På Aarhus Universitetshospital i Skejby vil nyfødte fra sommeren 2021 få undersøgt deres hofter med ultralyd, når de er få dage gamle. Undersøgelserne kan måske være med til at undgå hundredvis af operationer om året.
I spidsen for projektet står klinisk professor og leder af det børneortopædiske område på Aalborg Universitetshospital, Ole Rahbek, der har modtaget godt to millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond.
– Jeg tror på, at det, man kaster over at undersøge, ofte er det, man ikke forstår. Og måden, screeningprogrammet i dag er sat sammen på, er underlig, siger Ole Rahbek i podcastserien ‘Det Store Spørgsmål’, som Science Report har produceret for Danmarks Frie Forskningsfond.
Forskerholdet mener, at undersøgelserne vil kunne spare samfundet for 700-800 operationer og 35 millioner kroner om året, hvis børnene behandles i tide.
Franske ultralydstråler
Hoftedysplasi er en vækstforstyrrelse i hofteleddet, hvor ledskålen og lårbenshovedet er underudviklet. Det kan give ustabil og smertefuld gang og i værste fald en udskridning af hoften.
Opdages hoftedysplasien inden barnet fylder seks måneder, kan den dog behandles med en simpel bandage eller en skinne. Men ofte opdages den ikke før det i voksenlivet, hvilket for eksempel kan give slidgigt.
I dag bliver børnene undersøgt klinisk med nogle håndgreb, som jordemødrene lærer, men det er en vanskelig undersøgelse, og alt for mange børn ryger “igennem nettet”, mener Ole Rahbek.
– I de to minutter, man normalt bruger på at undersøge barnet med håndgreb, kunne man jo lige så godt bruge på at lave en ultralydsscanning, siger Ole Rahbek.
Undersøgelsen er baseret på fransk forskning, der har udviklet en metode, hvor afstanden mellem kønsbenet og lårbenshovedet afslører, om der er mistanke om hoftedysplasi.
Ole Rahbek fortæller, at man venter, at 4.000-5.000 børn om året skal være en del af undersøgelsen. De børn som så viser tegn på dysplasi sendes videre til specialister.
Gåden skal løses
Selvom projektet kun løber over en treårig periode, og hoftedysplasi typisk opdages langt senere i livet, mener Ole Rahbek alligevel, at projektet vil kunne give resultater allerede efter de tre år:
– Vi kommer ikke til at kunne se, om vi udrydder hoftedysplasi med de her undersøgelser, men vi kommer til at kunne se, om vi fanger flere tilfælde. Og det i sig selv ville jo være godt, siger Ole Rahbek.
Han tilføjer, at man ved undersøgelsen etablerer en kohorte, som potentielt vil kunne følges på et senere tidspunkt.
Derudover håber Ole Rahbek, at proceduren kan udrulles til resten af landet, når forsøgsperioden er overstået.
– Gåden er ikke løst omkring det her. Og gåden er, hvorfor man får hoftedysplasi, siger Ole Rahbek.
Han tilføjer:
– Jeg håber, at det her projekt, vil bringe os et skridt videre på at løse gåden.
Ole Rahbek er blandt de forskere som i foråret 2021 modtog en bid af de cirka 700 millioner kroner, som Danmarks Frie Forskningsfond uddelte.
I alt venter Danmarks Frie Forskningsfond at uddele omkring 1,5 milliarder kroner til fri og tematisk forskning i 2021. Sidste år modtog 454 forskere bevillinger, og Danmarks Frie Forskningsfond venter, at nogenlunde samme antal vil opnå bevillinger i år.
Danmarks Frie Forskningsfond modtager årligt mellem 2.000 og 4.000 ansøgninger.
Podcasten ’Det Store Spørgsmål’ er produceret af Science Report for Danmarks Frie Forskningsfond.
Science Report har talt med ti forskere, der har modtaget en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond i foråret 2021.
Artiklerne bag podcasten bliver offentliggjort i løbet af august og september.
Indtil videre kan du læse følgende artikler.
Niels Bohrs oldebarn skal forske i sorte huller
Påvirker klimakrisen de unges babyplaner?
Lesbiskes historie i Danmark skal skrives om
Fransk test skal hjælpe danske børn
Digitale vurderinger i folkeskolen er ikke neutrale
Dit barndomshjem kan være afgørende for, om du bliver kronisk syg
Forsiden lige nu:

Thomas Sinkjær: – Vi får en udfordring, hvis forskningsberedskabet bliver kompromitteret
Nye tal fra DFiR’s årsrapport viser yderligere stigning af universiteternes eksterne forskningsmidler. Thomas Sinkjær frygter for det, han kalder ’det brede forskningsberedskab’.

Røverhistorier, løgnhalse og snørklede fortællinger inspirerer DTU-forsker
Anne Ladegaard Skov peger på tre bøger, der har formet hende som forsker, og det er den ene røverhistorie efter den anden.

Ida Willig bliver dekan for Humaniora på RUC
Professor i journalistik Ida Willig bliver dekan på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Hun har mangeårig erfaring med at skabe gode forskningsmiljøer og brænder for de store dagsordener.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
