politik

Alternativet vil fokusere forskningen på tre grønne områder

Torsten Gejl er dagens udvalgte i Science Reports serie med Folketingets forskningsordførere, ‘Hvad vil politikerne med forskningen?’

Af - 26. april 2021

Foto: Ft.dk

Få Science Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

Forskningen er helt essentiel for Alternativet, som betegner sig selv som et projekt, der handler om at skabe et bæredygtigt samfund.

Det siger partiets forskningsordfører, Torsten Gejl.

– Derfor vil vi fokusere på, hvordan forskning bedst kan understøtte denne omstilling. Der er mange aspekter i den grønne omstilling, hvor forskningsverdenen spiller en utrolig vigtig rolle, siger han.

Læs også: SF vil kulegrave, om forskningskroner egentlig bruges på forskning

Torsten Gejl er dagens udvalgte i Science Reports serie med Folketingets forskningsordførere, ‘Hvad vil politikerne med forskningen?’, hvor han forklarer hvilke tre specifikke områder, partiet mener, forskningsverdenen bør fokusere på.

Hvordan mener du/dit parti, at vilkårene er for forskning i Danmark i øjeblikket?

– Det er et generelt problem, at offentlige forskningsmidler er tilknyttet BNP, fordi løsninger på for eksempel klimakrisen er afhængige af nye teknologier og innovation.

Hvad er dine/dit partis ambitioner for dansk forskning?

– Forskning skal fremtidssikre Danmark. Alternativets projekt handler om at skabe et bæredygtigt samfund. Derfor vil vi fokusere på, hvordan forskning bedst kan understøtte denne omstilling. Der er mange aspekter i den grønne omstilling, hvor forskningsverdenen spiller en utrolig vigtig rolle.

Læs også: Venstre vil gøre privat forskning mere attraktiv

Hvilke forskningsområder bør Danmark satse mest på?

– Vi har identificeret tre specifikke områder inden for den grønne forskning, som vi synes, man bør prioritere: forskning i plantebaseret foder og fødevarer, forskning i økologi og forskning i energiforskning.

I hvilken grad bør politikere blande sig i, hvad der forskes i?

– Politisk styring af forskningsmidler er en balancegang, hvor vi både bør sikre grundforskningens bredde og have plads til at prioritere den politiske dagsorden ved at kanalisere midler til for eksempel den grønne omstilling. Vi mener, at begge ender af debatten har en vigtig pointe, og at det ene ikke udelukker det andet. Grundforskningen er rettere en forudsætning og en nødvendighed for den anvendte forskning.

Fald i BNP og vækst som følge af coronakrisen fører automatisk til et fald i bevillingerne til den offentlige forskning. Anser du det som et problem, og hvad vil dit parti i givet fald gøre ved det?

– Vi ønsker at sætte et fast gulv under den danske forskning.

– I de seneste 10 år har statens bevillinger på finansloven ligget stabilt på cirka 17 milliarder. Den øvrige finansiering, der de seneste år er vokset, kommer dog ikke fra staten, men fra regioner, kommuner, EU med mere. I 2010 udgjorde finanslovsbevillingerne til forskning 84 procent, mens de i 2018 var faldet til 74 procent.

– En bund for forskningsfinansieringen giver mulighed for langsigtede strategier og mål for forskningen. Det vil skabe stabilitet og forudsigelighed, som er til gavn for forskning, som ofte har langsigtede målsætninger.

Har private fonde fået for meget magt i dansk forskning?

– Private fonde kan siges at have en positiv indflydelse på samfundet, fordi de i højere grad tager større risici i deres investeringer end de investeringer, der sker med offentlige midler. De private fonde kan hjælpe Danmark med at tage førertrøjen indenfor udvalgte områder, og de varetager således en anden funktion end de offentlige forskningsmidler.

