En hjerne er bedre end to siger man, og det er derfor ikke helt fjollet, at vi som mennesker så at sige også er udrustet med to.
Tarmsystemet er vores “anden hjerne”, som de senere år tiltrækker mere og mere fokus fra forskerverden, der undersøger kroppens indre magtfulde mysterium.
Den interesse har ført til et forsknings gennembrud indenfor tarmvira. En dansk forskergruppe med professor Dennis Sandris Nielsen og post doc Torben Sølbeck Rasmussen fra Københavns Universitets i spidsen har knækket en del af gåden og påvist, at de kan forandre tarmfloraens sammensætning ved hjælp af vira.
En lang række sygdomme hænger sammen med ubalance i tarmsystemet. Forstår vi hvordan, kan vi skubbe systemet i en positiv retning.
Dennis Sandris Nielsen, professor, Institut for Fødevarevidenskab, KU
I det seneste af snit af Science Reports podcastserie “Mit store Spørgsmål” dykker vi sammen Dennis Sandris Nielsen ned i, hvordan deres forskning er et gennembrud, der kan være med til både at redde for tidligt fødte fra en frygtet sygdom og være middel mod overvægt, diabetes og tarmkræft.
Renset virus til kamp mod frygtet sygdom
Store dele af vores sygdomme i dag er forbundet med ubalance i vores tarmsystems komplekse mikrobæltesamfund, bakterier og viruspartikler, forklarer Dennis Sandris Nielsen.
-En lang række sygdomme hænger sammen med ubalance i tarmsystemet. Forstår vi hvordan, kan vi skubbe systemet i en positiv retning, siger han.
I dag er det blevet almindeligt at behandle visse tarmsygdomme med fæcestransplantationer. Med den nye opdagelse af tarmviras egenskaber, har forskerne vist, at man kan nøjes med at overføre bestemte vira – de såkaldte bakteriofager, eller bare fager – der dræber bestemte tarmbakterier, når man vil ændre på en patients tarmflora.
Læs mere: Dansk forsker veksler australsk pubcrawl og hajkæber til anvendelig fiskegenetik
Det fjerner risikoen for utilsigtede infektioner fra bakterier og andre større mikroorganismer. Og det giver mulighed for at behandle meget skrøbelige patienter med fager, uden smitterisiko. Det kan for eksempel være ved forebyggende behandling af for tidligt fødte børn, der har risiko for at udvikle nekrotiserende enterokolitis – en frygtet sygdom, der nedbryder tarmvævet.
-Dem, der bliver ramt, risikerer at dø, og selvom de overlever, kan de få varige mén af sygdommen, da det ofte er nødvendigt at fjerne beskadiget tarmvæv, forklarer Torben Sølbeck Rasmussen.
5 til 10 procent af de for tidligt fødte udvikler sygdommen med en dødelighed på 30 procent eller livslange komplikationer. De små liv kan nu få håb for en lysere fremtid.
Forskningsprojektet “PhageGut” har nemlig lagt fundamentet for, at Dennis Sandris Nielsen og Torben Sølbeck Rasmussen nu arbejder sammen med en række kollegaer om at udvikle en behandling baseret på oprensning og opformering af rene fager.
Muligt middel mod overvægt
Men det er ikke kun et gennembrud for de de helt små.
Ubalance i vores tarmbakterier har blandt andet betydning for udvikling af fedme og diabetes. Der er derfor stor interesse i at forstå, hvordan det er muligt at ændre tarmfloraens sammensætning, der er en utrolig kompleks størrelse. Det kan tilmed også være en måde at behandle tarmkræft.
Med projektet viste Dennis Sandris Nielsen og Torben Sølbeck Rasmussen, hvordan virus, der angriber bakterier, spiller en vigtig rolle i udviklingen af tarmfloraens sammensætning. Den viden kan blive aktivt middel mod særligt fedme og diabetes.
Læs mere: Danske forskere får gennembrud: Vil lave plexiglas af træflis
Det har forskerne undersøgt nærmere. De har vist, hvordan de ved at flytte fager fra mus med en normal vægt og sund kost til overvægtige mus på en usund kost kan beskytte musene mod udvikling af overvægt og forstadier til type 2 diabetes.
-Vi kan flytte mikrobielle samfund for at give dem ny funktion i den nye vært, forklarer Dennis Sandris Nielsen.
Bliver det muligt at kunne overføre de samme virkninger til mennesker, er der stort potentiale for netop, at benytte tarmvira som behandling og støtte til at skabe og vedligeholde vægttab.
Og det er ikke ren drømmeri. Støtten er der, så nu er det et spørgsmål om “tid, hænder og de rigtige hoveder,” som Dennis Sandris Nielsen optimistisk formulerer det.
Du kan dykke dybere ned i forskningens opdagelser og tarmenes potentiale i det fulde afsnit. Lyt med her.
I podcastserien ‘Mit Store Spørgsmål‘ møder du passionerede forskere, der har modtaget bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond. I podcasten går Science Report i dybden med de originale forskningsprojekter for at finde ud af, hvordan de gavner os som mennesker og samfundet, vi lever i.
Du kan få en smagsprøve på seriens afsløringer og erkendelser her:
- Danske forskere får gennembrud: Vil lave plexiglas af træflis
- Teenagehjerner er lige så følsomme og afgørende som nyfødtes
- Selvoptimering gør dig hverken lykkelig eller til en overmenneskelig maskine
- Forskningsfund: Fødselsdepressioner starter inden fødslen – og det er godt nyt for forebyggelse
- Overvågning giver videnskabeligt gennembrud i menneskelig adfærd
- De politiske ambitioner fejler: Presset stiger, og bachelorer flygter tilbage til de store byer
- Forskning afslører: Trafikstøj øger risikoen for sygdomme mere og før, end vi troede
- Mikroskopisk orm kan gøre os klogere på os selv.
Forsiden lige nu:
Ph.d.-studerende navigerer i de forskningsetiske gråzoner uden kompas
NY VIDEN. Ph.d.-studerende er dårlige til at identificere situationer, der kan bringe deres akademiske integritet på gyngende grund, viser et nyt omfattende studie. Særligt når det kommer til ansvarlig databehandling udviser de unge forskere en mangel på kompetencer til at håndtere de videnskabelige dilemmaer.
Alternativet vil have mere fri og langsigtet forskning og et nyt mål for samfundets sucess
VALGKAMP. Alternativets Jiesper Tristan Pedersen vil kæmpe for den frie grundforskning og de reelle strukturelle løsninger i stedet for kortsigtede programmer. Han forklarer, hvorfor bæredygtige løsninger er altafgørende for vores sikkerhed og foreslår samtidig et nyt samfundsmål ved siden af BNP, der måler trivsel og social bæredygtighed.
Når politikere udpeger “rigtig” og “forkert” forskning, taber Danmark
DEBAT. Det er legitimt at prioritere i forskningsmidlerne – men ikke at stemple hele forskningsfelter som useriøse af politiske grunde, sådan som DF’s forskningsordfører gør. Dansk forskning står stærkt internationalt og kræver politisk respekt for faglighed og forskningsfrihed.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























