På Aarhus Universitetshospital i Skejby vil nyfødte fra sommeren 2021 få undersøgt deres hofter med ultralyd, når de er få dage gamle. Undersøgelserne kan måske være med til at undgå hundredvis af operationer om året.
I spidsen for projektet står klinisk professor og leder af det børneortopædiske område på Aalborg Universitetshospital, Ole Rahbek, der har modtaget godt to millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond.
– Jeg tror på, at det, man kaster over at undersøge, ofte er det, man ikke forstår. Og måden, screeningprogrammet i dag er sat sammen på, er underlig, siger Ole Rahbek i podcastserien ‘Det Store Spørgsmål’, som Science Report har produceret for Danmarks Frie Forskningsfond.
Forskerholdet mener, at undersøgelserne vil kunne spare samfundet for 700-800 operationer og 35 millioner kroner om året, hvis børnene behandles i tide.
Franske ultralydstråler
Hoftedysplasi er en vækstforstyrrelse i hofteleddet, hvor ledskålen og lårbenshovedet er underudviklet. Det kan give ustabil og smertefuld gang og i værste fald en udskridning af hoften.
Opdages hoftedysplasien inden barnet fylder seks måneder, kan den dog behandles med en simpel bandage eller en skinne. Men ofte opdages den ikke før det i voksenlivet, hvilket for eksempel kan give slidgigt.
I dag bliver børnene undersøgt klinisk med nogle håndgreb, som jordemødrene lærer, men det er en vanskelig undersøgelse, og alt for mange børn ryger “igennem nettet”, mener Ole Rahbek.
– I de to minutter, man normalt bruger på at undersøge barnet med håndgreb, kunne man jo lige så godt bruge på at lave en ultralydsscanning, siger Ole Rahbek.
Undersøgelsen er baseret på fransk forskning, der har udviklet en metode, hvor afstanden mellem kønsbenet og lårbenshovedet afslører, om der er mistanke om hoftedysplasi.
Ole Rahbek fortæller, at man venter, at 4.000-5.000 børn om året skal være en del af undersøgelsen. De børn som så viser tegn på dysplasi sendes videre til specialister.
Gåden skal løses
Selvom projektet kun løber over en treårig periode, og hoftedysplasi typisk opdages langt senere i livet, mener Ole Rahbek alligevel, at projektet vil kunne give resultater allerede efter de tre år:
– Vi kommer ikke til at kunne se, om vi udrydder hoftedysplasi med de her undersøgelser, men vi kommer til at kunne se, om vi fanger flere tilfælde. Og det i sig selv ville jo være godt, siger Ole Rahbek.
Han tilføjer, at man ved undersøgelsen etablerer en kohorte, som potentielt vil kunne følges på et senere tidspunkt.
Derudover håber Ole Rahbek, at proceduren kan udrulles til resten af landet, når forsøgsperioden er overstået.
– Gåden er ikke løst omkring det her. Og gåden er, hvorfor man får hoftedysplasi, siger Ole Rahbek.
Han tilføjer:
– Jeg håber, at det her projekt, vil bringe os et skridt videre på at løse gåden.
Ole Rahbek er blandt de forskere som i foråret 2021 modtog en bid af de cirka 700 millioner kroner, som Danmarks Frie Forskningsfond uddelte.
I alt venter Danmarks Frie Forskningsfond at uddele omkring 1,5 milliarder kroner til fri og tematisk forskning i 2021. Sidste år modtog 454 forskere bevillinger, og Danmarks Frie Forskningsfond venter, at nogenlunde samme antal vil opnå bevillinger i år.
Danmarks Frie Forskningsfond modtager årligt mellem 2.000 og 4.000 ansøgninger.
Podcasten ’Det Store Spørgsmål’ er produceret af Science Report for Danmarks Frie Forskningsfond.
Science Report har talt med ti forskere, der har modtaget en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond i foråret 2021.
Artiklerne bag podcasten bliver offentliggjort i løbet af august og september.
Indtil videre kan du læse følgende artikler.
Niels Bohrs oldebarn skal forske i sorte huller
Påvirker klimakrisen de unges babyplaner?
Lesbiskes historie i Danmark skal skrives om
Fransk test skal hjælpe danske børn
Digitale vurderinger i folkeskolen er ikke neutrale
Dit barndomshjem kan være afgørende for, om du bliver kronisk syg
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
