Podcast: Lesbiskes historie i Danmark skal skrives om

– Forestillingen vi har om, at det har været svært at være homoseksuel i Danmark – det er ikke sikkert, at den holder for kvinderne, siger professor Rikke Andreassen i podcastserien ‘Det Store Spørgsmål’, som Science Report har produceret for Danmarks Frie Forskningsfond.

Med et voksende fokus på, hvordan kvinder i disse år påny skal skrives ind i en verdenshistorie, der ofte har været fortalt af, til og om mænd, kommer der nu fokus på, hvordan livet som lesbisk kvinde i Danmark var for 100 år siden.

For måske var livet som homoseksuel kvinde slet ikke præget af forfølgelse, undertrykkelse og ulykke, som det beskrives for de homoseksuelle mænd.

Det er tesen for en forskningsgruppe fra Roskilde Universitet med Rikke Andreassen i spidsen, der med godt seks millioner i støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond, nu skal kortlægge de danske lesbiske kvinders historie.

Døde piger lyver ikke – og det gør billeder heller ikke

Et af de afgørende beviser, som forskningsgruppen nu skal til at se på, er de mange parbilleder, der findes af lesbiske par fra slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet.

– Vi ser faktisk ret mange billeder af de her par. Og det her er jo en tid, hvor man ikke har mobiltelefoner eller kamera i hjemmet, så de her fotografier er nogle man går til fotografen for at få taget, og hvor man tager sit pæneste tøj på, siger Rikke Andreassen.

Hun tilføjer:

– Der ser vi jo de her kvinder blive portrætteret på samme måde, som vi også ser heteroseksuelle par blive på det her tidspunkt.

Derudover vil forskningsgruppen kigge på skønlitteratur for at se, hvordan kvinder i par med kvinder bliver portrætteret, samtidig med at man vil kigge på nekrologer.

– Det her var ikke en tid, hvor man annoncerede, når man blev gift, men ofte blev det annonceret, når man døde, siger Rikke Andreassen og forklarer, at man ud fra nekrologens tekst typisk kan aflæse, hvem deres partner i livet har været.

Gammelt arkiv bliver åbnet

En af grundene til, at den nye viden nu kan undersøges, er, at et stort fotoarkiv er dukket op. Arkivet indeholder billeder fra dansehaller og lesbiske miljøer, hvilket tegner et billede af et noget lettere og mere accepteret liv, end man hidtil har forestillet sig.

Læs også: Podcast: Påvirker klimakrisen de unges babyplaner?

Samtidig har Statsbibliotekets arbejde med at digitalisere samtlige avisudgivelser siden 1600-tallet gjort det muligt at søge information i mere end seks millioner avissider.

– Et af de store spørgsmål, historikere står overfor, er, hvordan man kan skrive en befolkningsgruppes historie, når den ikke har efterladt sig skriftlige kilder som for eksempel retsprotokoller. Det får vi mulighed for nu med adgangen til kvindernes fotoarkiv og de digitaliserede aviser, siger Rikke Andreassen.

Kvinder ikke nævnt i straffeloven

For mens mandlig homoseksualitet i Danmark var strafbart frem til 1930, blev kvindelig homoseksualitet slet ikke nævnt i straffeloven. Og da en stor del af materialet, der tidligere har beskrevet livet som homoseksuel, kom fra retsprotokoller og politirapporter, har det kun handlet om mændene.

Rikke Andreassen fortæller, at forskningsgruppen har lavet interviews med kvinder, der nærmer sig de 100 år, som fortæller, at deres venner, familie og arbejdsplads kendte til deres homoseksualitet uden at fordømme det.

– Vi har masser af eksempler på at lesbiske par har været fuldt anerkendt som par, og for eksempel optræder på familieinvitationer, siger Rikke Andreassen.

Hun tilføjer:

– Der er nogle flere interview at lave, og vi skal lave dem hurtigt, for mange af de her kvinder er virkelig gamle.

Rikke Andreassen er blandt de forskere som i foråret 2021 modtog en bevilling af de cirka 700 millioner kroner, som Danmarks Frie Forskningsfond uddelte.

I alt venter Danmarks Frie Forskningsfond at uddele omkring 1,5 milliarder kroner til fri og tematisk forskning i 2021. Sidste år modtog 454 forskere bevillinger, og Danmarks Frie Forskningsfond venter, at nogenlunde samme antal vil opnå bevillinger i år.

Danmarks Frie Forskningsfond modtager årligt mellem 2.000 og 4.000 ansøgninger.