Læs også: Dansk Folkeparti vil have en ny forskningsstrategi

– Private fondes indflydelse er til gengæld problematisk i det omfang, de får lov at sætte dagsordenen på bekostning af andre vigtige områder i forskningsverdenen. For eksempel, når bevillinger til forskning inden for humaniora nedprioriteres og stort set ingen støtte får. Derudover er det et problem, når private fonde fokuserer deres bevillinger på områder, der er fordelagtige for fondenes datterselskaber.

Kun 22 procent af bevillingerne går ifølge tænketanken DEA til kvindelige forskere herhjemme. Skal man gøre mere for at udligne den forskel og i givet fald hvad?

– Et ligestillet og ligeværdigt samfund kommer ikke af sig selv, men kræver et vedvarende fokus på både politisk, aktivistisk og forskningsmæssigt plan. Ligestilling er ikke er “noget vi har”, men noget vi gør, udfordrer og udvikler.

– Kvindelige forskere i Danmark tjener 18 procent mindre end deres mandlige kollegaer på samme karriereniveau og har lavere succesrater på ansøgninger om forskningsmidler.  Det er den slags statistikker, der bør få alle, inklusive politikere, op af stolen. Det er vigtigt, at der straks implementeres effektive tiltag for at komme det til livs. 

Læs også: Liberal Alliance vil bekæmpe wokeness i forskningen

– Kønsubalancen har også indflydelse på forskningsresultater. For eksempel tager forskning i højere grad højde for vigtige kønsperspektiver, som biologiske forskelle på mænd og kvinder, når forskningsgrupper består af både kvinder og mænd.

– Et centralt problem i ligestillingen på forskerområdet er, at det bliver gjort til et individuelt problem, som må løses af den enkelte kvinde – fremfor at det ses som et strukturelt problem, som man gør det i Sverige.

– Der er brug for yderligere regulering på området. Vi skal sikre transparente og åbne ansættelsesprocedurer, som i dag ikke er kønsneutrale, og arbejde på at udvikle og indføre nye redskaber og krav i forbindelse med forskningsfinansiering.

Hvilken rolle mener du/dit parti, at forskningsverdenen bør spille i Danmarks grønne omstilling?

– Det er essentielt at forske i grønne løsninger for at udvikle et bæredygtigt samfund.

– For det første mener vi, at økologi skal spille en meget større rolle i landbruget. Vi ønsker derfor en flerårig finansiering af forskningsindsatsen i økologisk fødevareproduktion, der har fokus på at videreudvikle ressourceeffektivitet og recirkulering af næringsstoffer – og som samtidig styrker økologiens bidrag til samfundet inden for dyrevelfærd, miljø, natur, klima og liv på landet.

Læs også: Radikale vil give forskningen stort økonomisk løft

– For det andet ønsker vi at afsætte flere midler til forskning i plantebaseret mad og mindre klimabelastende fodersammensætning i dyrebrug. 

– For det tredje spiller energiforskningen ikke kun en betydelig rolle for dansk økonomi, men er helt og aldeles afgørende, hvis vi skal være det første af de industrialiserede land i verden, der bliver fossilfri.

Læs svarene fra partierne

Samtlige partiers forskningsordførere med undtagelse af Nye Borgerliges Peter Seier Christensen har sagt ja til at medvirke.

Vi offentliggør svarene fra en ny ordfører hver mandag og torsdag i løbet af foråret. Her kan du få overblik over, hvem der har medvirket indtil videre:

Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet

Ulla Tørnæs, Venstre

Stinus Lindgreen, Det Radikale Venstre

Katarina Ammitzbøll, Det Konservative Folkeparti

Bruno Jerup, Enhedslisten

Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti

Uffe Elbæk, Frie Grønne

Henrik Dahl, Liberal Alliance

Astrid Carøe, SF

Torsten Gejl, Alternativet

Få et tilbud på Science Report til dig eller din organisation

Udfyld formularen og få et skriftligt tilbud

Modtag et tilbud Læs om abonnementspriser og muligheder

Allerede bruger - log ind

Science Report