog bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond.

I alt venter Danmarks Frie Forskningsfond at uddele omkring 1,5 milliarder kroner til fri og tematisk forskning i 2021. Sidste år modtog 454 forskere bevillinger, og Danmarks Frie Forskningsfond venter, at nogenlunde samme antal vil opnå bevillinger i år.

Danmarks Frie Forskningsfond modtager årligt mellem 2.000 og 4.000 ansøgninger.