Der er 17 arbejdsdage i december, til juleferien begynder. Og 17 Verdensmål. Det kalder vist på en julekalender!
Hos Sustain Report og Science Report har vi i december således valgt at sætte fokus på FN’s Verdensmål – ikke mindst for at komme nærmere, hvordan I, vores læsere, kan bruge dem i praksis på jeres arbejdspladser. Vi taler derfor med en række interessante danske virksomheder og forskningsinstitutioner om deres arbejde med Verdensmålene.
Så velkommen til vores Verdensmålsjulekalender, hvor der bag dagens låge gemmer sig:
Carlsberg
Hos Carlsberg bruger de aktivt Verdensmålene som pejlemærke, når den grønne strategi skal bliver til konkrete tiltag.
Det fortæller bæredygtighedschef Simon Boas Hoffmeyer.
– Verdensmålene skaber en vigtig ramme for vores arbejde med bæredygtighed, siger bæredygtighedschefen.
Hos Carlsberg har de derfor indarbejdet en række af de 17 FN Verdensmål i bæredygtighedsstrategien ‘Together Towards Zero’, der blev lanceret i 2017.
3, 6, 7, 8, 12 og 17
Tidligere på året fik Valby-virksomheden kåret sin 2020-årsrapport som værende årets bedste af Dansk Industri, blandt andet på baggrund af bryggeriets grønne kommunikation.
Men Ifølge Simon Boas Hoffmeyer giver det ikke mening at fremhæve ét Verdensmål frem for de andre. Af den simple grund, at alle de seks mål virksomheden har indarbejdet i deres forretning – 3, 6, 7, 8, 12 og 17 – er en vigtig del af bryggeriets strategiske arbejde.
– Når vi udarbejder vores bæredygtighedsstrategier, tager vi udgangspunkt i to kerneelementer, nemlig væsentlighed og Verdensmålene, siger Simon Boas Hoffmeyer.
Og tilføjer:
– Væsentlighed betyder, at vi som udgangspunkt fokuserer på de emner, hvor vi har den største påvirkning. Dernæst sammenstiller vi disse med Verdensmålene for at sikre, at vores prioriteter også bidrager til de specifikke fokusområder og målsætninger, der er udpeget i de 17 mål.

De seks Verdensmål, som Carlsberg arbejder med, handler om henholdsvis sundhed og trivsel, rent vand og sanitet, bæredygtig energi, anstændige jobs og økonomisk vækst, ansvarligt forbrug og produktion samt partnerskaber for handling.
Sammen mod nul
I ‘Together towards zero’, bygger de overordnede linjer på en ambition om “nul kulstoffodaftryk, nul vandspild, nul uansvarligt alkoholforbrug og en nul ulykkeskultur”.
Hver af disse ambitioner understøttes af individuelle mål, der fører frem mod 2022 og 2030 – og det er altså især disse delmål, som Verdensmålene har været med til at forme.
Blandt andet hænger målet om ‘nul vandspild’ sammen med Verdensmål 6, og Carlsbergs målsætning om at halvere sit vandforbrug i bryggeriet inden 2030.
For samme år har Carlsberg en målsætning om, at CO2-udledningen fra bryggerierne skal gå i nul.
Har lagt specifikke planer efter Verdensmål
Bryggeriets arbejde med Verdensmålene betyder, at der er blevet sat konkrete mål, der tager afsæt i et eller flere Verdensmål.
– Gennem vores arbejde med de mest væsentlige Verdensmål har vi udviklet initiativer og programmer, der direkte bidrager til opnåelse af de specifikke målsætninger, siger Simon Boas Hoffmeyer.
Læs også: Nye tal: Kun få kunder stiller krav om Verdensmål
Et eksempel er, at man som en del af Verdensmål 7 skal arbejde på, at andelen af vedvarende energi i det globale energimix bliver øget væsentligt inden 2030.
Under Verdensmål 6 skal man inden 2030 opnå “universel og lige adgang til sikkert drikkevand til en overkommelig pris for alle,” forklarer Simon Boas Hoffmeyer.
– Vi bidrager direkte til at møde disse målsætninger gennem vores bæredygtighedsarbejde, siger han.
Læs også: -Folk har en holdning, når vi limer øldåserne sammen
Hvad håber I, at det vil det betyde for fremtiden, Carlsbergs eller sågar planetens, at I arbejder med Verdensmålene?
– Verdensmålene giver os en nordstjerne på vejen mod en bæredygtig og grundlæggende bedre verden. Hvis alle fokuserer, hvor de har størst påvirkning, skaber det en reel chance for at de forandringer de skal til for at nå målene, bliver ført ud i livet, svarer Simon Boas Hoffmeyer.
Det’ jul, det’ kool – og gennem hele december dykker Sustain Report og Science Report ned i, hvordan de store danske virksomheder og forskningsinstitutioner arbejder med FN’s 17 Verdensmål.
Her kan du se, hvem der har medvirket indtil nu.
1. FLSchmidt
5. Carlsberg
6. Grundfos
7. Danfoss
8. Lego
10. Chr. Hansen
11. Bang & Olufsen
12. Novozymes
13. Demant
15. Danmarks Tekniske Universitet
16. Better Energy
Forsiden lige nu:
DF: Skru ned for “useriøs” forskning i grøn omstilling og brug midlerne på kvantefysik og AI
VALGKAMP. Dansk Folkepartis forskningsordfører Alex Ahrendtsen vil prioritere de naturvidenskabelige gennembrud højest i dansk forskning. Han foreslår blandt andet at skære i grønne forskningsprogrammer, afskaffe Inge Lehmann-legatet og tage et opgør med det, han kalder ideologisk forskning på universiteterne.
AU forsøger at gøre sine naturvidenskabelige forskere mere spiselige for erhvervslivet
UNIVERSITETSLEDELSE. Faculty of Natural Sciences vil styrke ph.d.-studerendes generiske kompetencer og åbne deres øjne for mulighederne uden for akademia. Tættere samarbejde med virksomheder skal bygge bro mellem forskning og erhvervsliv – for virksomhederne, samfundet og de unge forskeres skyld.
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Midt i en europæisk sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund er det positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




























