Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Politik

Politikerne mangler ambitioner for dansk forskning

Universiteterne får udhulet deres råderum, lyder det fra Danske Universiteters direktør Jesper Langergaard.

Direktør for Danske Universiteter Jesper Langergaard. Foto: Danske Universiteter

Politikerne mangler ambitioner for dansk forskning.

– Basismidlerne er ikke steget de seneste otte år, hvilket udhuler universiteternes råderum. De danske forskningsmiljøer har kvaliteten til at levere forskning, uddannelse og viden i absolut verdensklasse. Det er fremtidens velfærd og velstand, vi har mulighed for at sikre i disse år, den mulighed må vi ikke forspilde på grund af manglende politiske ambitioner på området, siger Jesper Langergaard, direktør i Danske Universiteter. 

Læs også: Socialdemokratiet fremhæver to områder, dansk forskning især bør fokusere på

Science Report har tidligere kørt serien, ‘Hvad vil politikerne med forskningen?’, hvor Folketingets forskningsordførere fortæller om partiernes visioner for dansk forskning. Her mente Bjørn Brandenborg (S) og ordførerne fra de fire blå partier, at dansk forskning har gode økonomiske vilkår. 

Det får Jesper Langergaard til at reagere.

– Danmark er i en helt unik position på grund af de store private forskningsfinansierende fonde i landet. Det giver et kæmpe potentiale, men for at kunne indfri det til fulde, skal vi altså have have en bedre ordning omkring medfinansiering fra fondene og en mere ambitiøs tilgang fra staten, hvor den statslige finansiering følger trop med de eksterne midler, siger han. 

Problemer med opgørelser

På nuværende tidspunkt bruger staten én procent af BNP på forskning, men over for Science Report gav Katarina Ammitzbøll, daværende forskningsordfører for de konservative, og Astrid Carøe, SF, udtryk for, at opgørelsen af forskningsmidler er problematisk. De mener, at for meget bliver talt med i opgørelsen, så der ikke reelt set ikke bliver brugt én procent af BNP. 

Jesper Langergaard, vurderer I, at problemet er omfattende? 

– Der har været historier i pressen om, hvordan man eksempelvis tæller fritidsforskning med i opgørelserne af regionernes forskningsudgifter. Derfor håber vi meget, at ordførerne holder skarpt fokus på, at opgørelserne handler om reelle midler brugt til forskning, siger Jesper Langergaard. 

Læs også: Venstre vil gøre privat forskning mere attraktiv

Han mener, at diskussion om opgørelsen af vigtig. 

– Vi ser jo, at skiftende regeringer går efter at ramme lige nøjagtigt den ene procent.

Jesper Langergaard tilføjer: 

– Dertil er der jo det ekstra opmærksomhedspunkt, at man i den danske en procent-målsætning tæller hjemtaget af EU-midler med. Det er tosset, at hver gang danske forskere hjemtager forskningsmidler fra EU, så reduceres de danske forskningsmidler med samme beløb.

Kritik af private fondes indflydelse

Blandt forskningsordførerne er holdningen til de private fondes bidrag til dansk forskning varierende. Enhedslisten, Alternativet og Frie Grønne udtrykker decideret bekymring over fondenes indflydelse på dansk forskning. 

– Private penge har over årene fået alt for stor indflydelse på den offentlige forskning i Danmark. Det kan påvirke de emner, der forskes i, eller ligefrem forskningsvaliditeten, sådan som man for eksempel så med Carlsbergfondets indblanding i et Carlsberg-støttet forskningsprojekt ved Aarhus Universitet, sagde Enhedslisten Bruno Jerup for eksempel

De resterende partier ser mere positivt på de private fonde.

– De private fonde fylder rigtig meget, og deres rolle vil kun vokse. Det skal vi være glade for, da de er med til at finansiere vores fantastiske danske forskningsmiljøer, lød det fra de radikales Stinus Lindgreen, der tilføjede: 

– Der er da en udfordring i, at de naturligvis selv kan vælge, hvilken type forskning de vil finansiere. Løsningen er ikke at begrænse dem, men derimod at øge den offentlige finansiering. Det er vores ansvar som politikere, hvis vi ønsker en stærk offentlig forskningsverden.

Vi skal finde ud af, hvordan vi sikrer, at der også er plads til de idéer og den forskning, som kommer os alle til gode

Jesper Langaard, hvordan vurderer I de private fondes indflydelse på universiteternes forskning? 

Det er klart, at når fondenes uddelinger til dansk forskning stiger, og de offentlige ambitioner står mere eller mindre stille, så stiger fondenes indflydelse på dansk forskning. Fordi de sætter rammerne for den forskning, de støtter, siger Langergaard, der overordnet mener, at fondene giver universiteterne muligheder. 

– Men vi skal finde ud af, hvordan vi sikrer, at der også er plads til de idéer og den forskning, som kommer os alle til gode, men som mangler finansiering, sådan som strukturerne ser ud i dag, ellers risikerer vi jo at forskningen i Danmark bliver for afhængig af fondene, tilføjer han.

Når politikerne vil bestemme

Stort set alle ordførerne mener, at politikerne skal sætte retning for forskningen. Hvordan ser Danske Universiteter på, at politikerne vil bestemme, hvad der skal forskes i?

– Vi ser en stigende interesse for at sætte retning på forskningen i disse år. Selv de politikere, som taler meget for fri forskning, holder sig jo ikke tilbage for at sætte retning på eksempelvis forskningsreserven. Det er både legitimt og positivt, at politikerne tænker forskningen aktivt ind i løsningen af store samfundsudfordringer, men det er meget vigtigt, at politikerne holder sig for øje, at ingen kender fremtidens behov eller muligheder. Derfor er utroligt vigtigt, at vi giver plads til den fri forskning, så vi også har et godt fundament for at håndtere de udfordringer og behov, som vi ikke kender endnu.

Et fokuspunkt for politikerne i disse år er grøn omstilling og bæredygtighed. Et flertal af forskningsordførerne mener ligefrem, at grøn forskning bør prioriteres over anden forskning. Hvad er jeres holdning til dette?

– Det er uden tvivl vigtigt, at Danmark investerer i grøn forskning. Vi har et stærkt vidensgrundlag allerede, og som det ser ud lige nu, ligger fremtidens store udfordringer og muligheder her. Det bakker vi op om, men vi skal sikre en bred forskningsprofil på universiteterne samtidig. Vi kender ikke fremtiden, og vi må ikke blive ensporede eller for strategiske. Her er det særligt centralt at sikre et godt fundament i basismidlerne til, at universiteterne kan understøtte det brede vækstlag – også i de forskningsområder, som ikke er helt fremme på den politiske dagsorden lige nu, siger Jesper Langergaard. 

Læs svarene fra partierne

Samtlige partiers forskningsordførere med undtagelse af Nye Borgerliges Peter Seier Christensen har sagt ja til at medvirke.

Vi offentliggør svarene fra en ny ordfører hver mandag og torsdag i løbet af foråret. Her kan du få overblik over, hvem der har medvirket indtil videre:

Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet

Ulla Tørnæs, Venstre

Stinus Lindgreen, Det Radikale Venstre

Katarina Ammitzbøll, Det Konservative Folkeparti

Bruno Jerup, Enhedslisten

Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti

Uffe Elbæk, Frie Grønne

Henrik Dahl, Liberal Alliance

Astrid Carøe, SF

Torsten Gejl, Alternativet

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.