Der er 17 arbejdsdage i december, til juleferien begynder. Og 17 Verdensmål. Det kalder vist på en julekalender!
Hos Sustain Report og Science Report har vi i december således valgt at sætte fokus på FN’s Verdensmål – ikke mindst for at komme nærmere, hvordan I, vores læsere, kan bruge dem i praksis på jeres arbejdspladser. Vi taler derfor med en række interessante danske virksomheder og forskningsinstitutioner om deres arbejde med Verdensmålene.
Så velkommen til vores Verdensmålsjulekalender, hvor der bag dagens låge gemmer sig:
Novozymes
– Jeg tror sgu, der er ved at ske noget spændende her.
Sådan lød ordene, da Claus Stig Pedersen, bæredygtighedsdirektør hos Novozymes, tilbage i 2014 så det første robuste udkast til FN’s Verdensmål, og tog dem med ind på direktionsgangen.
– Jeg tror, at 193 lande, altså medlemmerne af FN, er ved at blive enige om en ramme for, hvordan verden skal udvikle sig de næste 15 år, lød Claus Stig Pedersens forudsigelse dengang.
Og selvom området i de første år mødte modstand, så fik han ret.
Vi har fået en snak med bæredygtighedsdirektøren om Novozymes’ arbejde med bæredygtighed – men også om, hvorfor han mener, at Verdensmålene skal afskaffes.
En dosmerseddel fra fremtiden
En undersøgelse fra sidste år fra Teknologisk Institut viste, at omkring 20 procent af alle danske virksomheder aktivt arbejder med Verdensmålene.
Men da Claus Stig Pedersen, der oprindeligt er uddannet kemiingeniør og derudover er Ph.d. i bæredygtighed, tilbage i 2014 introducerede listen med de 17 mål, blev de nu alligevel mødt med skepsis.
– Der var rigtigt meget på den liste, der var relevant for Novozymes. Og det blev selvfølgelig mødt af en del modstand i starten, for hvad havde FN med business at gøre? Men efter nogle gode snakke blev vi enige om, at det her kunne vise sig at være en slags indkøbsliste for fremtidens markeder, og de krav der ville komme.
Han tilføjer:
– Vi abonnerede på, at Verdensmålene var et signal om den fremtid vi alle sammen gerne vil have i 2030 – en slags indkøbsordre fra fremtiden.
Virksomhederne gik fra fjende til løsning
Tilbage i 2012 deltog Novozymes i FN’s Earth Summit i Rio, hvor processen omkring Verdensmålene blev sat i gang.
Kun få år senere blev Verdensmålene formuleret, og Novozymes sad med ved bordet.
– Her skete der et stort skifte i FN’s holdning til, hvad virksomheder var for en størrelse. Indtil da havde FN set virksomheder som en stor del af problemet i forhold til FN’s dagsorden om, at verden skal bevæge sig i en bedre og mere bæredygtig retning.
Læs også: Novozymes og Chr. Hansen indgår i ny klima-alliance
Men i 2012 blev det formuleret, at nu skulle virksomheder være en del af løsningen, fortæller Claus Stig Pedersen.
– Og vi skulle være med til at designe et sæt af de her mål, som skulle gøre det lettere for virksomheder at indgå i omstillingen, siger Claus Stig Pedersen, og fortæller hvordan han og Novozymes derfor blev inviteret ind i de såkaldte ”Open Working Groups”, hvor de kunne komme med kommentarer og inspiration til Verdensmålsprocessen.
Med hvor musikken spiller
At Novozymes var med fra begyndelsen har blandt andet betydet, at selskabet den dag i dag er case på blandt andet Harvard Business School, fortæller Claus Stig Pedersen.
Og generelt holder selskabet sig til dér, hvor den politiske musik spiller, når det kommer til bæredygtighedsområdet.
I november deltog selskabets administrerende direktør Ester Baiget derfor ved COP26-konferencen i Glasgow.
– Jeg har været vidne til aktivt engagement fra virksomheder og forskellige stakeholders, lød det i den forbindelse i en skriftlig kommentar fra Ester Baiget til Sustain Report.
– De tidligere COPs har handlet om “hvad”, “hvorfor” og “hvornår”. Denne COP har handlet om “hvordan”. Det er den COP, hvor regeringsledere har været villige til at lytte og lære mere om vejen til bæredygtighed, tilføjede topchefen.
Læs også: Novozymes-topchef: – Jeg rejser fra COP26 med forsigtig optimisme
Novozymes var i 2002 det første selskab i verden, der rapporterede sin tredobbelte bundlinje – altså en afvejning af økonomisk indtjening, miljømæssig bæredygtighed og social retfærdighed på samme tid.
Og ikke mindst fordi Novozymes har placeret sig selv i en førerposition, kan man ikke hvile på laurbærrene, mener topchefen.
– Som globale ledere må vi opbygge tillid og tiltro ved at vise vejen fremad. Man skal turde at lede, og så vil andre følge efter, lød det fra Ester Baiget.
Væk fra Verdensmålene
Men selvom, at Novozymes, der blev en selvstændig virksomhed efter løsrivelsen fra moderskibet Novo Nordisk i 2000, har en kerneforretning, der er bygget op med udgangspunkt i Verdensmålene, mener Claus Stig Pedersen alligevel, at tiden er inde til at tænke videre end blot de 17 mål.
Blandt andet derfor har enzymproducenten valgt at kommunikere langt mindre om Verdensmål i sin seneste 2015-strategi fra september ‘Unlocking Growth – Powered by Biotech’.
– Vi skal væk fra at tale om Verdensmål x y og z, og over i at tale om impacts – Verdensmålene har været en fantastisk ramme, og de har været en kæmpe hjælp, siger Claus Stig Pedersen.
Han fortsætter:
– Men jeg drømmer om, at vi ikke behøver Verdensmål, og at det er noget firmaerne “bare gør”. Men jeg anerkender selvfølgelig, at der er brug for Verdensmål til at styre de processer.
Han tilføjer, at når målene stopper i 2030 er han ikke i tvivl om, at der vil være brug for et nyt sæt Verdensmål.
Det’ jul, det’ kool – og gennem hele december dykker Sustain Report og Science Report ned i, hvordan de store danske virksomheder og forskningsinstitutioner arbejder med FN’s 17 Verdensmål.
Her kan du se, hvem der har medvirket indtil nu.
1. FLSchmidt
5. Carlsberg
6. Grundfos
7. Danfoss
8. Lego
10. Chr. Hansen
11. Bang & Olufsen
12. Novozymes
13. Demant
15. Danmarks Tekniske Universitet
16. Better Energy
Forsiden lige nu:

Styrelse overvejer at trække støtte fra forskningsinstitutions klimaværktøj
Offentlig støtte til udvikling af et værktøj til livscyklusvurdering (LCA) af byggerier kan være i strid med EU’s statsstøtteregler. Uden støtte er det tvivlsomt, om værktøjet kan fortsætte.

Danske Space Explorers går sammen i banebrydende partnerskab
31 danske universiteter, virksomheder og andre rumaktører har etableret et samarbejde der skal udvikle dansk rumforskning.

Ekstraordinære neurotalenter tiltrækkes af dansk forskningscenter
Forskningscenteret Dandrite tilbyder som noget helt unikt 9-årige forløb til forskningstalenter inden for neurovidenskab. Det giver talenterne mulighed for langsigtet ”high risk – high gain”-forskning.
Seneste artikler:

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel
Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.