Påvirker klimakrisen de unges ønske om at få børn? Og hvad gør det ved opfattelsen af “projekt baby”, når myndighederne samtidig presser de unge med kampagner, der skal få de faldende fødselstal til at stige?
Det er de to store spørgsmål som en arbejdsgruppe med post.doc. Anna Sofie Bach i spidsen skal undersøge, efter at have modtaget 2,9 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond, DFF.
– Normen er, at vi får børn. Og børn har stor betydning for vores kollektive ideer om det gode og meningsfulde liv. Spørgsmålet er, om klimakrisen rykker ved den norm, siger Anna Sofie Bach i podcastserien ‘Det Store Spørgsmål’, som Science Report har produceret for Danmarks Frie Forskningsfond.
Blandt andet i Storbritannien og i USA er et nyt fænomen ‘birthstrikers’ dukket op – klimabevidste unge mennesker, der har valgt ikke at ville reproducere sig, så længe klimaproblemerne ikke er løst.
Selvom det endnu ikke er et fænomen, vi ser herhjemme, har det alligevel fået Anna Sofie Bach på sporet af forskningsfeltet.
Det mest klimavenlige livsvalg er at få færre børn
Tilbage i 2019 satte den britiske prins Harry og hertuginde Meghan bredt fokus på spørgsmålet om bæredygtig reproduktion, da de erklærede at de kunne ville have maksimalt to børn af miljømæssige hensyn.
Selvom udmeldingen blev mødt blandet – blandt andet fordi afhopper-parret fra det britiske kongehus’ ekstravagante livsstil i sig selv er en miljøsynder – vakte det alligevel respekt.
Et studie fra Lund Universitet fra 2017 viste, at den største enkeltstående handling man kunne gøre for at tage hensyn til miljøet er at få “et barn mindre”.
Ved at få “et barn mindre” kan et par reducere deres CO2-udledning med 58,6 ton om året i løbet af et helt liv. Det svarer til 25 gange mere end nogen anden handling, såsom at undgå flyvning, blive veganer eller skrotte benzinbilen.
Et spørgsmål om bæredygtighed
For selvom de danske myndigheder kører på med kampagner som ‘Har du talt dine æg i dag’ og ‘Knald for Danmark’ for at sikre fremtidens skatteydere, så har man siden 1970’erne i internationale sammenhænge talt om overbefolkning.
– Det her spørgsmål om, hvor mange mennesker kan vi være på jorden, og hvor mange skal vi være på jorden – hvordan forholder unge mennesker sig egentlig til det, når de gerne vil træffe bæredygtige reproduktive valg?, sprøger post.doc. Anna Sofie Bach i podcasten.
Hendes forskningsprojekt ‘Repro Citizen’ vil derfor undersøge, hvordan det påvirker de unges forestilling om at leve et ansvarligt og bæredygtigt liv.
– Og det er særligt interessant og vigtigt at undersøge i en kontekst som
den danske, hvor staten i så høj grad har fokus på fertilitetsbevidsthed, og decideret opfordrer til at få flere børn, siger Anna Sofie Bach.
Projektet ‘Repro Citizen’ og Anna Sofie Bach er blandt de ti forskere som i foråret 2021 modtog en bid af de cirka 700 millioner kroner, som Danmarks Frie Forskningsfond uddelte.
I alt venter DFF at uddele omkring 1,5 milliarder kroner til fri og tematisk forskning i 2021. Sidste år modtog 454 forskere bevillinger, og DFF venter, at nogenlunde samme antal vil opnå bevillinger i år.
DFF modtager årligt mellem 2.000 og 4.000 ansøgninger.
Podcasten ’Det Store Spørgsmål’ er produceret af Science Report for Danmarks Frie Forskningsfond.
Science Report har talt med ti forskere, der har modtaget en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond i foråret 2021.
Artiklerne bag podcasten bliver offentliggjort i løbet af august og september.
Indtil videre kan du læse følgende artikler.
Niels Bohrs oldebarn skal forske i sorte huller
Påvirker klimakrisen de unges babyplaner?
Lesbiskes historie i Danmark skal skrives om
Fransk test skal hjælpe danske børn
Digitale vurderinger i folkeskolen er ikke neutrale
Dit barndomshjem kan være afgørende for, om du bliver kronisk syg
Forsiden lige nu:

Thomas Sinkjær: – Vi får en udfordring, hvis forskningsberedskabet bliver kompromitteret
Nye tal fra DFiR’s årsrapport viser yderligere stigning af universiteternes eksterne forskningsmidler. Thomas Sinkjær frygter for det, han kalder ’det brede forskningsberedskab’.

Røverhistorier, løgnhalse og snørklede fortællinger inspirerer DTU-forsker
Anne Ladegaard Skov peger på tre bøger, der har formet hende som forsker, og det er den ene røverhistorie efter den anden.

Ida Willig bliver dekan for Humaniora på RUC
Professor i journalistik Ida Willig bliver dekan på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Hun har mangeårig erfaring med at skabe gode forskningsmiljøer og brænder for de store dagsordener.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
