Der er 17 arbejdsdage i december, til juleferien begynder. Og 17 Verdensmål. Det kalder vist på en julekalender!
Hos Sustain Report og Science Report har vi i december således valgt at sætte fokus på FN’s Verdensmål – ikke mindst for at komme nærmere, hvordan I, vores læsere, kan bruge dem i praksis på jeres arbejdspladser. Vi taler derfor med en række interessante danske virksomheder og forskningsinstitutioner om deres arbejde med Verdensmålene.
Så velkommen til vores Verdensmålsjulekalender, hvor der bag dagens låge gemmer sig:
Demant
Det danske firma Demant er mest kendt for at producere høreapparater og implantater. Men de er også blandt de danske C25-virksomheder, der ifølge en analyse i Økonomisk Ugebrev bidrager mest til Verdensmålene.
– Vi har i mere end 115 år arbejdet med at hjælpe mennesker med høretab. Så vi er født ud af tanken om at gøre en forskel og bidrage positivt til samfundet. Og det længe inden, der var noget der hed Verdensmål, fortæller Siri Teilmann-Ibsen, der er sustainability manager hos Demant.
Derfor har det været meget nærliggende for firmaet også at implementere Verdensmålene i deres arbejde.
– Verdensmålene har givet en rigtig god ramme for virksomheder i forhold til at adressere vores rolle i den bæredygtige udvikling på alle relevante parametre – også dem, man som virksomhed måske ikke har haft for øje. Hvis vi som globalt samfund skal nå verdensmålene, skal vi alle gøre, hvad vi kan, heriblandt ikke mindst de private virksomheder, fortsætter Siri Teilmann-Ibsen.
Sundhed, trivsel og høretab
Demant arbejder med flere af Verdensmålene, men især Verdensmål 3 (Sundhed og trivsel for alle) er ”helt centralt” for firmaet.
– Det er her, vi gør den absolut største forskel igennem vores produkter og løsninger til mennesker med alle typer af høretab, siger Siri Teilmann-Ibsen og fortsætter:
– Din hørelse har en utrolig stor indvirkning på din sundhed, trivsel og generelle livskvalitet. Et høretab kan forhindre dig i at deltage på lige fod med andre i det sociale liv, i uddannelse eller på arbejdsmarkedet og kan i værste fald bidrage til dårligere mental sundhed, depression og social isolation.

Derfor er Demants bidrag til sundhed og trivsel, deres fornemmeste opgave og ”afgjort” deres største bidrag til verdenssamfundet, påpeger bæredygtighedschefen.
Fokus på forskning og udvikling
Derudover er Verdensmål 9 (Industri, innovation og infrastruktur) og 4 (Kvalitetsuddannelse) også vigtige mål for Demant.
– Vi bidrager væsentligt til forskning og udvikling inden for høresundhed og lyd, både i vores interne udviklingsafdelinger og via William Demant Fondens donationer til banebrydende forskningsprojekter på de danske universiteter, siger Siri Teilmann-Ibsen.
Læs også: Oticon-ejer fastholder forskningsinvesteringer trods corona-slag
William Demant Fonden donerer også midler til uddannelsesprojekter, særligt inden for audiologi.
– Og Demant-gruppens løsninger hjælper brugerne til at kunne deltage aktivt i deres uddannelse, hvilket naturligvis er helt fundamentalt for deres fremtidige muligheder og trivsel, fortsætter hun.
En lang rejse forude
Udover arbejdet med Verdensmålene i forhold til kerneforretningen, arbejder Demant ”selvfølgelig”, som Siri Teilmann-Ibsen udtrykker det, også med at blive bedre og grønnere på tværs af hele gruppen.
– Her har vi især fokus på mål 5 om ligestilling mellem kønnene, selvom vores arbejde med diversitet og inklusion rækker længere end køn, og mål 12 og 13 om ansvarlig produktion og klima, siger hun og fortæller videre, at Demant for nylig tilsluttede sig Science Based Targets.
I 2022 vil firmaet derfor sætte mål i overensstemmelse med klimavidenskaben og gøre deres for at bidrage til, at den globale opvarmning ikke overstiger 1,5 grad.
– Vi har estimeret, at over 90 procent af vores udledninger ligger i værdikæden (Scope 3), så vi har en lang rejse foran os, før vi når vores ambition om at være net-zero før 2050, siger Siri Teilmann-Ibsen.
En hygiejnefaktor
Ifølge Siri Teilmann-Ibsen gør det en stor forskel for både Demants kunder, medarbejdere og andre interessenter at arbejde struktureret med Verdensmålene. Kommunikationsmæssigt har det desuden givet virksomheden en god ramme for at italesætte deres bidrag til den bæredygtige udvikling.
– Der er efterhånden ikke nogen, der ikke kender verdensmålene, så du har nu et fælles sprog om bæredygtighed, både eksternt og internt i virksomheden – og derfor et helt andet udgangspunkt, end det var tilfældet, før Verdensmålene blev lanceret, siger hun.
Læs også: Kritik af regeringens handlingsplan: Vi får ikke flere penge til grøn forskning
Hvad håber I, at det vil det betyde for fremtiden – Demants, eller sågar planetens – at I arbejder med disse Verdensmål?
– Vores forsatte arbejde med Verdensmålene vil helt klart styrke vores forretning. Du kan simpelthen ikke – i hvert fald ikke som en dansk virksomhed – undlade at arbejde seriøst med verdensmålene, lyder svaret fra Siri Teilmann-Ibsen.
Hun fortsætter:
– Det er blevet en hygiejnefaktor og noget, der klart forventes af dig som virksomhed, arbejdsgiver og nabo. Og gudskelov for det. Vi har som verdenssamfund ret travlt, hvis vi skal nå målene til 2030, så det er bare med at smøge ærmerne op!
Det’ jul, det’ kool – og gennem hele december dykker Sustain Report og Science Report ned i, hvordan de store danske virksomheder og forskningsinstitutioner arbejder med FN’s 17 Verdensmål.
Her kan du se, hvem der har medvirket indtil nu.
1. FLSchmidt
5. Carlsberg
6. Grundfos
7. Danfoss
8. Lego
10. Chr. Hansen
11. Bang & Olufsen
12. Novozymes
13. Demant
15. Danmarks Tekniske Universitet
16. Better Energy
Forsiden lige nu:

Eksperterne har talt: Det skal vi med kunstig intelligens
FREMTIDENS AI. Debatserien om kunstig intelligens har nået sin ende. Vi tager en rundtur i svarene på, hvad vi egentlig skal med kunstig intelligens – og hvordan vi gør det bedst.

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.